Savelli-familien var en gammel og mægtig romersk familie blandt dem, der i det 13.århundrede stredes om herredømmet i Rom og fæstningerne rundt om byen.

Navnet stammer muligvis fra Castel Savello og forfaderen var Aimerico eller Amalrico, tidligere nævnt som fader til Cencio, som var kammerherre ("camerario") under Paverne Clemens III (1187-1191) og Cølestin III (1191-1198) og forfatter til værket Liber Censuum, der er et register over kirkens indtægter og hvor meget hver bidragspligtig skulle yde. Cencio blev valgt til pave i 1216 og tog navnet Pave Honorius III (1216-1227) og hermed begyndte familiens glansperiode ifølge tidligere historikere.

Den nyeste forskning har imidlertid påvist, at Cencio camerario ikke, som tidligere antaget, var af slægten Savelli. Desværre har man ikke samtidig kunnet påvise, hvorfra han så nedstammede, måske fra en ganske almindelig familie og muligvis på mødrene side langt ude beslægtet med Capocci-familien,

En anden Cencio, jævnaldrende med Pave Honorius, var kardinal i 1191 og blev af sin slægtning udnævnt til biskop i Porto i 1217.

En nevø til Pave Honorius III var Luca de Sabello, som var senator i Rom og gik over på Kejser Frederik II's parti, fordi den nye Pave Gregor IX (1227-1241) var ven af denne fra dengang han havde været i Tyskland som udsending. Da Gregor ekskommunikerede Frederik II, gik Luca over til Pavens modstandere. Luca var Podestá i Todi i 1233 og romersk senator i 1234 og 1266, samme år som han døde. Han var gift med Vanna Aldobrandeschi og fik flere børn: Giacomo eller Jacopo (født i 1210), der blev Pave Honorius IV (1285-1287) og forøgede familiens ejendom og magt trods sin svagelighed. Giovanni, der blandt andet blev "Opsynsmand" ved konklavet i Viterbo i 1270 og også beklædte andre høje embeder. Han døde i 1279. Og datteren Marsilia, der blev gift med Napoleone Orsini.

Diakonen Pietro Savelli, der døde i 1288, blev begravet i Kirken Santi Bonifacio e Alessio på Aventin. Her kan man stadig se hans gravsten i gulvet i det højre tværskib (se foto).

En anden søn var Pandolfo, som flere gange blev senator i Rom og i 1275 Podestà i Viterbo. Han døde i 1306.

En anden Luca var søn af Giovanni og beklædte de samme embeder som sin navnebroder. Han døde i 1309.

I 1300-tallet indgik Savelli-familien forbund med Colonna-familien mod Pave Bonifacius VIII (1294-1303) af Caetani-familien og bifaldt den aktion, som Colonna'erne foretog overfor Paven, hvor de holdt ham fangen i 3 dage, indtil borgerne i Anagni befriede ham. Senere kom Savelli-familien dog igen på god fod med pavedømmet, som de viste sig tro mod igennem den langvarige (1309-1377) udflytning til Avignon, hvorunder flere af slægtens medlemmer blev udnævnt til kardinaler.

Jacopo Savelli var senator i 1328 og bekæmpede de rivaliserende romerske baroner og blev derved herre over Palombara.

Buzio Savelli blev i 1393 lensherre over Genzano sammen med Niccolò Colonna og senere alene fra 1399 til 1410. Han var far til sønnen Antonello, som i 1413 blev lensherre samme sted.

Giannozzo di Antonelli var søn af ovennævnte Antonello og bosatte sig i 1441 i Amantea i Calabrien og dannede familien "Giannuzzi Savelli".

Fra Renzo Savelli stammer 4 af slægtens grene, der fordelte sig med besiddelser i Rignano, Ariccia, Albano og Palombara. Af disses efterkommere kan nævnes Giovan Battista di Bernardino, som var lejekaptajn hos paver og konger, blandt andet ved Pave Paul III's garde i 1551.

I årene 1553-1555 fik historikeren Onofrio Panvinio af Kardinal Giacomo Savelli til opgave at skrive Savelli-familiens historie. Det var ved denne lejlighed, at der blev "fusket" lidt med kilderne, så det kom til at fremstå som om familien havde haft hele 2 paver, at altså også Honorius III havde hørt til denne familie.

Giovanni Lucido giftede sig med en slægtning, Clarices, og fik en datter, Caterina, som blev gift med en broder til Pave Julius III (1550-1555), samt flere sønner: Troilo som blev halshugget på Pave Clemens VIII's ordre, Federico og Paolo, Prins af Albano, hvis søn Bernardino blev gift med Pave Sixtus V's niece Maria Felice Peretti, der bragte Peretti-familiens besiddelser med sig ind i ægteskabet.

Maria Peretti og Bernardino Savelli fik 2 sønner, kardinal Alessandro Montalto og Michele, som blev gift med Margherita Cavazzi della Somaglia, der var den eneste datter af Grev Alfonso af Milano, og fik sønnen Francesco, der blev den sidste af  Sixtus V's familie.

Ved forskellige giftermål lykkedes det efterhånden familien at få de forskellige grenes besiddelser samlet under ét igen, hvorefter de ved arv overførtes til Grev Sforza Cesarini og dennes familie.

Et kvindeligt medlem af familien, Diana Savelli, var gift med Enrico Orsini. Hun døde i 1724 og hendes gravsten kan ses i Kirken San Silvestro al Quirinale i Rom.

I 1730 blev greven af Palombara, Zenobio Savelli, udnævnt til slotsforvalter på Castel Sant'Angelo, men Palombara-grenen uddøde senere med Grev Massimiliano, hvis datter Barbara overførte besiddelserne til sin mand Grev Camillo Massimo i 1826.

Savelli-familiens våbenskjold er opdelt vandret i 2 dele. I den øverste er der på sølvfarvet bagagrund 2 løver, som står på bagbenene overfor hinanden, imellem sig har de en rose, på hvilken der sidder en lille fugl. Den nederste del er opdelt i 5 skrå bånd, der er skiftevis røde og guldfarvede.

Familiens gravkapel, Cappella Savelli, findes i Kirken Santa Maria in Aracoeli i det højre sideskib. Det er bygget i det 13.århundrede, men renoveret i 1727 og her findes på den venstre væg et gravmæle for Luca Savelli, udført af Arnolfo di Cambio, og på højre væg gravmælet for Honorius IV og for Vanna Aldobrandeschi.

Litteratur om Savelli-familien:
Carpaneto, Giorgio: Le famiglie nobili romane. Rendina Editori, 1994.
- side 237ff.
La Corte dei Papi, n.4: Sandro Carocci: Il nepotismo nel medioevo. Papi, cardinali e famiglie nobili. Viella, 2001.
- side116f, 145f, 154, 162, 174ff.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 486
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Roma, Newton & Compton, 2004.
- side 552ff.