ANNAS ROM GUIDE
Nogle kirkelige processioner i Rom

NOGLE PROCESSIONER I DEN TIDLIGE KRISTENDOM:

Under Pave Hilarius (461-468) blev relikviet af Jesu Kors opbevaret i et særligt dertil nybygget kapel i Kirken San Giovanni in Laterano, men blev hvert år på Langfredag båret i procession til Kirken Santa Croce in Gerusalemme, hvor det opbevares idag.

I 590 var Rom ramt af en voldsom pestepidemi efter en stor oversvømmelse af Tiberen året før. Legenden fortæller, at Pave Gregor I ledte en procession rundt i byen for at bønfalde om pestens ophør. Fra 1200-tallet udvidedes legenden med en detalje om at et særligt helligt Madonna-billede, malet af San Luca, blev båret med i processionen og at det var på grund af denne Madonna's forbøn, at pesten ophørte. Traditionen fortæller, at man blev klar over, at pesten nu ville stoppe, da Ærkeenglen Mikael viste sig for de forbipasserende på toppen af Hadrian's Mausolæum og heroppe stak sit blodige og trukne sværd i skeden. Mausolæet fik herefter navnet Castel Sant'Angelo (Engelsborg).

MARIA-FESTER:

Pave Sergius I foreskrev i perioden 681-701 som den første fire årlige fester for Jomfru Maria: Maria's fødsel (8.September), Bebudelsen (25.Marts), Mariae Renselsesdag (2.Februar) og Maria's Himmelfart (15.August). På disse dage foranstaltede man processioner, der endte med en messe i Kirken Santa Maria Maggiore.

FESTA DELL'ANNUNCIAZIONE (Mariae Bebudelsesdag), den 25. Marts:

Alle medlemmer, kvinder som mænd, af Broderskabet Confraternità del Gonfalone skulle møde op på denne dag for at gåi procession med fanen (Gonfalone) fra Kirken San Sebastiano til Kirken Sant'Annuntiata.

FESTA DI MARIA ASSUNTA / FESTA DELL'ASSUNZIONE (Mariae Himmelfart), den 15. August:

I 752 indførte Pave Stefan II en procession hvert år den 15.August ved Festen for Maria's Himmelfart (Festa di Maria Assunta). Under denne procession blev det hellige Maria-billede, Salus Populi Romani, som man sagde var malet af Evangelisten Lukas (San Luca), som selv havde kendt Maria og derfor kunne gengive hendes træk, og som blev opbevaret i Kirken Santa Maria Maggiore under Broderskabet I Raccomandati della Vergine (det senere Confraternita del Gonfalone)'s beskyttelse, båret udenfor Kirken for at møde Sønnen, det vil sige det ligeså tilbedte billede af Kristus, som opbevares i Pavernes private kapel, Sancta Sanctorum, ved Kirken San Giovanni in Laterano under beskyttelse af Broderskabet Confraternita ad Sancta Sanctorum (også kaldet I Raccomandati del Salvatore ad Sancta Sanctorum eller blot Confraternita del Salvatore) og som samtidig blev båret i procession til Santa Maria Maggiore fra Lateranet.

Nogle gange gik processionen kun fra Lateranet til Santa Maria Maggiore. Men der var vist nok altid indlagt en lille omvej ned omkring Kirken Santa Maria Nova (idag: Santa Francesca Romana), hvor Kristus-billedet "hilste på" denne Kirkes Maria-billede, der også er af meget gammel dato og blev anset for malet af San Luca.

Det var enormt prestigefyldt at deltage i disse processioner og de forskellige Broderskaber og laug benyttede lejligheden til at fremvise deres rigdom, magt og formåen. Og det i den grad, at der ligefrem kunne opstå skænderier eller slagsmål om pladserne og æren. Pave Pius V valgte derfor i 1566 at sætte en stopper for processionen.

En medvirkende årsag hertil kunne være, at processionerne efterhånden også var blevet politiske manifestationer, hvor Roms Kommune, i opposition til Pavevældet, markede borgernes magt og muligheder ved at organisere en slags "parallel-procession" fra Kommunens højborg på Capitol og Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor de forskellige handelslaug samledes og gik i procession nedad højen for her - sammen med Kommunens højeste embedsholdere (Senatoren og Conservatorerne - som nævnt ovenfor, samt kvarterslederne, i caporioni) at møde den pavelige procession ved Kirken Sant'Adriano på Forum Romanum. På trappen op til Palazzo dei Conservatori sidder der en sten med en indskrift over hvilken plads, de forskellige laug havde at indtage i processionen. ------ LÆS MERE OM PROCESSIONEN VED FESTA DELL'ASSUNZIONE!

VERONICA'S SVEDEDUG:

I 1208 ændrede Pave Innocens III rækkefølgen og antallet af de kirker, som han skulle besøge og celebrere messe i på den anden søndag efter Hellig Tre Konger. Ved denne lejlighed bestemte Paven også, at kannikerne ved Peterskirken skulle bære Veronica's Svededug, hvorpå Kristi ansigt er aftegnet, i procession til det sted "hvor hans Moder æres", nemlig til Kirken Santa Maria in Sassia. Det hellige relikvie opbevaredes normalt i Peterskirken, lukket inde i et hylster af guld, sølv og ædelsten. Den nye procession blev en tradition og i 1216 skete der desuden et mirakel, da relikviet pludseligt drejede sig. Det blev udlagt som Himmelens utilfredshed med vedtagelsen af Magna Charta året før. ------ LÆS MERE OM PROCESSIONE DELLA VERONICA!

IL POSSESSO:

Når en Pave var valgt, skulle han "tage sit sæde i besiddelse". Paven er Roms Biskop og Sædet for Roms Biskop er Lateranet. Da valget ofte har fundet sted - og idag finder sted - i Vatikanet i den anden ende af byen, må den nyvalgte Pave derfor bevæge sig fra den ene ende af Rom til anden for at "il possesso" kan finde sted. Oprindeligt gik processionen dog den modsatte vej, fra Lateranet, hvor valget fandt sted, til Vatikanet, hvor kroningen skulle foretages i Peterskirken. Efter kroningen drog Paven derpå tilbage til sin bopæl i Lateranet. Men efter at paverne vendte tilbage til Rom, efter det lange ophold i Avignon fra 1309-1377, forlagde de residensen til Vatikan-komplekset og processionen kom til at udgå herfra. Som regel foregik denne procession efter kroningsceremonien søndagen efter pavevalget havde fundet sted. Den nye pave havde den pavelige "triregno", tiara'en, på hovedet, særligt velsignede tøfler på fødderne, en brilliantring på fingeren og et kors i guld, udsmykket med ædelstene, om halsen.

Processionen, der indførtes i 795, skete med udfoldelse af stor pragt. Den indledtes med kanonsalut og ringning med alle kirkeklokker. Forrest gik medlemmer af Pavens husholdning og embedsmænd, så kom Biskopperne, Ærkebisperne og Patriarkerne, højtstillede embedsmænd fra Vatikanpaladset, Kardinalerne til hest, fulgt af deres oppassere og tjenere. Efter dette lange optog kom så endelig Paven selv - i bærestol eller på en hvid hest, den såkaldte Chinea der i sig selv var årsag til en anden procession. Ved siden af Paven gik der tjenere med store vifter af strudsfjer, schweizergardister til fods og den adelige garde til hest. Bagved fulgte de udenlandske ambassadører ved Pavestolen, romerske adelsmænd, Roms Conservatorer og Guvernørerne over de til Kirkestaten hørende provinser og byer. Processionen slangede sig i lange rækker gennem byen, fra Piazza San Pietro, gennem Borgo-området, forbi Castel Sant'Angelo, over Via dei Banchi Nuovi og Via del Governo Vecchio (eller Via dei Banchi Vecchi) og forbi Piazza Navona og Campo de' Fiori til Capitol, hvor den steg op til Kommunens højborg Campidoglio. Her modtog den nye Pave Senatorerne og Conservatorerne, som aflagde troskabs- og lydighedsed til ham. Turen gik derpå nedad højen og over Forum Romanum, ad Via Sacra, til Titus-Buen, hvor repræsentanter for den jødiske befolkning i Rom aflagde troskabsed til Paven. Processionen sneglede sig videre til Colosseum og herfra ad Via di San Giovanni in Laterano eller Via dei Santi Quattro til San Giovanni in Laterano. Langs hele ruten var husene pyntede med broderede tæpper og stoffer, samt blomsterguirlander. Og ind imellem var der rejst Æresbuer. Menneskemængden langs ruten var enorm, de klappede og råbte "evviva" ("Han skal leve") og Paven smilede og uddelte velsignelser til alle. ------ LÆS MERE OM PROCESSIONEN VED IL POSSESSO

FESTE CORONAE:

Dagen for "Il Possesso" var imidlertid ikke den eneste dag, hvor Paven drog i procession rundt i Rom på sin hvide hest, iført tiara og det helt store skrud og med et imponerende følge af gejstlige og adelsmænd i stiveste puds. Man kender ikke det nøjagtige antal af disse processioner, som også kaldtes "feste coronae", men i den ældste tid har der muligvis været 18 om året. Omkring 1140 var det skik at foretage disse processioner hver anden og tredje søndag i Adventstiden, Juledag, dagen efter Julen (Festa di Santo Stefano), Hellig Tre Kongers-dag, Påskesøndag og Påskemandag (Påskedag og 2.Påskedag), Kristi Himmelfartsdag, Pinsesøndag og ved Festen for helgenerne Peter og Paul (Festa dei Santi Pietro e Paolo). I slutningen af 1100-tallet omtales kun 4 årlige processioner af denne type, nemlig til Jul, Festa di Santo Stefano, og de to Påskedage. Især processionen 2.Påskedag var meget vigtig.

SÆRLIGE BØNFALDELSESPROCESSIONER:

I 590 var Rom ramt af en voldsom pestepidemi og legenden fortæller, at Pave Gregor I ledte en procession rundt i byen for at bønfalde om pestens ophør. - se omtalen øverst på denne side.

I 752-753 var Rom i fare for at blive angrebet og invaderet af Longobarderne under deres leder Astolfo. Pave Stefan II besluttede derfor at bære det hellige Kristus-billede fra Sancta Sanctorum i procession fra Lateranet til Kirken Santa Maria Maggiore i et forsøg på at afværge katastrofen. Og det var Paven selv, der barfodet og med aske strøet på sit hovede, bar ikonet på sine egne skuldre.

I 1470 var det ikonet fra Santa Maria del Popolo, som blev båret i procession (sammen med Kristus-ikonet fra Lateranet og Johannes Døberens relikvier) for at påkalde Maria's hjælp til at afvende en tyrkisk invasion.

Den 6. Juli 1476 var det Salus Populi Romani, som blev båret rundt for at stoppe en pestepidemi.

Og i slutningen af 1400-tallet var det ikonet fra Sant'Agostino, som blev mest søgt og som blev båret i procession for at "rense luften" under en pestepidemi i 1485 eller 1495.

I løbet af Jubelåret 1500 blev flere af billederne vist frem i processioner den 9. August (et billede fra San Lorenzo in Damaso) og den 26. August (billeder fra Santa Maria in Portico, der nu hedder Santa Maria in Campitelli, - det anses forøvrigt ikke for malet af San Luca - og fra Sant'Agostino).

Den 14. Marts 1518 afgik der en særlig stor bønfaldelsesprocession for at bede om samling af de kristne herskere mod den tyrkiske fare. Her blev frembåret både ikonerne fra Santa Maria in Portico, San Giovanni in Laterano og Santa Maria Maggiore - samt hovedrelikvierne af helgenerne Peter, Paulus, Andreas og Johannes Døberen.

I 1522 var der atter pest i Rom og ikonet fra Santa Maria in Portico kom alene i procession,

mens det i 1537 og 1543 fik følgeskab af både Lateran-ikonet og Salus Populi Romani i bønner mod de tyrkiske angreb og ønsker om fred.

I 1578 var ikonet fra Santa Maria del Popolo igen på gaden, men denne gang alene, for at afvende en pestepidemi.

FORSKELLIGE FESTER:

CANDELORA-PROCESSIONEN, den 2. Februar: i 1200-tallet gik Paven på denne dag barfodet i procession fra Kirken Sant'Adriano al Foro (den antikke Curia-bygning) til Kirken Santa Maria Maggiore. Festen kaldes også Festa della Presentazione del Signore eller Festa della Purificazione. - Læs mere om hvorledes romerne fejrede denne fest i gamle dage. - Læs om hvorledes romerne fejrer denne fest i vore dage.

MERCOLEDÌ DELLE CENERI-PROCESSIONEN: 46 dage før Påske gik Paven i 1200-tallet på denne dag barfodet i procession fra Kirken Sant'Anastasia til Santa SabinaAventin-højen. Oprindelig var bodsøvelserne på denne dag, hvor man strøede sig med aske, kun for de angrende syndere, men efter Koncilet i Benevento i 1091 bekendtgjorde Pave Urban II, at denne bodstid skulle gælde for alle kristne. . - LÆS MERE OM DENNE PROCESSION!

KARNEVALS-PROCESSIONEN: Optog i tiden før Fasten fra Capitol til Testaccio, hvor der aftholdtes turneringer og væddeløb. Det var en gammel skik, der i det 9.århundrede indførtes af Roms Kommune for at genoplive de antikke "ludi romani". I perioder deltog Paverne som tilskuere til de meget folkelige og undertiden voldsomme løjer. I 1466 flyttede Pave Paul II festligheder og væddeløb til Via Lata (nutidens Via del Corso). - LÆS MERE OM CARNEVALE-PROCESSIONEN!

LAETARE-PROCESSIONEN den FJERDE SØNDAG I FASTEN, den dag som også kaldes Laetare Ierusalem, eller på dansk: lætare eller Midfaste (Fastetiden er de 40 dage før Påsken): var en meget gammel tradition, som skal være startet af Pave Gregor I (590-604), men som dog først omtales i det 11.århundrede. Det berettes, at Leo IX da fastsatte en afgift fra et kloster i Alsace til 2 unser guld "eller en lignende sum", som skulle sendes til Rom hvert år ved fastetid. Og at dette guld skulle anvendes til at lave en rose af guld, som herefter brugtes ved den højtidelige procession og ceremoni. Den Gyldne Rose, velsignet af Paven på denne særlige dag, endte med at blive en særlig fornem orden, som Paverne gav til særligt udvalgte monarker, generaler, regeringer, byer eller kirker. - LÆS MERE OM LAETARE-PROCESSIONEN!

PÅSKEPROCESSIONEN "VIA CRUCIS": Langfredag aften leder Paven en procession i Colosseum til de 14 stationer. Et kors bæres med i processionen og forskellige dele af menighederne skiftes til at bære dette. - LÆS MERE OM VIA CRUCIS.

PROCESSIONEN LA PASSIONE DI CRISTO: startede ved Broderskabet Confraternita del Gonfalone's Kirke Santa Lucia Vecchia, hvor nu Oratorio del Gonfalone står. Den gik gennem Via del Pellegrino, over Campo de' Fiori, gennem Via dei Giubbonari, Via del Portico og Ghettoens Piazza de' Giudei, forbi Teatro di Marcello og bag Capitol, over Foro Romano og gennem Titus-Buen til Colosseum, hvor deltagerne, der var formummede i hvide kutter med hætter, stillede sig op langs siderne af scenen og piskede sig under det skuespil, som var turens kulmination: en fremstilling af Jesu Lidelseshistorie.
Når dette var slut, bar de "Kristus' afsjælede legeme til graven", det vil sige tilbage til Santa Lucia Vecchia, hvor de badede deres sår med krydret vin og aftenen endte med at deltagerne afholdt en fælles banket. - LÆS MERE OM PASSIONE DI CRISTO og MYSTERIESPIL.

PÅSKEPROCESSION i MIDDELALDEREN, PÅSKEDAG: Om søndagen i Påsken, Påskedag, afholdtes der en højtidelig og storslået procession gennem Rom, hvor Paven selv i fuldt ornat og tiaraen på hovedet red fra Lateranet til Santa Maria Maggiore med forskellige stop og ritualer undevejs. - LÆS MERE OM DENNE PROCESSION.

PÅSKEPROCESSIONEN i MIDDELALDEREN, 2. PÅSKEDAG: Mandag i Påsken, 2.Påskedag, afholdtes endnu en storslået og højtidelig procession, der fulgte en bestemt rute gennem byen og gennemgik særlige, fastsatte ceremonier undervejs. Flere gange stoppede optoget op og der blev kastet penge i grams af Pavens ceremonimester. Ved det såkaldte Torre di Stefano di Pietro, et tårn som indtil 1536 stod omkring det sted, hvor Piazza dell'Orologio ligger idag, stoppede processionen op, og efter nye pengeuddelinger modtog Paven her en delegation af Roms jødiske befolkning, som hyldede ham. Herefter kunne processionen fortsætte med forskellige stop, hvor der blev kastet penge i grams igen, blandt andet ved Kirken San Marco. Langs ruten, som kaldtes "via papae" eller "via papale", var der rejst Æresbuer, som var bekostet af områdernes rigeste og mægtigste familier. Præster og klerke fra kvarterernes kirker fulgte turen med svingende røgelseskar. Senere sluttede Paven dagen ved at forrette aftenmessen i Kirken San Giovanni al Laterano. - LÆS MERE OM DENNE PROCESSION.

CORNOMANNIA: procession og folkelig fest i 800-1100-tallet. ------ LÆS MERE OM CORNOMANNIA-PROCESSIONEN!

L'ASCENSIONE (di Cristo) (Kristi Himmelfart): Alle medlemmer, kvinder som mænd, af Broderskabet Confraternità del Gonfalone skulle møde op på 3 dage før denne dag for at gå i procession med fanen (Gonfalone) sammen med præster og klerke fra foskellige kirker på vejen.

FESTA DI SAN MARCO, den 25. April: Processionen, der foregik med afsigelse af "det store litani" ("grande litania"), bestående af bestemte vekselbønner mellem præsten og menigheden, gik gennem hele Rom. Festen erstattede fra før 598 den hedenske fest Robigalia, som afholdtes i samme periode. - LÆS MERE OM DENNE PROCESSION.

FØRSTE SØNDAG I MAJ: Alle medlemmer, kvinder som mænd, af Broderskabet Confraternità del Gonfalone skulle møde op på denne dag for at gå i procession med fanen (Gonfalone).

CORPUS DOMINI-FESTEN (Kristi Legemsfest) fejres torsdagen efter den første søndag efter Trinitatis (Pinse) med blandt andet en procession med deltagelse af Paven selv, Kardinalerne og højtrangerende pavelige embedsmænd, rundt om Peterskirken og Piazza San Pietro samt nu også Via della Conciliazione. Andre ruter kan dog også forekomme. I 2006 startede således et optog fra Piazza della Repubblica kl. ca.9.30 og dette bevægede sig derpå til Piazza della Madonna di Loreto. Festlighederne her sluttede omkring kl. 14. Om aftenen startede der en procession fra San Giovanni in Laterano omkring kl. 18 og den bevægede sig derpå op ad Via Merulana til Piazza di Santa Maria Maggiore. Festen blev indstiftet i 1264 til minde om miraklet ved messen i Bolsena i 1262, hvor hostien pludselig blødte. Det var i anledning af Corpus Domini, at befolkningen i Trastevere afholdt deres lokale Festa de li boccaletti, som Pave Leo XII forbød i 1825, fordi den havde udartet sig i druk og slagsmål. - LÆS MERE OM CORPUS DOMINI.

FESTA DI SANTA LUCIA: Alle medlemmer, kvinder som mænd, af Broderskabet Confraternità del Gonfalone skulle møde op på denne dag for at gå i procession med fanen (Gonfalone). På denne dag fandt ritualet kaldet "il maritagio" sted. Ved denne lejlighed blev en række unge, ugifte og ærbare piger begavet med medgift og tøj til at indgå ægteskab med udvalgte unge mænd. Mange af Roms religiøse Broderskaber sponsorerede på denne måde de mange fattige og måske forældreløse unge kvinder, som ellers ikke havde haft andet valg end prostitutionen. - LÆS OGSÅ OM FESTA DELLE ZITELLE.

FESTA DELLA CHINEA var måske ikke direkte en religiøs procession, men forbindelse med Kirken havde den dog, idet formålet var at aflevere Kongeriget Napoli's tribut i form af et større pengebeløb til Paven. Denne overrækkelse foregik med stor pomp og pragt, som her skulle markere den napolitanske monarks rigdom, vælde og sociale position overfor sin lensherre Paven. Der var derfor sat alle sejl til, når den napolitanske "Connestabile" af familien Colonna, på Kongens vegne lod et pragtfuldt udstyret optog med den flotte hvide hest som centrum drage afsted fra Colonna-familiens palæ ved Piazza dei Santi Apostoli, gennem byen til Piazza San Pietro. Her gik den hvide hest ned i knæ for Paven og tilbød ham på denne måde den sum penge, som lå i en sølvbeholder, der var snurret til dens saddel. For at afrunde den højtidelige overrækkelse afholdtes derpå en større fest, som strakte sig over de næste to aftener. Her var der servering af forfriskninger og man dansede og der var musik og som afslutning et stort og kostbart festfyrværkeri, som affyredes fra de pragt- og fantasifulde kæmpestore kulisser og sætstykker, som til dette brug blev opført på pladsen foran Palazzo Colonna. - LÆS MERE OM DENNE FEST.

GAUDETE-PROCESSIONEN afholdtes i Peterskirken den 3. Søndag i Advent, Gaudete-Søndag, således kaldet efter de første ord i den første bøn i dagens messe: "Gaudete in Domino semper" ("Glæd Jer altid i Herren"). Dette tema stammer fra Paulus' Filipperbrev, kapitel 4, vers 4flg.: "Glæd Jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd Jer! Lad Jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær." --- LÆS MERE OM GAUDETE-PROCESSIONEN i Rom

Mange mindre processioner afholdtes rundt i de enkelte kvarterer (rioni) med de forskellige helgenbilleder og relikvier fra de lokale kirker som omdrejningspunkt, men uden deltagelse af Paven selv og uden det store ceremoniel. Heriblandt kan for eksempel nævnes Festa de' Noantri og Festa de li boccaletti - begge afholdt i Trastevere, samt Festa delle Zitelle, hvor udvalgte unge ugifte kvinder kunne modtage medgift.

DEN SKANDALØSE PROCESSION:

I Rom fortælles en mærkelig historie om en kvindelig Pave. Den har intet hold i virkeligheden, men man møder den gang på gang. Og historien er da også ganske kulørt og underholdende. Det berettes, at Papessa Giovanna, Pavinde Johanne, skulle have siddet på Pavetronen fra 853 til 855. (Her sad ellers på dette tidspunkt Pave Leo IV til 855 og derefter til 858 Pave Benedikt III). Johanne havde løjet om sit køn, men hun skjulte det åbenbart ikke helt, for fortællingen beretter videre, at hun blev gravid. Under Påskeprocessionen (se ovenfor), hvor det pavelige følge var på vej hjem fra Lateranet gennem gaden Via di San Giovanni in Laterano, blev den pavelige ridehest skræmt af menneskemængden og "Paven" blev derved så forskrækket, at hun nedkom på stedet. Folkemængden var rasende over helligbrøden og Pavinde Johanne blev stenet og begravet i samme gade. Og fortællingen fortsætter med beretningen om, hvorledes senere processioner undgik netop Via di San Giovanni in Laterano, når man skulle frem og tilbage mellem kirkerne. Historien er som nævnt ren fantasi. Den nævnes første gang i 1240 og selvom den er gendrevet, skrives der stadig romaner og laves film om den kulørte skandale.

 

Litteratur om Kirkelige processioner i Rom:
Arte e Iconografia a Roma - dal Tardoantico alla fine del Medioevo / Maria Andaloro, Serena Romano, con contributi di Augusto Fraschetti, Enrico Parlato, Francesco Gandolfo, Peter Cornelius Claussen. Roma, Palombi Editori - Milano, Jaca Book, 2002.
- side 23-54. Maria Anadaloro: Dal ritratto all'icona : Le antiche icone di Roma. Invisibilia per visibilia (side 40-54).
- side 55-72: Enrico Parlato: Le icone in processione.
Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 249ff.
Paravicini Bagliani, Agostino: La vita quotidiana alla corte dei papi nel Duecento. Roma-Bari, Editori Laterza, 1996.
- side 200ff.
Rampoldi, Giovanni B.: Corografia dell'Italia. Volume 1. Milano, Antonio Fontana, 1831.
- side 804.
Roma antica nel Medioevo : mito, rappresentazioni, sopravvivemze nella "Respublica Christiana" dei secoli IX-XIII. Atti della quattordicesima Settimana internazionale di studio. Mendola, 24-28.agosto 1998. Milano, Vita e Pensiero, 2001.
- side 298.
Roma Sacra : guida alle chiese della città eterna. 20. itinerario - . Elio de Rosa editore, 2000.
- side 46ff.
The Miraculous Image in the Late Middle Ages and Renaissance. Edited by Erik Thunø and Gerhard Wolf. (Analecta Romana Istituti Danici, Supplementum XXXV). Roma, "L'Erma" di Bretschneider, 2004.
- side 123-133: Giulia Barone: Immagini miracolose a Roma alla fine del Medio Evo.
- side 163-184: Barbara Wisch: Keys to success : Propriety and Promotion of Miraculous Images by Roman Confraternities.
Tosi, Mario: La società romana della feudalità e il patriziato : 1816-1853. Roma, Edizioni di Storia e Letteratura, 1968.
- side 269.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 6.3.2011 og sidst opdateret d. 6.9.2017