ANNAS ROM GUIDE
Colonna-familien

Mere om Colonna-familien:

En oversigt over nogle kendte familiemedlemmer 1400-tallet og frem:

Læs her om familien i 1100-1300-tallet ------ Eller: Læs en kort fortælling om Colonna-familien

En Niccolò Colonna di Palestrina forsøgte under Jubelåret 1400 et attentat mod Pave Bonifacius IX ved et angreb på Rom, men blev slået tilbage og senere lyst i band af Paven, indtil parterne i slutningen af året sluttede fred.

Giovanni Colonna di Palestrina støttede sin slægtning Niccolò, der under Jubelåret 1400 forsøgte et attentat mod Pave Bonifacius IX ved et angreb på Rom, men blev slået tilbage. Begge brødre blev derpå lyst i band af Paven, indtil parterne i slutningen af året sluttede fred.

I 1428 nævnes Antonio og Giacomo Colonna som vidner ved Rita di Pietro di Giovanni Carbone's bryllup med Filippo di Bartelluccio Porcari.

Lorenzo Onofrio Colonna (omkring 1400) var gift med Sveva Caetani og fader til Prospero Colonna og 4 andre sønner.

Prospero Colonna (ca.1410-1463) var femte søn af Lorenzo Onofrio Colonna og Sveva Caetani og nevø af Pave Martin V. Han blev udnævnt til Kardinal af sin onkel allerede i 1426 og fik i tidens løb mange ærefulde hverv. Han var beskytter af humanister, blandt andre Leon Battista Alberti. Prospero Colonna døde den 24. Marts 1463 i Rom. Han ligger begravet i Kirken Santi Apostoli i Rom.

Caterina Colonna var moder til Battista Colonna, som blev gift med Mattia Carboni. Da Mattia døde omkring 1474 ønskede Caterina at få datterens medgift retur, men Carboni-familien var imod dette ønske og der opstod en strid mellem de to parter.

Fabrizio Colonna (1450-1520) var fætter til Prospero Colonna og hærfører for blandt andet den pavelige hær. Han var fader til Vittoria Colonna og bedstefader til Marcantonio Colonna.

Prospero Colonna (1452-1523) var fætter til Fabrizio Colonna og hærfører for blandt andet den pavelige hær, men også for den spanske.

Under Pave Sixtus IV (1471-1484) opstod der endnu en gang stridigheder mellem Orsini-familien og Colonna-familien. Lorenzo Colonna forskansede sig i familiens ejendomme på Piazza dei Santi Apostoli og ved Porta Maggiore, men måtte til sidst overgive sig. Paven havde lovet ham frit lejde, men lod ham istedet halshugge.

Ascanio Colonna deltog i 1527 deltog sammen med den kejserlige hær i plyndringen af Rom, den berygtede "Sacco di Roma". Den florentinske adelsmand Pirro Baglioni blev opdraget i Ascanio Colonna's hus og kaldte sig også Pirro Baglioni Colonna.

Pompeo Colonna (1479-1532), søn af Girolamo Colonna og Vittoria Conti, blev Biskop af Rieti i 1508 og Kardinal i 1517, udnævnt af Pave Leo X.

Vittoria Colonna (1492-1547), datter af Fabrizio Colonna, blev som 19-årig i 1511 gift med hærføreren Ferdinando Francesco d'Avalos, der også var Greve af Pescara. I 1525 døde Greven og Vittoria brugte nu al sin tid på at skrive digte og hun knyttede et stærkt venskab med Michelangelo. Vittoria holdt "litterær salon" i Palazzo Colonna's haver på vestsiden af Via XXIV Maggio, hvor andre kunstnere som Baldassare Castiglione og Ludovico Ariosto også kom. Derudover førte hun et religiøst liv og flyttede til sidst ind i Klarisser-Klosteret ved San Silvestro in Capite, hvor hun boede uden at aflægge nonneløftet. Hun døde i 1547 i Palazzo Cesarini med blandt andre Michelangelo ved sin side.

Marcantonio Colonna ("seniore") (1523-1597), søn af Camillo Colonna og Vittoria Colonna og grand-nevø til Kardinal Pompeo Colonna, blev undervist af Felice Peretti, den senere Pave Sixtus V, og studerede senere filosofi og teologi. I 1559 blev han udnævnt til Abbed i Subiaco, et hverv han bestred indtil 1585. I 1560 blev Marcantonio Ærkebiskop i Taranto og i årene 1562-1563 var han deltager i Koncilet i Trento. Han blev udnævnt til Kardinal-Præst ved Kirken Santi Apostoli af Pave Pius IV i 1565 og bestred herefter mange vigtige kirkelige hverv, ligesom han deltog i talrige konklaver. Han døde den 13. marts 1597 i Zagarolo, hvor han blev begravet i byens Franciskanerkirke.

Giulio Cesare Colonna di Palestrina, søn af Stefano Colonna (herre til Palestrina og død 1548) og Elena Franciotti, samt broder til Francesco, Stefano, Pirro og Mario. Giulio Cesare var gift med Artemisia Orsini med hvem han fik sønnen Francesco. Den 22. Februar 1571 blev Giulio Cesare ophøjet til 1. Prins af Palestrina. Han var desuden herre af Castelnuovo, Bassanello Anticoli, Roviano og Carbognano. Han døde på et ukendt tidspunkt efter 1571.

------ Francesco Colonna di Palestrina, søn af Giulio Cesare Colonna og Artemisia Orsini, var Prins af Palestrina og herre af Anticoli og Roviano. I 1630 blev han 1. Prins af Carbognano og Bassanello og solgte Palestrina-titlen til Barberini-familien. Han var gift med Ersilia Sforza (datter af Federico di Santa Fiora og Beatrice Orsini). Francesco døde den 11. December 1636.

Francesco Colonna di Palestrina, søn af Stefano Colonna (herre til Palestrina og død 1548) og Elena Franciotti, samt broder til Giulio Cesare der blev 1. Prins af Palestrina i 1571, Stefano, Pirro og Mario. Francesco blev gift med Cornelia Baglioni i dennes 3 ægteskab og fader til døtrene Giulia og Cornelia.

Stefano Colonna di Palestrina, søn af Stefano Colonna (herre til Palestrina og død 1548) og Elena Franciotti, samt broder til Giulio Cesare der blev 1. Prins af Palestrina i 1571, Francesco, Pirro og Mario. Stefano blev gift med Virginia Savelli, der var datter af hans svigerinde Cornelia Baglioni i dennes andet ægteskab med Federico Savelli. Stefano døde i 1567.

Giulia Colonna (o.1542) var første protektor for Istituto delle neofite delle Domenicane della Santissima Annunzita, som oprettedes i 1542 med det formål at modtage og huse unge piger fra jødiske familier, som havde besluttet sig til at forlade disse og gå over til Katolicismen for derpå at blive nonner. Giulia overlod også nogle af sine ejendomme på Piazza Margana til denne Institution.

Virginia Colonna (?-1595), datter af Giulio Colonna, Herre til Montefortino, og Maria Conti, blev gift med Luca Massimo omkring år 1535 (?). Hun blev moder til 8 børn: Lelio Massimo (1-9-1), Pompeo Massimo (1-9-2), Fabio Massimo (1-9-3), Porzia Massimo (1-9-4), Ascanio Massimo (1-9-5), Carlo Massimo (1-9-6), Alessandro Massimo (1-9-7) og Giulio Massimo (1-9-8). Luca døde omkring 1550 og blev begravet i Kirken San Lorenzo in Damaso i Rom, mens Virginia Colonna efter sin mands død trak sig tilbage til Klosteret på Montemagnanapoli, hvor hun døde den 15.4.1595. Også hun ligger begravet i San Lorenzo in Damaso. Datteren Porzia, der blev gift med adelsmanden Giambattista Salviati fra Firenze, gik efter dennes død også i kloster, men i Firenze, under nevnet Suor Maria Vittoria Massimo. Dog mistede hun ikke forbindelsen med familien i Rom, hvor hun omkring 1580 blev involveret i de problemer, som Dominikaner-nonnerne i Rom havde. Porzia donerede pengemidler, så nonnerne i Rom kunne købe og bygge et nyt kloster.

Marcantonio Colonna (1535-1584), barnebarn af Fabrizio Colonna, var også hærfører, men for den spanske konge i kampen mod Pave Paul IV (1555-1559), der derfor ekskommunikerede ham og lod hans ejendom konfiskere. Under Pave Pius V (1566-1572) blev han atter taget til nåde og udnævnt til admiral for den pavelige flåde, som han anførte i det sejrrige slag ved Lepanto i 1571. Han blev fader til Ascanio Colonna.

Ascanio Colonna (1560-1608) var søn af Marcantonio Colonna og blev Kardinal i 1586, hvorefter han i 1587 fik tildelt Kirken Santi Vito e Modesto som tielkirke. I 1588 overtog han Kirken San Nicola in Carcere og i 1591 Kirken Santa Maria in Cosmedin. I 1606 blev han udnævnt til Kardinal-Biskop. Han samlede sig et righoldigt bibliotek.

Felice Colonna grundlagde i 1593 sammen med søsteren Orizia Colonna og Giulia Rangoni kvindehjemmet Conservatorio delle Zitelle di Santa Maria del RifugioQuirinalhøjen.

Orizia Colonna grundlagde i 1593 sammen med søsteren Felice Colonna og Giulia Rangoni kvindehjemmet Conservatorio delle Zitelle di Santa Maria del RifugioQuirinalhøjen.

Filippo Colonna, søn af Fabrizio Colonna, nevø af Ascanio Colonna og fader til sønnerne Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco der døde som spæd, Pietro, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt til døtrene Vittoria, Ippolita og Anna Colonna. Filippo var Prins af Sonnino og døde muligvis i 1639. Han betænkte i sit testamente Barnabiter-Ordenen og Kirken San Carlo ai Catinari med en sum penge, så højalteret kunne bygges.

Federico Colonna (1601-1641), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt ældre broder til Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna. Man kender ikke meget til Federico's første år, men i 1620 blev han bidt af en hund, der var angrebet af hundegalskab (rabies) og for at blive helbredt henvendte han sig til Kirken Santi Vito e Modesto, da San Vitoformodedes at beskytte mod rabies. Federico blev helbredt og af teknemmelighed herover bekostede han en restaurering af Kirken. Herefter var Federico for en tid soldat i Flandern og opholdt sig en periode ved det spanske hof, hvor han i 1624 eller 1625 blev gift med en slægtning til Kong Karl V, Margherita Branciforte, som var arving til store rigdomme. Desværre døde deres eneste søn, Antonio tidligt, muligvis allerede i 1633. Efter faderens død i 1639 fik Federico hans titel og hverv som repræsentant for de spanske interesser i Rom, hvortil han i 1640 kunne føje titlen som Vicekonge i Valenza. Det er dog midt i en krigsperiode og Federico bukkede under for sår og strabadser og døde i 1641. Broderen Girolamo lod Federico's lig føre hjem og begrave i Kirken Sant'Andrea i Paliano. Hustruen Margherita slog sig ned i Rom til sin død i 1659.

Marcantonio Colonna (ca.1602?-16??), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna. Marcantonio arvede Federico's titler efter dennes død i 1641.

Girolamo Colonna (1604-1666), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Marcantonio, Carlo, Francesco, Pietro, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna, blev Kardinal og beskæftigede sig især med at opbygge malerisamlingen Galleria Colonna. Desuden bestemte han, at det undergørende billede "Madonna del Buon Consiglio" i Kirken i Genazzano blev anbragt i det nye Cappella della Madonna, da kirken genopførtes i årene 1620-1630. Det var Girolamo, som fik den senere så magtfulde Kardinal Giulio Mazzarino som sin rejsefælle på et ophold i Spanien.

Carlo Colonna (1607-1686), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Marcantonio, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna, var en kendt hærfører og blev Patriark i Jerusalem.

Pietro Colonna (160?-16??), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Prospero og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna, blev Abbed men døde i sine unge år.

Prospero Colonna (160?-16??), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro og Giovan Battista Colonna, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna, blev medlem af Malteser-Ordenen.

Giovan Battista Colonna (160?-16??), søn af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt broder til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro og Prospero, samt søstrene Vittoria, Ippolita og Anna, blev Patriark af Jerusalem.

Anna Colonna, datter af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt søster til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero, Giovan Battista, Vittoria og Ippolita Colonna, blev i 1627 gift med Taddeo Barberini, en slægtning til Pave Urban VIII (1623-1644).

Vittoria Colonna, født i 1610 som datter af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt søster til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero, Giovan Battista, Anna og Ippolita Colonna, blev Karmeliter-nonne og døde i 1675.

Ippolita Colonna, født i 1614 som datter af Filippo Colonna og Lucrezia Tomacelli, samt søster til Federico, Marcantonio, Carlo, Girolamo, Francesco, Pietro, Prospero, Giovan Battista, Anna og Vittoria Colonna, blev Karmeliter-nonne og døde i 1676.

Raimonda Colonna var Dominikaner-nonne i Klosteret ved Kirken Santi Domenico e Sisto i Via Panisperna omkring 1646, hvor hun betalte for Kirkens hostiegemme, der er meget smukt udført i forgyldt bronze og marmor og dekoreret med ædelsten. Forlægget til denne monstrans, der er opstillet på Kirkens højalter, skyldes muligvis Gianlorenzo Bernini.

Lorenzo Onofrio Colonna (1637-1689), nevø af Kardinal Ascanio Colonna, lod familiepalæet restaurere. Han var gift med Maria Mancini, der var niece af Kardinal Mazzarino og tidligere have været den franske Kong Louis XIV's elskerinde. Parret blev senere skilt, da hun flygtede tilbage til Frankrig.

Carlo Colonna (1665-1739) var også Kardinal samt pavelig Hushovmester for både Innocens XII og Clemens XI. Han brugte enorme summer på at udsmykke Palazzo Colonna og pladsen foran op til de forskellige religiøse fester i byen, hvor de pavelige processioner defilerede forbi. Der opførtes hele teaterkulisser af for eksempel Slottet i Armida eller Parnasset med Apollon og muserne. Kulisser der efter brugen indgik i store festbål, som afsluttede festlighederne. Kardinalen var umådeligt rig og meget velholdt af folket, som sørgede ved hans død i 1739.

Francesco Colonna di Sciarra, 4. Prins af Carbognano, 4. Greve af Bassanello mm. (1684-1750), søn af Egidio di Colonna og Anna Vittoria Altieri, gift med Vittoria Salviati med hvem han fik 6 børn: sønnen og arvingen Giulio Cesare i 1702, døtrene Caterina som måske døde som barn og Artemisia, som i 1716 blev gift med Vincenzo Tuttavilla, samt sønnerne Stefano, der døde som spæd, Prospero født 1707 og Girolamo født i 1708.

Giulio Cesare Colonna di Sciarra, 5. Prins af Carbognano, 5. Greve af Bassanello mm. (1702-1787), var søn af Francesco Colonna og Vittoria Salviati og broder til Kardinalerne Prospero og Girolamo Colonna di Sciarra. Giulio Cesare blev i 1728 gift med Cornelia Cistanza Barberini, 6. Prinsesse af Palestrina mm. med hvem han fik børnene Lucrezia i 1730, der måske døde tidligt, Olimpia i 1731, der blev gift med Gennaro Maria Caracciolo, og sønnen og arvingen Urbano. Giulio Cesare bestred mange høje poster, han var således også Grande di Spagna fra 1739 og medlem af Ordine dello Spirito Santo fra 1767. Han døde i 1787.

Prospero Colonna di Sciarra (1707-1765), af familiens Sciarra-gren fra Carbognano, var søn af Francesco Colonna og Vittoria Salviati og broder til Kardinal Girolamo Colonna di Sciarra. Prospero blev Kardinal i 1743. Han ligger begravet i Kirken Santa Maria Maggiore. - Læs mere om Kardinal Prospero.

Girolamo Colonna di Sciarra (1708-1763), af familiens Sciarra-gren fra Carbognano, var søn af Francesco Colonna og Vittoria Salviati og broder til Kardinal Prospero Colonna di Sciarra. Girolamo, som også kaldes Hieronimo eller på latin: Hieronymus Columna de Sciarra, blev Kardinal i 1743 og kom den 1. December 1749 til at stå for åbningen af den Hellige Dør, "Porta Santa" i Kirken Santa Maria Maggiore til Jubelåret 1750. For dette nævnes han på en indskrift på Kirkens indgangsvæg, hvor også hans våben kan ses. Han var Kardinal ved mange forskellige kirker i Rom, Ærkepræst ved Santa Maria Maggiore og Grand Prior for Johanniter-Ordenen i Rom. Han ligger begravet i San Giovanni in Laterano. - Læs mere om Kardinal Girolamo.

Prospero Colonna blev Kardinal kort før sin død i 1738.

Margherita Colonna blev gift med Giulio Cesare Rospigliosi, som i 1835 tog Pallavicini-navnet, da Prins Luigi Pallavicini døde uden arvinger. Margherita fik som medgift en stor samling kunstværker fra Colonna-familiens samling.

Maria Colonna blev gift med Giulio Lante. Hun medbragte i ægteskabet en stor samling kunstværker fra Colonna-familiens samling.

Prospero Colonna (1858-1937) blev 3 gange valgt til borgmester i Rom, når den moderate og prokirkelige fløj kom til magten: fra 21.12.1899-20.10.1902, fra 23.10.1902-20.10.1904 og fra 6.7.1914-30.5.1919. Han var med i den kommission, som skulle se på udformningen og placeringen af et monument for Giuseppe Mazzini. Prospero Colonna skrev en bog om familiens historie, som udkom i 1927.

Fabrizio Colonna var ligeledes omkring år 1900 med i den kommission, som skulle se på udformningen og placeringen af et monument for Giuseppe Mazzini.

Litteratur om Colonna-familien :
Carpaneto, Giorgio: Le famiglie nobili romane. Rendina Editori, 1994.
- side 103ff.
Colonna, Prospero: I Colonna dalle origini all'inizio del secolo XIX. Roma, 1927.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 249ff.
Safarik, Eduard A.: Palazzo Colonna. Roma, De Luca Editori d'Arte, 2009.
Sanfilippo, Mario: Roma medievale e moderna. Newton Compton editori,1. edizione, 1992.
-side 121ff.
Sardimpex: Stamtavle om den ældste del af Colonna-familien.
-"- : Familiens våbenskjold.
-"- : Oversigt over Colonna-familiens grene.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 21.2.2006 og sidst opdateret d. 1.10.2014