Via d'Aracoeli, også omtalt som Via dell'Aracoeli eller Via d'Ara Coeli, er en mindre nord-sydgående gade i kvartererne Rione Pigna, Rione Campitelli og Rione Sant'Angelo, hvor den forbinder Piazza del Gesù i nordvest med Piazza d'Aracoeli i sydøst.
Undervejs gennemskæres gaden af de brede hovedfærdselsårer Via di San Marco (fra øst) og Via delle Botteghe Oscure (mod vest), samt de mindre sidegader Vicolo degli Astalli (fra øst) og Via Margana, samt Via di Tor Margana (fra sydvest).
Nutidens gade blev skabt under Pave Paul III, inden Kejser Karl V's besøg i Rom den 5. April 1536. Den fik forskellige betegnelser: "Via dei Conservatori ad Capitolium", "Strada de novo costituita per la quale si va al Campidoglio" ("Den nyanlagte gade, gennem hvilken man kommer til Campidoglio"), "Via tendente al Campidoglio", "Stradone del Campidoglio" og til slut: "Via Capitolina" og "Via Aracoeli". I et hus på østsiden skal Michelangelo have boet.
Det er ikke så meget man kender til gadens udseende i Antikken. I den nordvestlige del stod på nutidens Piazza del Gesù det nordøstlige hjørne af søjlegangene Porticus Minucia Frumentaria, mens det sydvestligste hjørne af et stort kornmagasin, Horreum, lå ved Pladsens østside. På østsiden af dette Horreum løb en lang gade, som havde lidt samme forløb som Via d'Aracoeli, men i en mere lige sydgående retning, således at den i krydset ved Via delle Botteghe Oscure gennemskar både nutidens gadeforløb og en tværgående antik gade, som kom oppe fra Via Lata ud for nutidens Monumento a Vittorio Emanuele II.
En parallelgade til denne kom fra området lidt syd herfor og gennemskar Via d'Aracoeli i den sydlige del af nutidens kryds ved Vicolo degli Astalli og Via Margana, hvor man har udgravet nogle ikke nærmere identificerbare ruiner. Også under Palazzo Astalli på det modsatte gadehjørne er der fundet forskellige murrester.
Foto: cop. Leif Larsson
Senere indtoges området vest for gaden og frem til det store anlæg Crypta Balbi af et beboelses- og håndværkerkvarter og det åbne område ved nutidens Piazza d'Aracoeli blev fra 1100-tallet benyttet som markedsplads ("mercato"), hvorfra Pladsens gamle navn stammer: Piazza del Mercato, Piazza del Mercatello eller Platea de Mercatello.
Ved markedspladsen stod i 1300-tallet 2 gamle tårne: Torre del Mercato og Torre del Cancelliere. I 1363 fortælles det, at Torre del Mercato var stedet, hvor handelskonsulerne, "i Consoli della Mercanzia", skulle sørge for løsning af problemer. Tårnet stod muligvis i det område, hvor palæerne Astalli og Muti Bussi ligger idag. Man er derimod ikke så sikker på hverken beliggenhed eller identifikation af Torre del Cancelliere. Måske er det identisk med Torre dei Boveschi, som muligvis stod ved Kirken San Giovanni in Mercantello (et andet navn for San Venanzio), eller det kan have stået i Via della Tribuna di Tor de' Specchi, hvor der stadig findes rester af et tårn.
I 1530'erne lod Pave Paul III den ældre gade Via Capitolina udvide og rette ud inden Kejser Karl V's besøg i Rom den 5. April 1536. I den forbindelse rev man i 1536-1538 en gammel kirke ned. Gadearbejdet fortsatte i 1539, samtidig med at Michelangelo stod for forskønnelsesarbejdet på Piazza del Campidoglio. Via d'Aracoeli var en vigtig gade, fordi den forbandt den pavelige processionsrute, "via papale", som gik over PIazza Altieri (nutidens Piazza del Gesù) og frem til Capitolhøjen.
I 1551 blev nogle huse i vejens sydøstlige ende ved højens fod revet ned og i 1558 fortsattes vejarbejdet financieret af en særlig afgift "Tassa della strada di Campidoglio".
I 1587 blev Via d'Aracoeli belagt med brosten eller fliser på det nordligste stykke mellem Via delle Botteghe Oscure og Piazza delli Altieri (Piazza del Gesù) . Den 15. Oktober 1592 vedtog det kommunale råd, at gaden skulle belægges med teglsten og at udgifterne skulle deles mellem husejerne og Kommunen. I slutningen af århundredet fik gaden desuden endnu en overhaling i anledning af det forestående Jubelår.
I løbet af 1500-1600-tallet byggede flere af tidens store familier deres palæer ved gaden: Palazzo Margani syd for Via delle Botteghe Oscure opførtes i 1500-tallet, ligesom det lidt mere sydøstliggende Palazzo Muti Bussi, mens Palazzetto Petroni nord for ovennævnte gade rejstes i 1563. I 1600-tallet opførtes Casa Professa dei Gesuiti ved siden af Kirken Il Gesù og Palazzo Astalli syd for Via di San Marco. Palazzo Cenci Bolognetti, som ligger oppe ved Piazza del Gesù, opførtes derimod først i 1737.
I 1920'erne blev de store tværgående gader udvidet med massive nedrivinger og ændringer til følge, men i det store hele står bebyggelsen langs Via d'Aracoeli, som den gjorde i 1700-tallet.
EN TUR GENNEM GADEN:
(se også: Plan over Piazza d'Aracoeli)
Med start fra Piazza del Gesù har man på venstre hånd Casa Professa dei Gesuiti, Jesuiter-Ordenens hovedkvarter ved siden af Kirken Il Gesù. Denne bygning dækker nordøstsiden af Via d'Aracoeli, helt ned til Via di San Marco, med sin asketiske facade i grå teglsten med kun lidt udsmykning, enkle vinduesrammer og hjørneforstærkning i kvadersten.
På gadens sydvestside ses først Pladsens hjørneejendom Palazzo Cenci Bolognetti med kun et fag til gaden og en smuk lille smedejernsbalkon på hushjørnet. Herefter følger Palazzetto Petroni, bygget i 1563 med 6 brede fag og 4 etager med høje vinduer i ganske enkle rammer. Facaden er pudset i lys okker og uden særlige dekorationer. Det eneste bemærkelsesværdige er vinduerne på andensalen, hvor ruderne er indsat i smalle dobbelte buer. På første- og andensalsmuren i nr. 35 sidder 2 indskriftstavler, den ene opsat i 1888 til minde om patrioten og Garibaldi-krigeren Nicola Fabrizi, den anden fra 1913 til minde om generalen Giacomo Durando.
Hjørneejendommen på denne side er Palazzo di Arnaldo Foschini, som er opført i rationalistisk stil i 1937-1939, men med genbrug af en portal fra 1600-tallet. Ejendommen er opført i forbindelse med udvidelsen af Via delle Botteghe Oscure, hvor mange huse blev revet ned eller beskåret med flere fag, så de måtte have nye facader ud til denne gade. Palæet her har 7 fag ud mod Via d'Aracoeli og 9 fag mod hovedgaden, hvor den gamle portal er anbragt i midten. Det er i 5 etager og har en enkel facade, som er pudset op i en mørk okker farve. Vinduerne er høje og sidder dybt inde og er på øverste etage indsat i buede nicher. På muren mellem nr.21 og nr.23 sidder i førstesals højde et Madonna-billede, der dog er meget udvidsket, men skulle stamme fra 1700-tallet. Hushjørnet er afskåret og på andensalen sidder en lille altan.
På den anden side af krydset Via di San Marco og Via delle Botteghe Oscure fortsætter Via d'Aracoeli med det nærmest trekantede Palazzo Astalli, som udfylder hele karréen mellem Via di San Marco, Via d'Aracoeli, Vicolo degli Astalli og den lille plads Largo Enrico Berlinguer, som ligger overfor Palazzetto Venezia. Palazzo Astalli er fra 1600-tallet, men i 1930 blev det beskåret og fik ny facade ud mod Via di San Marco i forbindelse med de ovenfornævnte gadeudvidelser. Huset har 5 fag med en stor firkantet port ud mod Via d'Aracoeli.
Huset på gadens højre hjørne er en nybygning fra samme periode, hvor flere gamle bygninger som nævnt blev jævnet med jorden. Det bruges idag af Italiens Kommunistiske Parti. Det er opført i tidens bombastiske stil, i 6 etager med skiftevis høje og lave vinduer, med facaden på de 2 nedre etager dækket af travertinplader, mens de øvre er i rødt puds. En stor 3-fløjet portal sidder midt i de 11 fag mod hovedgaden. Mod Via d'Aracoeli er huset ganske smalt, her er kun blevet plads til et enkelt fag.
Ved siden af står det gamle Palazzo Margani fra 1500-tallet med 7 fag i 3 etager, samt en overbygning på 3 fag. Ejendommen har dobbelte vandrette bånd mellem etager og vinduer med udsmykning af stukrammer. Hjørnerne har lodrette rækker af stenkvadre og facaden gennembrydes af 2 høje, smukke portaler i buer kantet med kraftige stenkvadre. Over den første sidder en mindeplade for den italienske ingeniør og politiker Alfredo Baccarini (1826-1890).
Efter de 2 sidegader Via Margana (mod vest) og Vicolo degli Astalli (mod øst) fortsætter husrækken med en 5-etagers ejendom i 5 fag under et kraftigt fremspringende og udskåret tagudhæng. Facaden er pudset med et mønster af stenkvadre på de underste etager og kraftigere sten langs husets hjørner. En køn lille balkon båret af kraftige stenkonsoller dækker de 3 midterste fag på andensalen. Huset danner hjørneejendom til sidegaden Via di Tor Margana.
Det store Palazzo Muti Bussi fra 1500-tallet udfylder hele karréen mellem Vicolo degli Astalli og Via d'Aracoeli, Piazza d'Aracoeli i syd, Via di San Venanzio i øst og Largo Enrico Berlinguer i nord. Ejendommen har 4 etager og det afskårne hushjørne mod Via d'Aracoeli er på ét fag med en smuk portal mellem 2 lodrette rækker af stenkvadre. Der er 4 fag ud mod gaden og 6 ud mod sidegaden, facaden er pudset op i en lys okker og stuevinduerne over de høje kældervinduer bæres af kraftige stenkonsoller. Det sidste fag har på førstesalen en stor altan, som dækker hjørnet og det første af de 3 fag ud mod Piazza d'Aracoeli.
Litteratur om Via d'Aracoeli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 14 og 19.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 107-112.
La Grande Guida dei Rioni di Roma. 2.edizione. Newton Compton editori, 2001.
- side 624- 628.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992 ------- side 12, 14, 16, 20, 22, 29.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 339-341.
Pocino, Willy: Dizionario delle strade curiose di Roma : toponimi strani, difficili, incompleti, ripetuti, sbagliati di ieri e di oggi. - 1. edizione. - Roma : Edilazio, 2012.
- side 30-31.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 120, 173, 360, 404, 416.
Info.roma.it: Via dell'Aracoeli.
Roma segreta: Piazza D'Aracoeli.