ANNAS ROM GUIDE
Savelli-familien

Savelli-familien var en gammel og mægtig romersk familie blandt dem, der i det 13.århundrede stredes om herredømmet i Rom og fæstningerne rundt om byen.

Navnet stammer muligvis fra Castel Savello og forfaderen var Aimerico eller Amalrico, tidligere nævnt som fader til Cencio, som var kammerherre ("camerario") under Paverne Clemens III (1187-1191) og Cølestin III (1191-1198) og forfatter til værket Liber Censuum, der er et register over kirkens indtægter og hvor meget hver bidragspligtig skulle yde. Cencio blev valgt til pave i 1216 og tog navnet Pave Honorius III (1216-1227) og hermed begyndte familiens glansperiode ifølge tidligere historikere.

Den nyeste forskning har imidlertid påvist, at Cencio camerario ikke, som tidligere antaget, var af slægten Savelli. Desværre har man ikke samtidig kunnet påvise, hvorfra han så nedstammede, måske fra en ganske almindelig familie og muligvis på mødrene side langt ude beslægtet med Capocci-familien,

En anden Cencio, jævnaldrende med Pave Honorius, var kardinal i 1191 og blev af sin slægtning udnævnt til biskop i Porto i 1217.

En nevø til Pave Honorius III var Luca de Sabello, som var senator i Rom og gik over på Kejser Frederik II's parti, fordi den nye Pave Gregor IX (1227-1241) var ven af denne fra dengang han havde været i Tyskland som udsending. Da Gregor ekskommunikerede Frederik II, gik Luca over til Pavens modstandere. Luca var Podestá i Todi i 1233 og romersk senator i 1234 og 1266, samme år som han døde. Han var gift med Vanna Aldobrandeschi og fik flere børn: 

--- Giacomo eller Jacopo (født i 1210), der blev Pave Honorius IV (1285-1287) og forøgede familiens ejendom og magt trods sin svagelighed.

--- Giovanni, der i 1267 blev arresteret af Pave Clemens IV's modstander Galvano Lancia, der lod Giovanni's hus afbrænde. Giovanni blev senere blandt andet "Opsynsmand" ved konklavet i Viterbo i 1270 og beklædte også andre høje embeder. Han blev fader til i hvert fald en søn, Luca, og døde i 1279.

--- Og datteren Marsilia, der blev gift med Napoleone Orsini.

Diakonen Pietro Savelli, der døde i 1288, blev begravet i Kirken Santi Bonifacio e AlessioAventin. Her kan man stadig se hans gravsten i gulvet i det højre tværskib (se foto).

En anden søn var Pandolfo, som flere gange blev senator i Rom, udnævnt i 1291 af Pave Nikolaus IV, og i 1275 Podestà i Viterbo. Han døde i 1306.

En anden Luca var søn af Giovanni og beklædte de samme embeder som sin navnebroder. Han døde i 1309.

I 1300-tallet indgik Savelli-familien forbund med Colonna-familien mod Pave Bonifacius VIII (1294-1303) af Caetani-familien og bifaldt den aktion, som Colonna'erne foretog overfor Paven, hvor de holdt ham fangen i 3 dage, indtil borgerne i Anagni befriede ham. Senere kom Savelli-familien dog igen på god fod med pavedømmet, som de viste sig tro mod igennem den langvarige (1309-1377) udflytning til Avignon, hvorunder flere af slægtens medlemmer blev udnævnt til kardinaler.

Jacopo Savelli var senator i 1328 og bekæmpede de rivaliserende romerske baroner og blev derved herre over Palombara.

Buzio Savelli blev i 1393 lensherre over Genzano sammen med Niccolò Colonna og senere alene fra 1399 til 1410. Han var far til sønnen Antonello, som i 1413 blev lensherre samme sted.

Nicola Savelli blev i 1422 eller 1427 fader til sønnen Giovanni Battista Savelli.

Giovanni Battista Savelli, født ca.1422 eller 1427 som søn af Nicola Savelli, gjorde karriere indenfor Kirken og var Guvernør over Bologna fra 1468 til 1470. I 1471 blev han udnævnt til Kardinal af Pave Paul II, men valget blev ikke offentliggjort for ikke at kompromittere forholdet til Frankrig og først i 1480 fik han tildelt Kirken San Vito som titelkirke. Senere overtog han omkring 1484 Kirken San Nicola in Carcere. Han var mange gange udsendt på missioner og i 1480 ledede han den pavelige flåde mod tyrkerne. Under Pave Sixtus IV faldt han i unåde og blev fængslet, anklaget for forræderi, men han kunne bevise sin uskyld og fik oprejsning. Han døde den 18. September 1498 på familiens ejendom i Castel Gandolfo og blev begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli, hvor Andrea Bregno's elever udførte hans gravmæle.

Giannozzo di Antonelli var søn af ovennævnte Antonello og bosatte sig i 1441 i Amantea i Calabrien og dannede familien "Giannuzzi Savelli".

Giambattista Savelli, søn af Giacomo Savelli di Palombara og Camilla Farnese, blev født den 24. December 1505. Han blev gift med Costanza Bentivoglio og far til flere sønner og døtre: Giacomo, der senere blev Kardinal, født i 1523, Mariano, Bernardino (senere Greve af Castel Gandolfo og Roccapriora og gift med Elena Savelli og derpå med Lucrezia dei Conti dell'Anguillara), Federico, Giovanni, Clelia (gift med Paolo Vitelli), Elena og Battistina (gift med Brunoro Zampeschi). Giambattista døde den 9. Juli 1551.

Federico Savelli, søn af Giambattista Savelli og Costanza Bentivoglio, blev gift med Cornelia Baglioni (nogle steder omtalt som Perugia) og far til Virginia Savelli. Federico døde tilsyneladende død ret tidligt (i 1554?), da enken Cornelia blev gift flere gange senere og også fik flere børn.

----- Virginia Savelli, født før 1554 som datter af Federico Savelli og Cornelia Baglioni, blev gift med Stefano Colonna, en broder til Cornelias mand næste mand Francesco. Hvilket af parrene, der blev gift først, har jeg ikke fundet oplyst. Stefano Colonna døde i 1567 og Virgina ægtede derefter Giovanni Vincenzo Vitelli.

Fra Renzo Savelli stammer 4 af slægtens grene, der fordelte sig med besiddelser i Rignano, Ariccia, Albano og Palombara. Af disses efterkommere kan nævnes Giovan Battista di Bernardino, som var lejekaptajn hos paver og konger, blandt andet ved Pave Paul III's garde i 1551.

I årene 1553-1555 fik historikeren Onofrio Panvinio af Kardinal Giacomo Savelli til opgave at skrive Savelli-familiens historie. Det var ved denne lejlighed, at der blev "fusket" lidt med kilderne, så det kom til at fremstå som om familien havde haft hele 2 paver, at altså også Honorius III havde hørt til denne familie. Giacomo var søn af Giambattista Savelli og Camilla Farnese. Han var født i 1523, blev Kardinal i 1539 og overtog Kirken Santa Lucia in Selci i 1540. Han døde i 1587.

Giovanni Lucido giftede sig med en slægtning, Clarices, og fik en datter, Caterina, som blev gift med en broder til Pave Julius III (1550-1555), samt flere sønner: Troilo som blev halshugget på Pave Clemens VIII's ordre, Federico og Paolo, Prins af Albano, hvis søn Bernardino blev gift med Pave Sixtus V's niece Maria Felice Peretti, der bragte Peretti-familiens besiddelser med sig ind i ægteskabet.

------ Maria Peretti og Bernardino Savelli fik 2 sønner, kardinal Alessandro Montalto og Michele, som blev gift med Margherita Cavazzi della Somaglia, der var den eneste datter af Grev Alfonso af Milano, og fik sønnen Francesco, der blev den sidste af  Sixtus V's familie.

Ifølge andre kilder var Paolo Savelli, 1. Prins af Albano, født 1586 og død 1632, søn af Bernardino Savelli (død 1590) og Lucrezia dell'Anguillara. Han blev gift med Caterina Savelli, en datter af Mario Savelli, Signore di Ariccia, og Artemisia Savelli. Sammen fik de mindst 2 børn: sønnen Bernardo Savelli (født i 1606) og datteren Carlotta Savelli (født i 1608).

--- Bernardo Savelli, født 1606 som søn af Paolo Savelli, 1. Prins af Albano, og Caterina Savelli, blev gift med Maria Felice Damasceni Peretti (1603-1650). Parret fik i hvert fald 3 børn: Paolo Savelli (født 1622), Giulio Savelli (født 1626) og Margherita Savelli.

-------- Paolo Savelli, født 1622 som søn af Bernardo Savelli og Maria Felice Damasceni Peretti. Paolo Savelli døde i 1685.

-------- Giulio Savelli, født 1626 som søn af Bernardo Savelli og Maria Felice Damasceni Peretti. Han blev gift med sin grandkusine Caterina Aldorandini, datter af hans faster Carlotta Savelli og Pietro Aldobrandini. Parret fik sammen sønnen Bernardino Savelli, som fødtes omkring 1653. Caterina døde allerede samme år, mens Giulio Savelli døde i 1712.

--------------- Bernardino Savelli, født omkring 1653 som søn af Giulio Savelli og Caterina Aldobrandini, der døde ved sønnens fødsel. Bernardino blev gift den 21. Juni 1670 med Flaminia Pamphilj (1651-1709), men døde kort efter uden efterkommere i 1672.

-------- Margherita Savelli, datter af Bernardo Savelli og Maria Felice Damasceni Peretti. Hun blev gift ind i Cesarini-familien og døde 1690.

--- Carlotta Savelli, født i Rom 1608 som datter af Paolo Savelli, 1. Prins af Albano, og Caterina Savelli, blev gift 1) med Pietro Aldobrandini, som døde omkring 1630. I ægteskabet fødtes 2 børn, døtrene Anna Aldobrandini, som senere blev gift ind i Cesi-familien, og Caterina Aldobrandini, som blev gift med sin grandfætter Giulio Savelli. - Carlotta blev gift 2) den 4. Oktober 1633 med Scipione Spinelli, med hvem hun fik 9 børn. Hun døde i Napoli den 29. Januar 1692.

Ved forskellige giftermål lykkedes det efterhånden familien at få de forskellige grenes besiddelser samlet under ét igen, hvorefter de ved arv overførtes til Grev Sforza Cesarini og dennes familie.

Luzio Savelli, som var enkemand med en lille datter, da han den 18. Januar 1595 blev gift med den 22-årige Antonina Cenci, datter af den rige Francesco Cenci, som Paven havde tvunget til at samle en rig medgift til sin datter. Det fortælles, at Antonina ligefrem havde bønfaldt Paven om at komme til at gifte sig, så hun kunne slippe væk fra sin voldelige og terrorisende fader, og det kan meget vel være tilfældet. Hendes yngre søster Beatrice Cenci blev af ham drevet så langt, at hun i samråd med hans anden kone og sine 2 overlevende brødre Giacomo og Bernardo begik fadermord den 9. September 1598. Alle de sammensvorne blev - på nær den meget unge Bernardo - dømt til døden og henrettet i 1599. - Læs mere om Beatrice og fadermordet her.

Et kvindeligt medlem af familien, Diana Savelli, var gift med Enrico Orsini. Hun døde i 1724 og hendes gravsten kan ses i Kirken San Silvestro al Quirinale i Rom.

I 1730 blev greven af Palombara, Zenobio Savelli, udnævnt til slotsforvalter på Castel Sant'Angelo, men Palombara-grenen uddøde senere med Grev Massimiliano, hvis datter Barbara overførte besiddelserne til sin mand Grev Camillo Massimo i 1826.

Savelli-familien havde deres egen domstol og egne fængsler i Corte Savella i Via Monserrato nr.43, hvor Beatrice Cenci og hendes stedmoder Lucrezia Petroni afventede deres dom i 1599. Pave Innocens X (1644-1655) stoppede imidlertid denne "virksomhed".

Familien havde utallige besiddelser rundt omkring Rom: i Albano, Castel Gandolfo, Sabina med mere, samt ejendomme i selve byen: ved Foro Boario, hvor kirken Santa Maria de Gradellis (Sant'Aniano) lå, på Aventin hvor man stadig kan se ruinerne af Castello dei Savelli omkring kirken Santa Sabina samt en borg bygget på ruinerne af Marcellus-Teatret (Teatro di Marcello). Denne bjerglignende fæstning huskes i stednavnet "Monte Savello" og Savelli-familien overtog den efter at Pierleoni-familien tidligere havde ejet den. Også på Esquilin havde familien en ejendom, der i 1500-tallet dækkede en del af de tidligere Horti Lamiani et Maiani.

Savelli-familiens våbenskjold er opdelt vandret i 2 dele. I den øverste er der på sølvfarvet baggrund 2 løver, som står på bagbenene overfor hinanden, imellem sig har de en rose, på hvilken der sidder en lille fugl. Den nederste del er opdelt i 5 skrå bånd, der er skiftevis røde og guldfarvede.

Familiens gravkapel, Cappella Savelli, findes i Kirken Santa Maria in Aracoeli i det højre sideskib. Det er bygget i det 13.århundrede, men renoveret i 1727 og her findes på den venstre væg et gravmæle for Luca Savelli, udført af Arnolfo di Cambio, og på højre væg gravmælet for Honorius IV og for Vanna Aldobrandeschi.


Litteratur om Savelli-familien:
Carpaneto, Giorgio: Le famiglie nobili romane. Rendina Editori, 1994.
- side 237ff.
La Corte dei Papi, n.4: Sandro Carocci: Il nepotismo nel medioevo. Papi, cardinali e famiglie nobili. Viella, 2001.
- side116f, 145f, 154, 162, 174ff.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 486
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Roma, Newton & Compton, 2004.
- side 552ff.


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Læs mere
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet ca. d. 30.4.2005 og sidst opdateret d. 24.10.2020