Vi befinder os her i det antikke kvarter Regio IX Circus Flaminius (således kaldet af Kejser Augustus, der omorganiserede de gamle bykvarterer), i det der også kaldtes Campus Martius (idag Campo Marzio) : Marsmarken. Et stort fladt område lukket ind mod vest af Tiberens store bugtning nord for Capitol og af den lange, lige Via Flaminia (nutidens Via del Corso) mod øst. Regionens sydlige del kaldtes Prata Flaminia og her lå det store væddeløbsanlæg Circus Flaminius, der gav navn til hele kvarteret.

Området lå i Antikken udenfor Byen og bygrænsen, der kaldtes Pomerium, samt bymurene, hvoraf Servius-muren satte grænsen under Capitolhøjens nordskråning. I Roms første tid var Marsmarken blot et stort, åbent, fladt område. Det fortælles, at de etruskiske konger, Tarquinierne, ejede området som deres private landbrug. Da etruskerne blev forjaget og Republikken trådte istedet (år 509 før Kristus) blev området offentlig ejendom. Her dyrkedes ældgamle guder, blandt andet var der et meget gammelt Alter for Krigsguden Mars og områdets brug stod i hans tegn. Her holdt militæret til, der var troppeøvelser og hæren kamperede her - udenfor byen, da en hær kun ved Triumftogene måtte betræde Roms gader.

En anden gammel kult praktiseredes i den nordvestligste del, syd for nutidens Ponte Vittorio Emanuele II. Her lå Tarenturm med helligdommene for Dis Pater og Proserpina. Og her lå væddeløbsbanen Trigarium, hvor der afholdtes løb med vogne trukket af 3 heste.

Mod syd lå en stor park kaldet Villa Publica. Her afholdt man hver femte år en folketælling. Nord for Parken lå det såkaldte Saepta, hvor der holdtes valg til de forskellige offentlige embeder. Og efterhånden fyldtes Marsmarken med templer og søjlegange, teatre og sportshaller, samt termer. Det er rester af nogle af alle disse anlæg, som skal omtales nedenfor.

EN GENNEMGANG AF OMRÅDET:
(for en tur gennem nutidens område - se her!)

Området var i Antikken gennemskåret af en række gader, der dels gik fra syd mod nord og dels fra øst mod vest. Vi ved, hvor flere af dem løb, men vi kender kun navnene på enkelte af dem.

Mod vest var der 2 gader, som førte over floden. Længst mod vest var det Via Triumphalis - også kaldet Porticus Triumphi - der forbandt den nedre, østlige del af byen med vestbredden via broen Pons Neronianus. Og kort derfra var det Porticus Maximae, som forbandt ovennævnte gade med nogle øst-vestgående gader og Hadrians Mausolæum (2), nutidens Castel Sant'Angelo, via Pons Aelius (1), nutidens Ponte Sant'Angelo. Porticus Maximae, som var en af byens "overdækkede" gader, idet den bestod af en søjlegang ("porticus"), forløb omtrent som mnutidens Via del Banco di Santo Spirito, fra Pons Aelius og ned til omkring det sted, hvor Via dei Banchi Vecchi og Via del Pavone mødes idag.Her stødte den sammen med Via Triumphalis, der fra Pons Neronianus løb lidt mod øst, for derpå at dreje skarpt mod syd og forstsætte i sydøstlig retning. Efter sammensmeltningen med Porticus Maximae løb den derpå i en svag bue mod den sydlige del af byen, lidt sydligere end nutidens Corso Vittorio Emanuele II.

Af de 2 øst-vestgående gader, som udmundede i Porticus Maximae, løb den sydligste omtrent som Via dei Coronari idag og forbi de 2 tværgader, der flankerede Domitians Stadion (nutidens Piazza Navona), mens den nordligste løb omtrent som Lungotevere Tor di Nona idag, men syd for flodbredden, der på dette område omtaltes som Ciconiae. Midt mellem nutidens Via del Mastro og Via della Rondinella løb en lille tværgade, der forbandt de større gader.

EN TUR I ANTIKKENS OMRÅDE:

begynder ved Pons Aelius (1) - måske med en lille afstikker til Mausoleum Hadriani (2) på den modsatte Tiberbred - og bevæger sig først mod vest ad nutidens Lungotevere dei Altoviti. Her har man fundet en statuebase (3) med en indskrift for Anicius Paulinus, som var Praefectus Urbi i år 331 efter Kristus. Og lidt længere mod vest en indskrift med et tekststykke, "Acta" (4) fra Ludi Saeculares.

På nutidens Piazza Paoli drejede Via Triumphalis, der kom fra vest og Pons Neronianus, skarpt mod sydøst og løb langs - og en lille smule vest for - nutidens Corso Vittorio Emanuele II. På Pladsen op mod floden lå muligvis det område, som kaldtes "Nixae" (5). Sandsynligvis det sted, hvor Oktober-hesten blev ofret. Kort efter gadens knæk stod (i sydenden af Pladsen) en stor Æresbue for Kejserne Arcadius, Honorius og Theodosius ("Arcus Arcadii, Honorii, et Theodosii") (6), rejst af Senatet i år 405 efter Kristus efter Stiliko's sejr ved Pollentia i år 402.

Vest for nutidens Via Paola stod sandsynligvis Templet for Proserpina (Aedes Proserpinae) (7), der med en bue var forbundet med Aedes Ditis, Templet for Dis Pater (8), der stod mellem Via Acciaioli og Via del Consolato. Mellem Via Paola og Via Acciaioli stod desuden et alter for Moirai, skæbnesgudinderne, (9). Længere mod vest lå her bagved området "Trigarium" (16),

Nutidens Via Paola løber skråt over Corso Vittorio Emanuele II til Piazza di Ponte. På gadens vestside har man heroppe fundet rester af bygninger (10).

Turen går nu ned gennem den sydgående Porticus Maximae, hvor der i starten - lige efter nutidens Lungotevere Tor di Nona og ved det såkaldte Casa Bonadies (nr.4 på Kortet over området i nutiden) - stod en anden stor Æresbue (11), her for Kejserne Gratian, Valentinian II og Theodosius, "Arcus Gratiani, Valentiniani et Theodosii", bygget i perioden 379-383.

Mellem de 2 sidegader mod øst lå området Forum Vinarium (12), der havde forbindelse til havnen Portus Vinarius (14), som lå ved Tiberen i området Ciconiae, lidt vest for nutidens Via della Rondinella. Heroppe lå også en mole (13) og et Herkules-Alter (15). Her landedes der vin, som derpå solgtes på Forum Vinarium, som antagelig dengang var en mindre torveplads.

Længere nede ad Porticus Maximae krydses vejforløbet idag af den 1880'erne anlagt Corso Vittorio Emanuele II, på hvis sydside, der - vest for Via del Pavone - blev fundet et stykke vandrør (17) med indskriften "(fa)ctionis Prasinae". Factio Prasinus var navnet på "det lysegrønne parti" i Cirkus. Dette væddeløbskompagni havde stalde i nærheden af området Trigarium (16). Staldene kaldtes Stabula Factiones Prasinae eller Stabula III Factionum. Prasina var i perioder det vigtigste af de 4 kompagnier og støttedes blandt andet af Kejser Caligula, som ofte både sov og spiste i Prasina's kvarter. Dette var beliggende ved den senere Kirke San Lorenzo in Damaso og Palazzo della Cancelleria (27).

Porticus Maximae endte i den fra nordvest kommende Via Triumphalis, som fortsatte mod sydøst ligesom nutidens Via dei Banchi Vecchi og lidt nordligere Corso Vttorio Emanuele II.

Turen drejer derfor mod sydøst, hvor der i området mellem de 2 moderne gader er gjort flere fund fra Antikken. Nord og vest for nutidens Piazza Sforza Cesarini lå engang et stort bygningskompleks, hvis udnyttelse vi ellers ikke kender til (18). Lige øst herfor har man 2 steder fundet de såkaldte "cippi" (19). Det latinske ord "cippus" betegner en "firkantet, spids søjle, der især bruges på begravelsespladser", men også som geografisk markør. Her var de anvendt som grænsepæle for Hadrians pomerium (bymur/-grænse) fra år 121 efter Kristus. Der er i Rom ialt fundet 4 Hadrian-cippi, 3 Vespasian-cippi og 8 Claudius-cippi. En af disse fra år 49 efter Kristus fandtes ved Vicolo Cellini (20).

Her ved nutidens Via dei Banchi Vecchi, kort før denne drejer mod nordøst og fortsætter som Via del Pellegrino, stod det såkaldte Domus Chromatii med sit særlige atronomiske observatorium kaldet Holovitreum (21).

I det store område mellem Via dei Coronari og Via dei Banchi Vecchi kender vi idag ikke til noget antikt gadeforløb, før vi når frem til Via di Santa Maria dell'Anima. Men vi kender dog til nogle antikke fund fra kvarteret. På Piazza dell'Orologio har man på hjørnet af Via del Governo Vecchio udgravet rester af et stort teglstensbyggeri (22) og mod syd på Piazza della Chiesa Nuova har man fundet rester af værksteder, som har bearbejdet marmor og metal (23), samt en søjlekapitæl med monogram (24).

Turen fortsætter mod sydøst gennem Corso Vittorio Emanuele eller Via del Pellegrino, hvor der - i området mellem disse gader - ved Via Sora er fundet en sten fra Gaius Vibius Pansa's grav ("Sepulcrum C. Vibii Pansae) (25). Pansa døde i år 43 før Kristus.

Under Palazzo della Cancelleria er der gjort en mængde fund og her findes stadig mange antikke rester. Her har blandt andet ligget et marmorværksted (26), en brønd, et Domus under Kirken San Lorenzo in Damaso (27), og rester af den ovenforomtalte Stald: Stabulum factionis Prasinae.

Nord for Corso Vittorio Emanuele II ligger idag Piazza di San Pantaleo, hvor der også er gjort mange fund. Mod syd - ved udmundingen af Via dei Baullari - er der fundet rester af et gammelt hus, et "Domus" (28), mens der nord for Pladsen er fundet en statue af Livia (29). Mod øst er den buede facade på Kirken San Pantaleo og Palazzo Massimo alle Colonne en refleks af det antikke Odeum (30), opført under Kejser Domitian (81-96 efter Kristus). Samme Kejser lod også anlægge det store Stadium Domitiani (31), hvis indre sportsplads idag er den kendte og besøgte Piazza Navona, mens de gamle tilskuertribuner langs siderne gennem århundrederne er blevet bebygget med flere og flere huse og palæer. Under Kirken Sant'Agnese in Agone kan man stadig se rester af de gamle tilskuerpladser.

Stadium Domitiani lader til på alle sider at have været flankeret af gader. Mod nord fortsatte den gade, der fra vest kom som nutidens Via dei Coronari og derpå fortsatte mod øst, over nutidens Piazza di Tor Sanguigna og videre i samme forløb som nutidens Via delle Coppelle. Mod vest løb en gade heroppe fra og langs nutidens Via di Santa Maria dell'Anima. Hvor langt mod syd den gik, vides ikke, da man kun kender dens forløb til sydgrænsen for Stadium, hvor den sandsynligvis er blevet krydset af en - måske ganske kort - tværgade, der mod øst mundede ud i den lange gade, der - ligesom Corso di Rinascimento idag - flankerede Stadium. Denne udgik tilsyneladende også fra "Via delle Coppelle" i nord og løb nedover nutidens Piazza di Sant'Andrea della Valle, hvor den lavede et knæk mod nordvest og derpå et mod sydvest, løb bag Pompejus-Teatret og ned til Campo dei Fiori og den "Via Tecta", som afgrænser Pladsen mod sydvest som nutidens Via dei Cappellari.

På østsiden af denne gade, rejste sig overfor Odeum det store Templum Boni Eventi (32), som var omgivet af en stor plads omkranset af en søjlegang Porticus Boni Eventi. Hele anlægget, som muligvis mod syd grænsede op til den såkaldte "Lacus Cuniculi", bredte sig mellem Corso di Rinascimento og lidt øst for Via del Teatro Valle, fra lidt syd for Largo di Teatro Valle til lidt syd for Via degli Staderari.

Når man her fortsætter mod nord, lå der også - øst for Stadium og nutidens Corso di Rinascimento og nord for Via degli Staderari - et kæmpemæssigt badeanlæg, Thermae Alexandrinae (33), der strakte sig helt op til Via delle Coppelle. Det var muligvis nord for denne gade, at det store parkanlæg Nemus Thermarum (34) lå.

Turen drejer nu mod vest og følger nutidens Via dei Coronari. Mellem denne gade og Lungotevere Tor di Nona er der gjort en del fund, blandt andet et stykke vandrør (35) med indskriften "(domus?) Aeliae Lucillae et Aurelii Telesfori" (?), som blev udgravet under et hus syd for den østlige del af Via dei Pianellari.

I området nord for Via di Sant'Apollinare og mellem Via dei Soldati og Via dei Gigli d'Oro lå det såkaldte Forum Sibidii (36), et af Roms mindre markeder i Marsmarken. Lidt nordligere har man ved Vicolo dei Soldati udgravet resterne af et Domus med gulve udsmykket med mosaikker og intarsia af marmor og glas (37). Og der, hvor Via dei Soldati og Via Zanardelli idag mødes, har man fundet en base fra en statue dedikeret til A. Acilius Glabrio Faustus (38).

Endelig har man flere steder fundet bygningsrester under husene vest for den nordlige del af Via degli Acquasparta (39).