Familien Capizucchi har en meget gammel oprindelse, der måske skriver sig tilbage til gotiske rødder, da den menes at stamme fra Tyrol eller Østrig. I Rom kendes familien fra midten af 1400-tallet. De havde et palæ på Piazza Campitelli nr.3, nogle huse ved Via Lata i kvarteret Macel de' Corvi og et familiekapel i Kirken Santa Maria in Campitelli og familiemedlemmerne beklædte mange høje embeder indenfor byens administration, såsom senatorer og conservatorer, men de gjorde sig også gældende indenfor Kirken.

Familiens våben har blå bund, hvorover der løber et bredt gyldent bånd fra øverste venstre hjørne til det nederste højre.

Af familiens medlemmer kender vi:

Antonio Capizucchi, præst ved Kirken Santa Maria Maggiore i 1480.

Paolo Capizucchi, der var født i 1479 og døde i 1529, var præst ved Peterskirken, Biskop af Nicastro og Kardinal.

Francesco Capizucchi var ligeledes præst ved Peterskirken.

Giovanni Antonio (Giannantonio) Capizucchi, der var født i 1516 og døde i 1569, var præst ved Peterskirken, Biskop af Lodi og Kardinal ved Kirken San Pancrazio.

Cencio Capizucchi fik post i den allierede hær, der deltog i Slaget ved Lepanto i 1571.

Papirio Camillo Capizucchi var sergent ved Pavestatens hær i slutningen af 1500-tallet.

Biagio Capizucchi var general ved Pavestatens hær i begyndelsen af 1600-tallet.

Paolo Capizucchi blev i 1596 Greve af Poggio Catino. Han var fader til Raimondo Capizucchi, der fødtes i 1616 og blev Domenikaner-munk og underviste i teologi. Han døde i 1692.

Kardinal Raimondo Capizucchi var født i 1630 og døde i 1691. Det drejer sig måske om Paolo Capizucchi's søn, som er nævnt ovenfor. I 1691 deltog han i det lange konklave efter Pave Alexander VIII's død, men den 13. April var han nødt til at forlade konklavet på grund af sygdom og den 22. April døde han, inden Pave Innocens XII blev valgt.

Nonnerne Maria Grazia og Flavia (eller Flaminia) Domitilla Capizucchi bekostede i årene 1637-1640 gulvbelægningen i presbyteriet i Kirken Santi Domenico e Sisto i Via Panisperna i Rom. Det er udført af Alessandro Loreto med geometriske figurer i forskellige marmorsorter. Familiens våben ses i en medaljon midt i gulvfladen.

I byen Castelnuovo di Porto udenfor Rom fortæller man om den gamle landevejskro Osteria della Posta, der stadig ligger ved Via Flaminia uden for byen, at en ung præst af Capizucchi-familien i 1598 havde forelsket sig i en ung romerinde ved navn Pompilia, der var ulykkelig gift med en adelsmand fra Arezzo. Sammen flygtede de fra Arezzo og blev under et ophold i kroen opdaget og straffet. Præsten blev sendt i kloster under klausur og Pompilia blev senere dræbt i Rom af en lejemorder. Nærmere studium af kilderne viser dog, at det ikke drejer sig om et medlem af Capizucchi-familien, men om et medlem af den aretinske Caponsacchi-familie. Resten af historien er imidlertid mere eller mindre sand, som man kan læse på de følgende sider om Pompilia og hendes tragiske endeligt eller i den engelske digter Robert Brownings værk: The Ring and the Book.

Mario Capizucchi døde i 1760.

Alessandro Capizucchi døde i 1785.

Galeazzo Capizucchi døde i 1804.

Alessandro Capizucchi døde i 1813 som den sidste af familien.

Litteratur om Capizucchi-familien:
La Grande Enciclopedia di Roma. A cura di Claudio Rendina. Newton & Compton editori, 2. edizione, 2003.
- side 230.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 187f.