På denne tur mellem bygninger, som engang stod her på Viminalhøjen, vil vi følge den samme rute som vi gør på nutidens Viminal og starter derfor oppe ved den nuværende Stazione Termini og pladsen foran, hvor Kejser Diocletian i årene 298-306 lod bygge et kæmpestort badeanlæg, som fyldte hele området mellem de nuværende pladser Piazza dei Cinquecento og Piazza della Repubblica. Her kunne mere end 3.000 romere bade ad gangen! Det er dobbelt så mange, som Caracalla's Termer kunne rumme.

Hele vejen over Piazza dei Cinquecento, ad Viale Einaudi, over Piazza della Repubblica - hvis halvvcirkelformede buegange følger exedra'en i de gamle termer - er vi på badeanstaltens grund, indtil vi drejer ned ad den nuværende Via Nazionale, Antikkens Vicus Longus.

Denne lange gade, som løb helt nede fra Forum-området og op forbi Diocletian's Termer var kantet med flotte, rige privathuse og villaer, store og små templer og altre og ind imellem lå små hellige lunde. Når vi går ned ad gaden ville vi først på højre hånd have set det store Tempel for Gudinden Fortuna og lidt længere inde bagved lå et mithræum indrettet i et privathus, Domus Numii, mens der på venstre hånd i det område, der i Antikken hed Area Candidi, lå en anden helligdom: Templum Febris.

Lidt nede af Vicus Longus lå så - igen på højre hånd - helligdommen for Pudicitia Plebeia og dernæst lidt længere væk fra vejen privathuset Domus Vucacius Rufinus og lidt tættere på vejen Domus T. Aelius Antonius Severus. Nu er vi nået ned omkring nutidens kryds Via Agostino DePretis / Via Quattro Fontane. Også dette vejforløb følger nogenlunde en antik vej ud mod en port i Servius-muren, Porta Quirinalis.

Et lille stykke længere fremme af Via Nazionale ligger Kirken San Vitale, der lå her allerede i det 5.århundrede med navnet "Titulus Vestinae" og tæt ved en anden privatbolig Domus Aemilia Paulina Asiatica.

Hvor Via Nazionale idag går ned til Largo Magnanapoli, lå tidligere Constantin's Termer, endnu et stort badeanlæg bygget mellem den nuværende Via della Consulta, datidens Clivus Salutis,og Via XXIV Maggio, der tidligere hed Vicus Laci Fundani. Her lå også en helligdom, Cella Nigriniana, søen Lacus Fundani og et Tempel for Semo Sancus; idag ligger her Palazzo Rospigliosi og Banca d'Italia's hovedsæde fra 1880'erne samt Villa Aldobrandini fra det 16.århundrede ovenpå den terrasse, som understøttede det store terme-anlæg. I Via Mazzarino kan man ved indgangen til parken se ruinerne af de magasinbygninger fra det 2. og 3.århundrede, som blev brugt som fundamenter for termerne.

Vi fortsætter over Largo Magnanapoli, hvor den gamle Servius-mur lå afbrudt af byporten Porta Sanqualis, og ned ad den stejle trappe, Via Magnanapoli, og drejer til venstre ad Via Alessandrina med det lille parkanlæg og den brede Via dei Fori Imperiali, der er bygget henover det, der engang var Trajan's Forum med den store pragtfulde Basilica Ulpia, hvoraf man stadig kan se rester rundt omkring Trajan-søjlen, som står næsten som den stod i Antikken. Herefter går vi forbi - og over! - Augustus' Forum og Forum Transitorium (også kaldet Nerva's Forum).

Bagved udgravningerne af Kejserfora'ene kan man udfor Trajan's Forum se resterne af hans store markedskompleks, som lå i 5 etager op af højens side, hvor denne var blevet gennemskåret for at anlægge Forum. Bag Augustus' Forum kan man se den høje brandmur, som han lod bygge for at beskytte sit Forum mod brandfaren fra det folkelige, ildeberygtede og brandhærgede Subura-kvarter bagved. Foran muren kan ses rester af Templet for Mars Ultor og på Nerva's Forum kan man se rester fra Minerva-Templet, der lå her.

Nede ved nutidens Via Cavour ligger middelaldertårnet Tor de' Conti, der er bygget ovenpå resterne af en bygning i den mur, der omkransede Vespasian's Freds-Forum. Også i Antikken gik der flere veje nede fra Forum-området og op til Viminal- og Esquilinhøjene. Hvor Via Madonna dei Monti løber idag, løb i Antikken vejen "Argiletum" op gennem det mondæne Carinae-kvarter og det folkelige Subura, der dengang var lige så tæt bebygget og befolket som idag. Travle håndværkere og små forretningsdrivende, værtshuse og prostituerede og ganske almindelige, ikke velhavende romere færdedes her, hvor der blandt andet lå et Tempel for Jupiter Viminis i området "Gallinae Albae", et Diana-Tempel, et privathus for C. Aquilius Gallus, "Decem Tabernae" og lidt længere mod vest i "Area Candidi" et privathus for C. Iulius Avitus.

Ved den nuværende Piazza della Suburra fortsatte Argiletum mod nord som Vicus Patricius, den nuværende Via Urbana, og her lå tidligt en lille kirke, der idag er San Lorenzo in Fonte, for ifølge traditionen lå her et fængsel, hvor helgenen holdtes fanget i år 258, inden han led martyrdøden. Heromkring lå en overdækket søjlegang Porticus Ilicii, som førte op til kirken Santa Pudenziana, der er bygget, hvor der tidligere lå et romersk privathus og et mindre termeanlæg.

I det hele taget skal der her have været flere mindre, antageligt private termeanlæg, kilderne nævner også Olimpiades' Termer og Balineum Naeratii Cerealis. Desuden lå der langs Vicus Patricius "Romulus Lupercus' Tempel" og Domus Canusius Praenestinus, Kirken Sancta Euphemia og Kirken Santa Prassede og oppe ved Santa Maria Maggiore anlagde Pave Liberius i årene 352-366 Basilica Liberiana.

Vi afslutter vor tur med at gå fra Santa Maria Maggiore op til Hovedbanegården ad den nye Via Gioberti, heromkring lå fra begyndelsen af det 4.århundrede efter Kristus Junius Bassus' Basilica, der efter 476 indrettedes til kirke. Og kigger man undervejs ned ad Via Carlo Alberto, kan man også her se rester af Servius-muren og nede ved Kirken San Vito lå en port i muren, Porta Esquilina, det er den der idag kaldes for Gallienus-Buen.

På Piazza dei Cinquecento, der ligger foran Stazione Termini, lå ved nutidens Viale Enrico de Nicola en stor vandtank, der forsynede Diocletian's Termer, og ved Largo Montemartini kan man se et stort stykke mur i stenblokke, som stammer fra støttemuren til det såkaldte "Agger-område", der udgjorde en del af forsvarsanlægget ved den gamle bymur. Bagved dette område står endnu betragtelige rester af badeanlægget (der dækkede et område på 14 hektar), blandt andet hele den store sal, hvori der idag er indrettet Kirken Santa Maria degli Angeli. Selve salen står næsten intakt med sin store kuppel, der har en diameter på ca.22 meter.