Dette mærkelige stednavn betyder egentlig: indfangningen af berberhestene. Og det kræver en lidt længere forklaring:

Under det romerske karneval eller ved andre særligt festlige lejligheder yndede romerne at se på hestevæddeløb. Men "La Corsa dei Barberi" var et ganske særligt væddeløb, som foregik i en af Roms bredeste og ligeste gader på den tid, nemlig den gamle Via Flaminia, også kaldet Via Lata på grund af sin bredde (lato betyder "vid" eller "bred"), der i 1466 fik sit nuværende navn Via del Corso netop på grund af hestevæddeløbene (corso betyder "løb").

Desuden var der det specielle ved La Corsa dei Barberi, at hestene løb uden rytter, istedet blev de opildnet til at styrte af sted på forskellige måder, der sikkert ikke var behagelige for dem. På et givet signal blev dyrene sendt afsted fra Piazza del Popolo og så gjaldt det om at holde på den rigtige hest. Løbet sluttede for enden af Corso'en overfor Capitolhøjen, hvor nu trappen til Vittorio Emanuele-Monumentet står. Denne del af gaden, som lå på nutidens Piazza Venezia, blev afspærret af et stort, hvidt sejl, som gik fra Palazzetto Venezia, der dengang lå ude på selve pladsen, på gadens vestside, og det idag nedrevne Palazzo Mereghi. På denne måde stoppedes hestenes vilde løb og staldknægtene, de såkaldte barbereschi, kunne nu indfange deres heste og føre dem tilbage til staldene.

Det var dette sidste stykke af vejen, der af denne aktivitet fik navnet: Ripresa dei Barberi. Den forbandt, som nævnt Via Lata, Corso'en, med kvarteret Macel de' Corvi mod syd, men hele området er idag forsvundet. Det blev revet ned sammen med de omgivende kvarterer i 1930'erne, da Piazza Venezia og Via dell'Impero, nutidens Via dei Fori Imperiali, blev anlagt.

Før disse nedrivninger lå der langs østsiden af gaden en lang række huse og palæer: Ospizio dei Camaldolesi, le Case dei Del Nero, senere erstattet af et Palazzo Torlonia, Palazzo Bigazzini-Bolognetti Torlonia, der havde erstattet et stort hus tilhørende Frangipane-familien, et almindeligt beboelseshus kaldet Casa Mancini, bygget hvor der før stod Palazzo Mandosa, og så Palazzo Paracciani Nepoti, opført på Case dei Capizucchi-grunden på hjørnet af via Macel de' Corvi.

På gadens vestside lå på det nordlige hjørne af Via del Corso Palazzo D'Aste Rinuccini Bonaparte, som stadig ligger her idag. Her lå også nogle småhuse, som fra 1455 og frem blev ombygget til Palazzo Venezia rundt om Kirken San Marco. Foran disse bygninger lå der en mindre plads, som oprindeligt kaldtes Platea Nova og i 1466: Piazza della Concha på grund af det store granitkar, som Paven lod flytte herhen. For enden af pladsen, med siden mod Ripresa dei Barberi, lå den mindre bygning Palazzetto Venezia, der i 1909-10 blev revet ned og derpå genopbygget længere mod vestpå sin nuværende plads, så der kunne være frit udsyn til Vittorio Emanuele-Monumentet.

Samme skæbne fik det lille Cappella della Madonna delle Grazie, til gengæld fandt man under nedrivningerne rester af den gamle kirke San Nicola de Monte eller de Pinea.

Væddeløbet Corsa dei Barberi var faktisk en del af en lang tradition i Rom, for allerede i Antikken brugte romerne at fejre forårets komme med et hestevæddeløb den 27. februar ved festen Equiria og et andet væddeløb den 14. marts. Men også den gamle tradition "Oktober-Hesten" var en del af romernes bevidsthed helt op til 1800-tallet, hvor en ulykke overværet af Dronning Margherita satte en stopper for deres elskede Corsa dei Barberi.