ANNAS ROM GUIDE

Via del Banco di Santo Spirito

Se mellem nr. 4 og 5 på Kort over den vestlige del af Piazza Navona-Turen

Denne gade, der ligger i kvarteret Rione Ponte, løber i sydlig retning mellem Piazza di Ponte foran Tiberbroen Ponte Sant'Angelo (i nord) og pladsen Largo Ottavio Tassoni (mod syd). Undervejs gennemskæres den af ganske få sidegader: Vicolo del Curato fra øst, Via dell'Arco dei Banchi (under Buen Arco dei Banchi) fra vest, og Via dell'Arco della Fontanella, som ligeledes støder til fra vest. Ved Largo Tassoni fortsætter gadeforløbet i en drejning mod øst med navnet Via dei Banchi Nuovi.

Navnet har gaden efter at Pave Paul V i 1606 omdannede den pavelige mønt til en bank, som han kaldte Banco di Santo Spirito, Helligåndens Bank. Banken var kun beregnet til sikker opbevaring af penge og navnet fik den efter det gamle Ospedale di Santo Spirito.
Når Paven valgte at oprette denne bank, var baggrunden, at almindelige bankierer og pengehandlende, oftest florentinske tilflyttere, i årene efter den frygtelige Sacco di Roma i 1527, hvor lutheranske landsknægte hærgede og plyndrede i Rom, var gået fallit den ene efter den anden med alvorlige konsekvenser for byens småsparere. Derfor havde Direktøren for Ospedale di Santo Spirito, Ottavio Tassoni, foreslået denne løsning og sat Instituttets store jordbesiddelser som garanti.

Bygningen, hvor Banco di Santo Spirito fik til huse, havde tidliere været hjemsted for det pavelige møntværksted efter at Pave Julius II i 1504 havde indført en reform af møntvæsenet. Huset, der også kaldes "Palazzo della Zecca", står stadig for enden af Via del Banco di Santo Spirito, mellem Via dei Banchi Nuovi (til venstre) og Largo Ottavio Tassoni (til højre).

Før gaden fik sit nye navn kaldtes den blandt andet for Canale di Ponte og en del af den benævntes også Via di San Celso efter Kirken Santi Celso e Giuliano, der står i den nordlige del af Via del Banco di Santo Spirito.

EN TUR IGENNEM GADEN:
- med udgangspunkt på Piazza di Ponte Sant'Angelo går turen ned langs venstre, og østlige, side af gaden:

Via del Banco di Santo Spirito. - Foto: cop. Leif Larsson
Via del Banco di Santo Spirito. - Foto: cop. Leif Larsson

Hjørnehuset til venstre, som ligger mellem Pladsen, Via di Panico og Via del Banco di Santo Spirito, er bygget i 1700-tallet og var dengang en del af bygningskomplekset omkring Kirken Santi Celso e Giuliano. Ejendommen er tegnet af Carlo De Dominicis, som var Kirkens arkitekt. Her ligger idag en metodistkirke "Chiesa Cristiana evangelica metodista", tidligere kaldet "Chiesa metodista Wesleyana" og idag ofte "Chiesa metodista di Ponte Sant'Angelo". I perioden 1877-1889 virkede her Alessandro Gavazzi og dette mindes på en indskrift med teksten "A gloria di Dio - delle anime a redenzione - Alessandro Gavazzi - il confratello di Ugo Bassi - e cappellano di Giuseppe Garibaldi consacrò - questo oratorio - MDCCCLXXVII - e per dodici anni - MDCCCLXXVII - MDCCCLXXXIX - vi celebrò fedel ministerio - rievocando - la eroica testimonianza - dei martiri dell'evangelo" ("Til Guds ære og sjælenes frelse - viede Alessandro Gavazzi, som var Ugo Bassi's medbroder og Giuseppe Garibaldi's kapellan, dette kapel i 1877. Og i 12 år - 1877-1889 - var han trofast præst her og genkaldte de heroiske vidnesbyrd fra Evangeliets martyrer").

Huset er mod Via del Banco di Santo Spirito i 5 etager med en overbygget 6. etage. Der er mod denne gade 7 fag, i stueetagen dog kun 6, med først 3 vinduer og derpå 3 indgange, en hoveddør i nr. 3 og 2 forretningsdøre i nr. 4 og 5. Facaden er pudset op i en lys rødlig farve med vandrette, hvide lister under vinduerne og hvide, flade søjler på hushjørne og efter det 2. og det 4. vinduesfag. Alle vinduesrammer er brede, hvide og let profilerede.
Ejendommens hovedfacade ligger ud til Piazza di Ponte Sant'Angelo og har 5 fag i 4 etager, samt den overbyggede extra etage, mens sidefacaden mod Via di Panico har 10 fag i 5 etager og den overbyggede 6. etage.

Mellem dørene med nr. 3 og nr. 4 i Via del Banco di Santo Spirito sidder på muren en marmorplade med en lang indskrift. Her står: "In memoria di - Giovan Luigi Pascale - (1525-1560) - Pastore Valdese - giustiziato in questo luogo dall'Inquisizione. - a 450 anni della morte - le chiese valdesi e metodiste di Roma posero. - "Quand anche camminassi nella valle dell'ombra e - della morte non temerei male alcuno - perché Tu sei con me". - Salmo 23, 4." : "Til minde om Valdeser-præsten Giovan Luigi Pascale, 1525-1560, der blev henrettet på dette sted af Inkvisitionen. 450 år efter hans død satte valdeser- og metodistkirkerne i Rom denne sten. "Selvom jeg skulle gå i skyggernes og dødens dal, ville jeg ikke have nogen frygt, fordi Du er med mig". Salme 23,4."

Ved siden af det gamle kirkekompleks rejser sig den majestætiske facade på Kirken Santi Celso e Giuliano. Kirken stammer i sin nuværende form fra 1735 efter at Pave Clemens XII i 1733 havde ladet en tidligere kirkebygning nedrive og bedt arkitekten Carlo De Dominicis om at stå for opførelsen af en ny. Der har dog siden engang før 1008 været en kirke af samme navn i området. Den facade, der møder os idag, er i 2 etager og er tydeligt inspireret af Federico Borromini's kurvede facader. Vandret over facaden løber et indskriftsbånd med teksten: "In honorem Sanctorum Celsi et Iuliani Clemens XII Pont. Max. A. V" : "Til ære for helgenerne Celso og Giuliano, (opført under) Pave Clemens XII i det 5. år af hans pontifikat ". Kirkens indre er elliptisk med 3 kapeller i hver side. Udsmykningen her er mestendels fra 1700-tallet. I det 3.kapel i venstre side er der et tilbedt Maria-billede, en Madonna delle Grazie som er en sen 1500-tals kopi af et ældre maleri. Det blev kronet af Vatikanet i 1665. Ellers er det eneste, der er tilbage fra den tidligste kirke, klokketårnet, som stammer fra 1268. Det er flere gange blevet restaureret og er stadig i brug.

Kirken Santi Celso e Giuliano. - Foto: cop. Leif Larsson
Kirken Santi Celso e Giuliano. - Foto: cop. Leif Larsson

Hjørnehuset til højre for Kirken er en del af det store kompleks omkring Kirken og derfor bygget på samme måde og med samme facadeudsmykning og -inddeling, som bygningen til venstre for Kirken og op til hjørnet af Piazza di Ponte Sant'Angelo. Lige til højre for Kirken er der i nr. 7 en smuk udskåret portal med en bue foroven, indrammende en muslingeskal.

Herefter følger den lille sidegade Vicolo del Curato, som løber stik øst og efter en smal sidegyde i højre side, Vicolo di San Celso, munder ud i Via di Panico.

Det følgende hjørnehus er Palazzo Alberini, opført i begyndelsen af 1500-tallet måske efter tegning af Giulio Romano (se foto fra borgato.be). Det ejedes oprindeligt af Alberini-familien, men overgik i 1700-tallet til Cicciaporci-familien, hvis navn Palæet også nogle gange bærer. I 1863 blev bygningen restaureret til det udseende den har idag. Det er en stor, massiv bygning med en lang facade ud til Via del Banco di Santo Spirito. 7 brede fag er der, udsmykket med tilskårne sten på den 4-etagers facades nederste 2 etager. Hovedindgangen er i en høj, profileret bue i nr. 12. Ejendommens venstre sidemur vender ud mod Vicolo del Curato, mens facaden til højre støder op til et lille mellemhus, der hvor gadens bebyggelse i en bue drejer svagt til venstre mod mødet med Via dei Banchi Nuovi.

Til højre står den omtalte lille mellembygning i kun ét fag, men med 5 etager plus en overbygget 6.etage. Indgangen i den lyst pudsede facade har husnummer 16. Vinduer og altandøre er i fine profilerede travertinrammer, nederst endende i en blød bue. De 2 altaner hviler på flere, profilerede konsoller.

Ved siden af står en 5-fag ejendom med en svagt buet facade, der er pudset op i en lys okker farve. Vinduerne på de 4 øvre etager er i profilerede travertinrammer, ligesom der løber en smal lys frise over facaden flere steder. Der er 2 store forretningsåbninger i stueetagen til venstre (nr.19 og nr. 20) og en mindre til højre (nr. 22), mens hovedindgangen findes under det 4. vinduesfag og er indsat i en høj, rektangulær travertinramme med husnummer 21. (se foto fra borgato.be).

Det næste hus, inden husrækken drejer til venstre og bevæger sig mod sydøst som Via dei Banchi Nuovi, er fra 1700-tallet, i 5 etager og 4 fag med lystpudset facade og husnumrene 24, 25 og 26. De 3 indgangspartier i stueetagen er indsat i profilerede travertinrammer og til venstre for nr. 24 sidder på muren en indskrift i en lignende ramme. Det er en mindesten med en liste over ofrene for massakren i Fosse Ardeatine. Øverst står: "Ai combattenti della libertà umili eroi - d'Italia trucidati alle Fosse Ardeatine - caduti sotto il piombo dei barbari nazi-fascisti" ("Til (minde om) de almindelige helte, som kæmpede for Italiens frihed og blev dræbt i Fosse Ardeatine, fældet af de barbariske nazi-fascisters kugler"). Under de deprimerende lange rækker med navne står: "Il C.N.L. ed i cittadini dei Rioni - Ponte Parione Regola Campitelli - a ricordo del loro sacrificio - dedicano. - Roma 31 Marzo 1946" ("CNL og beboere i kvartererne Ponte, Parione, Regola og Campitelli dedikerer (denne sten) til minde om deres ofre") (se foto fra borgato.be).

Via del Banco di Santo Spirito mod Palazzo della Zecca Vecchia. - Foto: cop. Leif Larsson
Via del Banco di Santo Spirito mod Palazzo della Zecca Vecchia. - Foto: cop. Leif Larsson

Huset til højre, der næsten kan opfattes som tilhørende Via dei Banchi Nuovi, har imidlertid husnumrene 27-30, som en fortsættelse af Via del Banco di Santo Spirito og må derfor regnes som en del af denne gade. Det er det såkaldte Palazzetto Sterbini, som i 1600-tallet omtaltes som beliggende på Piazza dei Banchi og tilhørende en vis Annibale Guerra, der her i 1607-1667 husede det første sæde for Banco di Santo Spirito. Selve bygningen er imidlertid opført i 1500-tallet. Den er idag i 4 etager samt en overbygget 5. etage og har 4 fag, hvor de høje, rektangulære vinduer alle er i profilerede travertinrammer, som på andensalen toppes af pagodeformede overliggere. (se foto fra info.roma.it)
På førstesalen til højre sidder en marmorplade med indskrift, relief og båret af et vinget hovede (se foto fra info.roma.it). Teksten lyder således: "Iulio II Pont. opt. max. quod finb. - ditionis S.R.E. prolatis Italiaq. - liberata Urbem Romam occupate - similiorem quam divise patefactis - dimensisq. viis pro maiestate - imperii ornavit - Dominicus Maximus - Hieronimus Picus aediles f. c. MDXII" : "Til Pave Julius II, der efter af have udvidet grænserne for den Hellige Romerske Kirke og befriet Italien udsmykkede Rom, som mere lignede en tætpakket by end en vel planlagt stad, ved at udtænke og åbne nye gader, der er værdige til hans riges majestæt. Domenico Massimi, Girolamo Pichi, dirketører i vejvæsenet, lod denne sten opsætte i 1512".
Det øverste af de 2 relieffer nedenunder består af 2 udviskede våbenskjold, som er forbundet af 2 guirlander, der mødes i en sløjfe i midten. Våbenskjoldene tilhørte de 2 "vejmestre" Domenico Massimi og Girolamo Pichi.
Det nederste relief består af en række masker og egegrene, der skal hentyde til Pave Julius II, som kom fra Della Rovere-familien, hvis våben var et egetræ ("rovere").

Her hvor Via dei Banchi Nuovi løber videre mod sydøst, har det lidt åbne område åbenbart i 1600-tallet været kaldet Piazza dei Banchi. Og efter sidegaden fortsætter Via del Banco di Santo Spirito egentlig, selvom denne del for os idag mest ligner den østlige side af Largo Ottavio Tassoni.

Via dei Banchi Nuovi (t.v.) og Palazzo della Zecca Vecchia. - Foto: Cop. Leif Larsson
Via dei Banchi Nuovi (t.v.) og Palazzo della Zecca Vecchia. - Foto: Cop. Leif Larsson

Imidlertid har det store Palæ, som rejser sig mellem Via dei Banchi Nuovi og Pladsen, husnummeret 31 og er derfor en del af Via del Banco di Santo Spirito. Den store bygning er det såkaldte Palazzo della Zecca Vecchia eller Palazzo del Banco di Santo Spirito, opført før 1504, hvor Pave Julius II lod det pavelige møntværksted, la Zecca pontificia, flytte herind. Den meget markante facadeudsmykning af arkitekten Antonio da Sangallo den Yngre skyldes muligvis Pave Leo X og arbejdet videreførtes efter hans død i 1521 af nevøen Giulio Medici, som i 1523 blev pave med navnet Clemens VII. Møntværkstedet fungerede her indtil 1541, hvor det flyttedes ned til en ejendom ved Santa Lucia del Gonfalone. Senere - i 1665-1666 opkøbte Ospedale di Santo Spirito en del af ejendommen for at flytte den af Pave Paul V i 1605 grundlagte bank, Banco di Santo Spirito, hertil.

Efter Palazzo della Zecca Vecchia er resten af husene på denne side og ned til Corso Vittorio Emanuele II en del af den nyere anlagt Largo Ottavio Tassoni, mens Via del Banco di Santo Spirito tidligere fortsatte her, men nu som Via dei Banchi Vecchi.

TUREN går derfor nu TILBAGE MOD NORD og langs vestsiden af Via del Banco di Santo Spirito med kig på husene på vor venstre hånd:

På hjørnet af Largo Ottavio Tassoni står en monumental bygning, en stor kolos, mestendels i hvide marmorsten, dog med en smule lystpudset murværk ind imellem. Ejendommen udgør en karré i sig selv, med 5 brede fag mod Largo Tassoni, hvor den fylder hele nordsiden og har hovedindgang i en stor bue i nr. 323. Den 5-etagers ejendom har 8 fag mod Corso Vittorio Emanuele II og 7 fag mod Via del Banco di Santo Spirito, hvortil der ikke er nogen indgange. Ejendommens bagside vender ud mod den lille sidegade Via dell'Arco della Fontanella og har herudtil en noget mere varieret facade. Her har ejendommen ialt 9 fag, bestående af flere sammenbyggede facader i forskellig højde. Med skiftevis pudsede facader med mere eller mindre kraftigt indridset stenmønster eller i hvert hjørne påsat tilhugne stenkvadre. I midten er der en lav mur med 2 høje portbuer, hvoraf den venstre er tilmuret. Den åbne port har husnummer 10 og fører ind til en lille gårdsplads, hvorudtil ejendommens 3 fløje har vinduer i 5-6 etager.

Den lille sidegade Via dell'Arco della Fontanella løber mod vest frem til Corso Vittorio Emanuele II.

Via dell'Arco della Fontanella og Palazzo Niccolini. - Foto: Cop. Leif Larsson
Via dell'Arco della Fontanella og Palazzo Niccolini. - Foto: Cop. Leif Larsson

På hjørnet af sidegaden står Palazzo Niccolini-Amici-Gaddi (se foto fra borgato.be). Det oprindelige Palazzo Niccolini havde hovedfacade ud mod Via del Banco di Santo Spirito og herudtil lå den oprindelige hovedindgang - i nutidens husnummer 42. Senere udvidedes Palæet igennem 500 år og idag optager det en stor grund mellem Via del Banco di Santo Spirito, Via dell'Arco della Fontanella, Corso Vittorio Emanuele II, Via Paola og Via dell'Arco dei Banchi.

Til højre for Palazzo Nicolini's hovedindgang står et hus, som på et tidspunkt inkorporeredes i komplekset. Det har 5 fag, men kun 4 etager mod naboens 5. Til gengæld er vinduernes placering, højde og udseende tilpasset den gamle facade, ligesom stueetagen og førstesalens facade har fået indridset et stenmønster i den lyse puds, for at matche den gamle facades stenkvadre. I stueetagen er der 2 mindre døre og 3 forretningsåbninger med husnumrene 44, 45 og 46.

Ved siden af denne ejendom finder vi den høje portbue Arco dei Banchi, som gennem porten i det tidligere Palazzo Chigi fører ind til gaden Via dell'Arco dei Banchi og det område, der engang kaldtes Cortile dei Chigi, hvor bankieren Agostino Chigi i begyndelsen af 1500-tallet havde indrettet sin bankiervirksomhed.

Arco dei Banchi. - Foto: Cop. Leif Larsson
Arco dei Banchi. - Foto: Cop. Leif Larsson
På muren til venstre for Buen sidder en marmortavle med indskriften: "Iscrizione commemorativa - della piena Tiberina - dell'Anno MCCLXXVII" ("Mindeindskrift om Tiberens oversvømmelse i året 1277"). Nedenunder viser en pil til højre og drejer man ind i Arco dei Banchi kan man her på muren se den gamle indskriftssten om Tiberens oversvømmelse af området i 1277. Desuden hænger herinde et meget besøgt Maria-billede.

Arco dei Banchi: Indskrift om oversvømmelse i 1277. - Foto: Cop. Leif Larsson
Arco dei Banchi: Indskrift om oversvømmelse i 1277. - Foto: Cop. Leif Larsson

Gennem portbuen når man frem til sidegaden Via dell'Arco dei Banchi, der løber mod vest og frem til Via Paola.

Palæet i nr. 46-49 er som nævnt det gamle Palazzo Chigi, som i sin nuværende skikkelse med 5 etager og stærkt dekoreret facade har undergået flere forandringer siden Agostino Chigi's tid i 1500-tallet.

En ret anonym ejendom i 5 etager og med 4 fag mod gaden har fået husnumrene 50-53 (se foto fra borgato.be). I nr. 50 fandtes den oprindelige hovedindgang indrammet af en travertinbue, i nr. 51 og 53 er der store firkantede portåbninger, som nu benyttes af forretninger, mens der i nr. 52 idag i en høj, rektangulær åbning findes den moderne hovedindgang. Husets facade er pudset op i en lys rød farve og udsmykningen består af vandrette smalle etageadskillelseslister under vinduerne, der alle er høje og i profilerede rammer. På muren mellem nr. 52 og 53 hænger en marmortavle med en indskrift til minde om en ung mand, som i 1944 døde for en fascistisk kugle. Her står: "La mattina del 1. Dicembre 1944 - cadde per la sua fede sotto - il piombo dei criminali fascisti il - compagno Abbate Tommaso - Morí sereno dinanzi - al plotone dell'esecuzione - in S. Michele del Quarto. - I tuoi compagni ti sentono - esempio fulgido di un ideale - per un mondo migliore" : "Om morgenen den 1. December 1944 faldt kammerat Tommaso Abbate for sin tro, offer for en af de forbryderiske fascisters kugler. Han døde i ro foran eksekutionspelotonen i San Michele Quarto. Dine kammerater føler, at du er et strålende eksempel på et ideal om en bedre verden". (Se foto fra borgato.be).

To gamle huse på hver 3 fag har fået en ny og grim, samlet facade i stueetagen, der er dækket af travertinfliser og har en række høje, fuldstændigt ens åbninger. Husnumrene for de 6 indgange går fra nr. 54 til nr. 57. Den første ejendom har 5 etager, mens den anden kun har 4 og vinduesrækkerne sidder derfor heller ikke på linie. Det er således kun den nederste del af husene, der har fået fællespræg.

Ved siden af står et smalt, charmerende 2-fas hus i 5 etager med facade i okkerfarvet puds. På førstesalen er der 2 altandøre bag en elegant smedejernsaltan. I stueetagen er der derimod kun én indgang i en bred portbue mellem travertinstolper.

Gadens sidste hus på denne side består egentlig også af 2 bygninger, der på et tidspunkt er blevet sammenbygget til det såkaldte Casa Bonadies. Bonadies-familien, der oprindeligt havde deres bopæl her, virkede i Rom fra 1200-tallet. Om de så tidligt boede her, er uklart, men de har sikkert haft en ejendom ved Piazza di Ponte Sant'Angelo fra 1400-tallet. Bygningerne er dog senere blevet ombygget og restaureret flere gange, senest i 1940, hvor udseendet blev radikalt ændret.
Palæet har ialt 4 fag mod Via del Banco di Santo Spirito, men kun 3 fag i stueetagen, en portåbning nr. 59 og rester af en middelalderlig buegang med 3 granitsøjler og joniske kapitæler i nr. 60-61. Disse elementer er alle genbrug fra antikke bygningsværker. Det gælder også den smukke frise over søjlerne. Den minder meget om den type frise, som var anvendt på Hadrianeum, Hadrians Tempel på Piazza di Pietra. (Se foto fra borgato.be).
På muren til venstre for porten i nr. 59 sidder et lille relief den pavelige tiara med Sankt Peters nøgler og tallet LXXXIIII = 84. (Se foto fra borgato.be). Det betyder, at huset er Vatikanets ejendom og registreret her som nr. 84.

LIDT MERE HISTORIE:

På lige præcis det sted, hvor Via del Banco di Santo Spirito løber idag - og forøvrigt også med det samme forløb - løb der også en brolagt gade i Antikken. Den kom fra den sydlige del af området og løb stik nord op til det sted, hvor den gamle bro, Pons Aelius, var blevet opført af Kejser Hadrian i årene 133-134 efter Kristus for at danne en direkte forbindelse til Kejserens nyopførte store Mausolaeum Hadriani, der stadig står og idag kendes som Castel Sant'Angelo.

Vejen skulle være bekvem og blev brolagt og på et tidspunkt vist nok også overdækket, og derfor omtalt "Via Tecta".

Senere lod Kejserne Gratian, Valentinian og Theodosius vejen forbedre og forsyne med en overdækket buegang, kaldet Porticus Maximae. For enden af denne lod de i 379-383 bygge en stor æresport, Arcus Gratiani Valentiniani et Theodosii, som kom til at stå i sydkanten af nutidens Piazza di Ponte Sant'Angelo og danne en slags indgang til Broen og dermed vejen til Peterskirken.

Senere endnu kaldtes gaden for Canale di Ponte (Broens kanal). Man kender ikke betydningen af navnet. Nogle mener, at det opstod, når Tiberens vande oversvømmede det lavereliggende område nedenfor Broen. Andre at navnet stammer fra den dræn- og kloakledning, som løb her i området og kaldtes Chiavica di Ponte eller Chiavica di San Celso efter den Kirke, der kom til at stå på gadens østside.

Efterhånden blev kvarteret omkring udbygget og mange af de florentinske tilflyttere - kunstnere, handelsmænd og bankierer - slog sig ned i gaderne omkring Via del Banco di Santo Spirito og i selve gaden. Måske arbejdede her guldsmeden Benvenuto Cellini, Antonio di Paolo Fabbri, kaldet Il Sammarino, medaljøren Gaspare Mola og andre.

I 1504 lod Pave Julius II det pavelige møntværksted, la Zecca pontificia, flytte ind i et stort hus midt i gadeforløbet ved et lille torv, der derefter blev kaldet Piazza dei Banchi. Bygningen står stadig mellem nutidens Largo Tassoni og Via dei Banchi Nuovi. Møntværkstedet fungerede her indtil 1541, hvor det flyttedes ned til en ejendom ved Santa Lucia del Gonfalone. Senere - i 1665-1666 opkøbte Ospedale di Santo Spirito en del af ejendommen for at flytte den af Pave Paul V i 1605 grundlagte bank, Banco di Santo Spirito, hertil. Og det var så nu, at Gaden fik sit nuværende navn.

I en del af gaden kan man stadig gense og genfinde spor af dens historie. En Middelalder portico i den nordvestlige del, lige før Piazza di Ponte Sant'Angelo. Kirken Santi Celso e Giuliani, selvom den både er blevet flyttet og ombygget flere gange. Nogle af de ældre palæer, portbuen Arco dei Banchi, som førte ind til Agostino Chigi's bankvirksomhed i begyndelsen af 1500-tallet.

Men den sydlige del undergik en stor forandring, da Corso Vittorio Emanuele II blev anlagt i slutningen af 1800-tallet og gennembrød den ellers tætvævede bebyggelse, hvor gader og smalle gyder, små pladser og gennemgange forbandt den bydel, der bagefter er at opfatte som 2 dele, en på nordøstsiden af Corso'en og en anden på sydvestsiden. To dele der ikke umiddelbart føles samhørende, som de var engang.

Palazzo del Banco di Santo Spirito fik lov at blive stående, men gadens vestside forsvandt og blev til Largo Ottavio Tassoni. Og med den forsvandt også blandt mange andre huse den lille kirke Santa Maria della Purificazione.

Litteratur om Via del Banco di Santo Spirito:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 8.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione V Ponte, Parte III / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1981. --- side 8, 10, 36, 38, 41, 44, 50, 61.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma / Claudio Rendina, Donatella Paradisi. - 1. edizione. - Roma : Newton & Compton editori, 2004. - (Biblioteca de Il Messagero).
- Volume Primo : A-D. --- side 167-169.
Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr: Ss. Celso e Giuliano.
Info.roma: Via del Banco di Santo Spirito.
www.borgato.be: Via del Banco di Santo Spirito.

Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 11.6.2022 og sidst opdateret d. 18.8.2022