Longobarderne var et germansk folkeslag, som kom fra Midttyskland og i folkevandringstiden drog sydpå ned i Nordbalkan, hvor de i det 4.århundrede grundlagde et rige ved Donau.

I 568 drog longobarderne under Kong Alboin over Jugoslavien og Østrig og ned i Italien, hvor de erobrede Lombardiet og slog sig ned i Norditalien og grundlagde et Longobardisk Rige, som bestod til 774, hvor de besejredes af frankerkongen Karl den Store, som indlemmede deres rige i Frankerriget. Dog forblev hertugdømmet Benevento longobardisk og selvstændigt indtil det 11.århundrede..

Ifølge Lars Boje Mortensen kan longobarderrigets historie i Ialien opdeles i 3 hovedafsnit: 1: Erobring og konsolidering i perioden 568-616, 2: Riget som europæisk stormagt på linie med det vestgotiske og det frankiske rige - perioden 616-744, og 3: Konflikter med frankerne og nedgangstid i perioden 744-774.

Longobardiske herskere:

Kong Alboin, ?-572,

Kong Klef, 572-574,

Kong Authari, 584-590,

Kong Agilulf, 591-616,

Theudelinda (Teodolinda) regerer for sønnen Adaloald, 616-626,

Hertug Arioald, 626-636,

Kong Rothari (Rotari), 636-652,

Kong Grimoald, 662-671,

Kong Perctarit, 671-688,

Kong Cunincpert, 688-700,

Kong Aripert II, 701-712,

Kong Liutprand, 712-744,

Kong Ratchis, 744-749,

Kong Aistulf (Astolfo), 749-756,

Kong Desiderius, 757-774.

Hertugdømmet Benevento:

Hertug Arichis II, 758-787,

Hertuginde Adelperga, Arichis' hustru og Desiderius' datter, 787-788,

Hertug Grimoald I, Arichis' søn, 788-806.

Litteratur om Longobarderne:
Christiansen, Erik: Romersk historie. Aarhus Universitetsforlag, 1995.
- side 156ff.
Mortensen, Lars Boje: Civiliserede Barbarer. Museum Tusculanum, 1991.