I den nordvestlige del af det grønne anlæg, som ligger på Piazza d'Aracoeli mellem Via di San Venanzio og Capitolhøjen, stod engang en lille Kirke, som har givet navn til nutidens gade. Den var viet til helgenerne San Venanzio og Sant'Ansuino og tilhørte på et tidspunkt det religiøse broderskab Confraternita dei Camerinesi, hvorfor dens fulde navn var Santi Venanzio e Ansuino dei Camerinesi. (Kirken ses som nr.17 på kortet nedenfor).
1=Viridarium/Palazzetto Venezia -- 2=Kirken San Marco -- 3=småhuse -- 4=Ripresa dei Barberi -- 5=Oratorio S.Gregorio Taumaturgo
6=Palazzo di Pietro da Cortona -- 7=Palazzo Circi -- 8=Monumento a Vittorio Emanuele II -- 9=Santa Rita -- 10=Santa Maria in Aracoeli
11=Campidoglio/Capitol -- 12=Ospizio de' Geronimi di S. Alessio -- 13=Palazzo Massimo di Rignano Colonna -- 14=Palazzo Fani-Pecci Blunt
15=Palazzo Santacroce Gambarucci -- 16=Palazzo Fabi Silvestri -- 17=Santi Venanzio e Ansuino -- 18=Palazzo Muti Bussi -- 19=Palazzo Astalli
20=Fontæne på Piazza d'Aracoeli -- 21=1800-tals hus -- 22=1700-tals hus -- 23=Palazzo Maccarani Odescalchi -- 24=Palazzo Velli Cardelli
25=Arco di Vicolo Margana -- 26=Kirke og Kloster Tor de' Specchi -- 27=Palazzo Margani
Camerino er en by i provinsen Macerati i regionen Le Marche og Camerinesernes Broderskab i Rom overtog i sidste halvdel af 1600-tallet en lille kirke, som tidligere havde haft flere forskellige ejere og været viet til San Giovanni, samt på grund af sin beliggenhed tæt på markedspladsen under Capitol var kaldet San Giovanni de Mercato eller de Mercatello.
San Venanzio og Sant'Ansuino (også benævnt Sant'Ansovino) var imidlertid skytshelgener for byen Camerino og Camerineserne omdøbte derfor deres Kirke og lod den vie til deres foretrukne helgener. Broderskabet beholdt Kirken i omkring 150 år, men da Pave Pius IX i 1810 opløste sammenslutningen, overgik Kirken til andre broderskaber. I 1928 blev den revet ned, da Capitolhøjen blev fritlagt og Via del Mare, nutidens Via del Teatro di Marcello, blev anlagt samtidig med de øvrige gadeudvidelser i området.
BESKRIVELSE AF KIRKEN:
Kirken hørte ikke til de største, men var dog meget søgt, selvom den kun havde én præst. Bygningen havde basilika-form med et bredt hovedskib og en halvcirkeformet apsis for enden, samt 2 smallere sideskibe, der adskiltes fra midterrummet af 2 rækker med 7 søjler.
Kirken havde indgang mod vest, hvor der var dannet en lille plads overfor Palazzo Muti Bussi, mens apsis vendte mod øst. Syd for Kirken løb en gade, kaldet Vicolo di San Venanzio, langs Kirkens højre mur, hvori der var en sideindgang med en lille portal i marmorramme, hvor man under byen Camerino's våben kunne se indskriften "Nationis Camertium".
Kirkens venstre side, mod nord, var sammenbygget med forskellige huse. Her lå kapellet Oratorio della Divina Pietà og det Casa dei Catecumini, som var et hjem for konvertitter.
Kirkens facade var i 2 etager, som var adskilte af en bred og flere smalle friser og gesimser. Begge etager var delt i 3 felter af 4 høje, flade søjler med korinthiske kapitæler. Sidefelterne var smalle og indeholdt nicher og vinduer, mens midterrummene var dobbelt så brede og nederst rummede en stor indgangsportal med et buet gavlfelt under et højt vindue med buet overkant. Det øverste midterfelt havde også et meget højt vindue med gavlfelt, der her var trekantet. Øverst kronedes bygningen af et bredt, buet gavlfelt, som spændte over facadens midterfelter.
Inde i Kirken opbevaredes et meget tilbedt billede af Madonna med Barnet, som idag findes i Kirken Santi Fabiano e Venanzio på Piazza di Villa Fiorelli. Den gamle Kirke var desuden udsmykket med mange malerier af 1700-tallets kunstnere: Luigi Garzi, Agostino Masucci, Michelangelo Cerruti og Antonio Gregolini. Disse blev ved nedrivingen fordelt på forskellige kirker og museer.
I Gabinetto Fotografico Nazionale findes nogle fotografier, som er taget i Kirken inden nedrivningen i 1928. Her ses det, hvorledes KIrkerummets vægge var opdelt af brede, flade søjler med korinthiske kapitæler og kapellerne - i hvert fald det der kaldtes Cappella di San Filippo Neri - var indrammet af kraftige søjler i broget marmor med joniske kapitæler bærende flere buer over kapelindgangen. Længere inde stod alteret, som var omgivet af lignende søjler og havde et altertavlemaleri indrammet af marmor og kronet af et uregelmæssigt gavlfelt, hvorpå der tronede små engle.
EN LILLE RUNDTUR I KIRKEN:
Højre side: 1.kapel var viet til San Giuda Apostolo, - 2.kapel til Jomfru Maria og her opbevaredes det tilbedte billede af Madonna med Barnet, som mentes at udvirke mirakler. Det blev som nævnt ovenfor flyttet til Kirken Santi Fabiano e Venanzio og blev kronet i 1939. - 3. kapel var viet til Madonna di Lourdes.
Højalteret havde som altertavle et maleri af "Padre Eterno che riceve il Divin Figlio portato dagli Angeli" ("Gud Fader modtager sin himmelske søn, båret af engle") (se foto fra Galleria Barberini). Nedenunder var der et maleri af Luigi Garzi: "Ss. Venanzio e Ansuino e veduta di Camerino" ("Helgenerne Venanzio og Ansuino og udsigt over Camerino"). Det findes idag i Auditorio del Gonfalone. Øverst var der et maleri af Helligånden mellem apostlene og statuer af helgener og engle. På en af væggene sad en fresko af Pasquale Pasqualini, som her havde malet Jomfru Maria. Desuden var der malerier af "San Venanzio in carcere guarito da un angelo" ("San Venanzio i fængsel, helbredt af en engel") og "San Venanzio che fa scaturire una fonte" ("San Venanzio lader en kilde springe frem"), begge malet af Agostino Masucci. Disse malerier kan i dag ses i Kirken Santi Fabiano e Venanzio.
Venstre side: 3.kapel var viet til San Filippo Neri og her hang maleriet "Madonna tra San Carlo Borromeo e San Filippo Neri" ("Jomfru Maria mellem helgenerne Carlo Borromeo og Filippo Neri") over alteret (se foto fra Galleria Barberini). Det var udført af Luigi Garzi og findes idag i Galleria Nazionale d'Arte Antica. - 2.kapel var viet til Sant'Anna og var rigt dekoreret, som det også fremgår af det ovenfornævnte fotografi. Altertavlen var malet af Antonio Gherardi og forestillede Jomfru Maria med Jesus-Barnet mellem helgenerne Anna og Joakim (Santi Anna e Gioacchino); den skulle nu befinde sig i Kirken Cristo Re). I loftet sås Michelangelo Cerruti's malerier "Assunta" ("Marias Himmelfart") og "Nascita della Vergine" ("Marias fødsel") (se foto fra Galleria Barberini). Samt en "Nascita di Gesù" ("Jesu fødsel") malet af Giovanni Antonio Grecolini. Det findes idag i Kirken Santissima Trinità på øen Ponza. - I det 1. kapel i venstre side opbevaredes et gammelt krucifiks.
I Kirken var der desuden en del gravmæler, blandt andre et for arkitekten Giovanni Antinori og en gravsten for en hustru og datter til mureren Antonio de Treda. Denne indskrift, som idag opbevares i sakristiet i Kirken San Salvatore in Lauro, er lidt speciel, da den er affattet i 1586 på italiensk og ikke latin. Den lyder: "D.O.M. maestro Antonio de Treda muratore. Questa è la sepultura de sua mogliera e de sua figlia Catherina disgratiata e questa sepultura propria istà li cognati de dette Mastro Antonio de Tradito. A. MDLXXXVI. " ("Murermester Antonio de Treda. Dette er den grav, der rummer hans hustru og hans ulykkelige datter Catherina og denne grav ejes af den nævnte mester Antonio de Tradito's svogre. År 1586").
Af andre gravsten, som opregnes af Armellini (se litt.note nedenfor), kan nævnes en for tømreren Lello Roscio og en for Alexander Guerrieri, som var konverteret for nylig, da han døde i 1584: "D.O.M. hic iacet Alexandri Guerrieri - neophiti c. XXII Aprilis MDLXXXIV". Der var også en gravsten for en hel familie: "Hic iacet corpus Stephanelli Crapoli et familie - sue cuius anima requiescat in pace": "Her ligger resterne af Stephanelli Crapoli og hans familie, hvis sjæl hvile i fred".
I Kirken opbevaredes også et lille cosmatisk arbejde, en flaske til den hellige olie. Hvor den befindet sig idag, vides ikke.
MERE OM KIRKENS HISTORIE:
Kirken stammer fra engang før 1264, det årstal som man træffer på en nu forsvundet gravsten for en Cola Alexi de Planellari: "Hic reequiescit Cola Alexi de Planellari - sub Anno Dni MCCLXIIII mense augusti": "Her hviler Cola Alexi de Planellari - (død i) det Herrens År 1264 i August måned".
Den var dengang viet til San Giovanni og også kaldet San Giovanni in Campitelli. Sit andet tilnavn San Giovanni de Mercato fik Kirken på grund af den store markedsplads, som var indrettet under Capitolhøjen indtil 1477, hvor Pave Sixtus IV flyttede aktiviteten til Piazza Navona.
Kirken lå tæt på Boveschi-familiens ejendom. De ejede her huse og urtegårde, samt et fæstningstårn kaldet Torre di Giovanni Bove, som stod med den ene sidemur ud mod pladsen foran Kirken.
Med tiden blev den lille Kirke sognekirke, men var dog underlagt den større Kirke San Marco. I 1542 overlod Pave Paul III den imidlertid til institutionen "Nobile Collegio dei Catecumeni". Et hjem for konvertitter, som Sant'Ignazio di Loyola havde grundlagt. I bullen "Cupientes", udsendt den 21. Marts 1542, sanktionerede Paven grundlæggelsen af et hospital samt et hjem for konvertitter ved siden af Kirken og overlod denne instution til et broderskab af præster, ledet af Giovanni da Sorano under deres skytshelgen San Giuseppe dei Catecumeni. Instituttet beholdt ejerskabet til 1676, selvom de allerede tidligere flyttede deres skole til en bygning ved siden af Kirken Madonna dei Monti.
Kirken var dog stadig sognekirke og i 1624 var menigheden på 50 familier, bestående af flere hundrede personer (Armellini - se litt.note forneden - skriver: "815 sjæle"!). Denne funktion bevarede Kirken iøvrigt indtil 1824. Det lader dog til, at den aldrig havde mere end én præst tilknyttet.
I 1634 benyttedes Kirken af Basilianer-munke fra Grottaferrata og omkring 1654 var det Broderskabet "Pio Sodalizio dei Piceni", som tog sig af Kirken indtil denne sammenslutning flyttede til Kirken San Salvtore in Lauro og San Giovanni in Campitelli i 1675 overdroges til Camerinesernes sammenslutning Confraternita dei Camerinesi.
Herefter skiftede Kirken navn og blev viet til Camerino's skytshelgener San Venanzio og Sant'Ansuino.
I år 1700 donerede Grevinde Girolama Ruspoli et nyt højalter til Kirken. Det blev tegnet af arkitekten Giovanni Battista Contini og blev indviet i 1728 af Pave Benedikt XIII. Det er muligt, at Kirken på samme tid blev renoveret og at den beskrevne facade også er tegnet af Contini.
I 1810 opløste Pave Pius IX Camerinesernes sammenslutning og overgav Kirken til "Pia Unione del Sacro Cuore di Maria". I slutningen af 1800-tallet overtoges den af Augustinermunke af Ordenen Padri Agostiniani dell'Assunzione.
I 1928 blev bygningen nedrevet og inventaret, herunder flere 1700-tals malerier, blev som nævnt ovenfor fordelt på andre kirker (Auditorio del Gonfalone og Santissima Trinità på øen Ponza), samt på museet Galleria Nazionale d'Arte Antica.
Litteratur om Santi Venanzio e Ansuino dei Camerinesi:
Armellini. Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 548-549.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 110.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli - Parte Prima. - Nuova edizione aggiornata / di Carlo Pietrangeli. - 1992. ------- side 24, 25, 26.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21.
Lombardi, Ferruccio: Roma - le chiese scomparse. Fratelli Palombi Editori, 2.ed. 1998.
- side 282.
Pautrier, Massimo: I Santi delle Chiese medievali di Roma (IV-XIV secolo). - Roma : s.n., 2013.
- side 141.
Se fotografier og stik på Alvaro de Alvariis' flickrside
Info.roma: San Giovanni in Mercatello....
Wikipedia (engelsk tekst): Santi Venanzio e Ansovino.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa dei Santi Venanzio e Ansovino.