For enden af den lange, trafikerede Corso Vittorio Emanuele II indviedes i 1911 en ny, permanent stenbro over Tiberen, der her forbinder kvarteret Rione Ponte mod øst med Rione Borgo mod vest. Broen opkaldtes - som den lange Corso - efter Kong Vittorio Emanuele II af Savoyen, der blev den første konge, som kom til at regere over det nye, samlede Kongerige Italien.

Ponte Vittorio Emanuele II, der i folkemunde blot kaldes Ponte Vittorio, erstattede en tidligere, midlertidig jernbro, som var opført i 1889 med en beliggenhed lidt længere mod nordøst, hvor denne "Ponte degli Alari" forbandt Lungotevere degli Altoviti med Piazza Pia.

Ponte Vittorio er knap 109 meter lang og 20 meter bred. Den består af 3 store buer, båret af 4 kraftige bropiller. På de 2 midterste er opsat 4 meget store statuegrupper i travertin, der symboliserer henholdsvis "La Fedeltà allo Statuto" ("Troskab mod Forfatningen", udført af Giuseppe Romagnoli), "Il Valore Militare" ("Den militære dyd", af Italo Griselli), "Il Trionfo politico" ("Den politiske triumf", af Giovanni Nicolini), og "Il Padre della Patria" ("Fædrelandets Fader", af Cesare Reduzzi) forestillende Kong Vittorio Emanuele i Rom under den store oversvømmelse i 1870. (Ifølge Tagliaferri (se litt.note nedenfor) forestiller grupperne: "L'Unità d'Italia" ("Italiens samling"), "La Libertà" ("Friheden"), "L'Oppressione vinta" ("Undertrykkelsen overvundet") og "La Fedeltà allo Statuto" ("Troskab mod Forfatningen"). Han nævner desuden, at skulpturerne skal være udført af de 4 billedhuggere Giovanni Nicolini, Italo Griselli, Giuseppe Romagnoli og Edoardo Rubino).

Statuegruppe på Broens sydøstside - Foto: cop. Bo Lundin

I hver ende af broen står 2 høje søjler med store bronzestatuer af vingede sejrsgudinder, "Vittorie alate". Disse skulpturer er udført af kunstnerne Elmo Palazzi, Luigi Casadio, Amleto Cataldi og Francesco Pifferetti.

Når man kommer inde fra byen, ender Corso Vittorio Emanuele II i Piazza Pasquale Paoli, hvor passagen bremses af Tiberboulevarderne, den fra sydvestkommende Lungotevere dei Fiorentini og den fra nordøstkommende Lungotevere degli Altoviti. Først efter at have forceret disse travle trafikårer kan man nå frem til Ponte Vittorio, hvor man modtages af de 2 vingede sejrsgudinder, Vittorie alate, der tronende på hver sin høje, brede, flade travertinsøjle vogter adgangen til Broen. Søjlernes base er dekoreret med relieffer af guirlander, blomster og løvehoveder, mens siderne prydes af vingede skjolde med Savoia-familiens våben. På siderne mod land og broforløb er de flade søjler udvidet med 2 runde søjler med joniske kapitæler. Søjlerne er opsat over den første bropille, som er indbygget i Tiberens digemur.

Langs Broens sider er opsat en lav balustrade i travertin og midtvejs til den næste store skulpturgruppe brydes balustraden af en høj obelisklignende stele, der ligeledes er udhugget i travertin.

Statuegruppe på Broens nordøstside - Foto: cop. Bo Lundin

Over den anden bropille knejser så de første 2 store skulpturgrupper på baser forsynet med relieffer af guirlander, blomster og løvehoveder. Midtvejs mellem disse grupper og de næste brydes balustraden igen af steler af samme type som tidligere.

Statuegruppe på Broens sydvestside - Foto: cop. Bo Lundin

Over den tredie bropille rejser sig derpå de sidste 2 store skulpturgrupper, opsat på samme type baser som de øvrige. På det sidste stykke af Broen brydes balustraderne atter af samme slags steler, som er mødt tidligere. Og endelig nås Broens afslutning mod nordvest. Også her flankeret af høje, brede, flade travertinsøjler, der på siderne mod land og broforløb er udvidet med 2 runde søjler med joniske kapitæler og toppes af 2 vingede sejsrgudinder, Vittorie alate, der vogter adgangen til Broen. Søjlernes base er dekoreret med relieffer af guirlander, blomster og løvehoveder, mens siderne prydes af vingede skjolde med Savoia-familiens våben. Søjlerne er her opsat over den fjerde og sidste bropille, som er indbygget i Tiberens digemur.

Statuegruppe på Broens nordvestside - Foto: cop. Bo Lundin

Her stoppes Broens forløb af de 2 Tiberboulevarder, fra venstre og sydvest: Lungotevere in Sassia, og fra højre og nordøst: Lungotevere Castello. Straks herefter fortsætter vejforløbet mod nord ad Via di San Pio X frem over Via della Conciliazione og ind i kvarteret Rione Borgo.

Ponte Vittorio er tegnet af Ingeniør Ennio De Rossi og projekteringen kom til at foregå over en længere årrække, fra 1886 til 1911, hvor Broen den 5. Maj blev indviet i anledning af 50-årsdagen for Italiens Samling. På dette tidspunkt bestod udsmykningen dog endnu kun af de vingede Sejrsgudinder, mens de store statuegrupper først kom til lidt senere, hvorfor Broen fik sin endelige indvielse den 28. April 1912.

Fra Ponte Vittorio kan man - tæt ved Lungotvere dei Fiorentini - ved lavvande i floden se rester fra den antikke bro Pons Neronianus, som allerede på et tidligt tidspunkt var ophørt med at fungere.

Rester af Pons Neronianus - Foto: cop. Bo Lundin

I mange år savnede man en bro på netop dette sted og i slutningen af 1800-tallet blev mangelen mere akut, da Ponte Sant'Angelo i en periode måtte lukkes af. Der konstrueredes derfor i 1889 en midlertidig overgang i jern, kaldet Ponte degli Alari, som kom til at fungere indtil 1912, da Ponte Vittorio blev endeligt indviet.

Litteratur om Ponte Vitorio Emanuele II:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 7-8.
Delli, Sergio: I ponti di Roma. Newton Compton editori, 1979.
- side 130-133.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori, 1981.
--- Rione V Ponte, Parte 1II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 6, 16.
--- Rione V Ponte, Parte 1V / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione. ------- side 5.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 14 (før de nyeste fund).
RomArcheologica : Guida alle antichità della Città Eterna - Tredicesimo Itenerario: Il Tevere. - Roma : EdR Elio de Rosa editore, 2002.
- side 38.
Tagliaferri, Alberto e Valerio Varriale: I ponti di Roma. 1. edizione. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Quest'Italia. Collana di storia, arte e folclore, 347).
- side 107-112.
Annazelli.com: Ponte Vittorio Emanuele II.
Info.roma.it: Ponte Vittorio Emanuele II.
Roma Segreta: Ponte Vittorio Emanuele II.
Sovrintendenza Capitolina ai Beni Culturali: Ponte Vittorio Emanuele II.
Wikipedia (italiensk tekst): Ponte Vittorio Emanuele II.