ANNAS ROM GUIDE
Stati-familien

Familien Stati var en gammel romersk familie, som oprindeligt kaldte sig Stati di Tomarozzi. (Navnet findes også som de Tamarozzo, Thomarotij, Thomarotus, Thomatis, Thomorosij og Tomarozzo). Familien kendes fra 1398, hvor der på Campidoglio var en embedsmand, en "Conservatore", som hed Paolo Stati di Tomarozzi. Mange senere familiemedlemmer bestred samme hverv og andre vigtige funktioner op til 1600-tallet, hvor familien valgte at smide Tomarozzi-navnet væk. Familien uddøde i slutningen af 1700-tallet.

Stati-slægten havde flere familiepalæer: Palazzo StatiPiazza Campitelli nr.9, som brødrene Lorenzo og Giambattista Stati lod opføre i 1619, og Palazzo Stati, der idag benævnes Palazzo Stati Cenci Maccarani Brazzà, som byggedes i 1520 af arkitekten Giulio Romano for Cristoforo Stati ved hjælp af den medgift han havde modtaget med sin hustru Faustina Cenci. Palæet står stadig på Piazza Sant'Eustachio nr.83.

Familien havde også flere ejendomme, blandt andet i 1500-tallet en vingård udenfor Porta del Popolo et sted, der kaldtes Casaletto, hvor den lå som nabo til Pietro Paolo Mellini's ejendom. I 1529 udvidede familien vingården, så den kom til at støde op til Vigna dei Leni, Leni-familiens vingård. Ifølge Pirro Ligorio skal Stati-familien også have haft en vingård på Palatin, hvor der blev gjort mange arkæologiske fund. Lanciani (se litt.note (2,54) forneden) noterer imidlertid, at han ikke nogen andre steder har fundet denne vingård nævnt. En anden af familiens vingårde, som nævnes i 1388, skal have ligget udenfor Porta San Giovanni i lokaliteten Basiglioli. Et stykke jord mellem Kirken Santi Quattro Coronati og "Casaletto di Belvedere" var i familiens eje i 1423, mens der i 1520 omtales en vingård ved Sant'AlessioAventin og i 1529 en anden udenfor Porta di Sant'Agnese. Andre ejendomme var en gård i Morena, nævnt i 1559, og en landjendom i Torricella, nævnt i 1515, samt den i 1536 nævnte ejendom ved Prato Rotondo på den anden side af Ponte Milvio. I en vingård ved Kirken San Vitale udgravedes i 1600-tallet en meget smuk statue af Venus, som blev stillet op i et af familiens palæer.

Familiens våben har guldbund med 2 røde løver, som står kampklare på bagbenene overfor hverandre, mens de med den ene porte støtter en grøn krone af laurbærblade.

Vi kender til følgende familiemedlemmer:

Nicola Tomarozzi, der i September 1363 var Senator og mellem de 7 reformatorer.

Nuccio Tomarozzi, som i 1371 og 1372 bestred hvervet som Conservatore. Hans navn angives lidt forskelligt her, i 1371 som Tuzio Tomarozzi eller Nucio Thomarotii og i 1372 som Nuccio eller Tuccio di Tamarozzo (Tomarozzi).

Paolo Stati di Tomarozzi, som var Conservatore i 1398. Han var fader til Lello Stati di Tomarozzi. Det var sikkert denne Paolo Stati, som i år 1400 nævnes blandt en hel række af velstående romere, der handlede med kvæg, og som i 1405 sammen med Lorenzo Staglia købte hø af Antonio Porcari for 150 floriner. Paolo Stati var tilsyneladende fader til i hvert fald 3 sønner: Lello, Stefano og Tomarozzo, hvoraf de sidste nævnes i et dokument fra omkring 1420: Iohannes Tomarotii Pauli Stati og Stefanus Pauli Stati.

Cola Tomarozzo, som i begyndelsen af 1400-tallet var gift med Cosimata Porcari. Cola ses nævnt i de fortegnelser over afdøde, som Società del Salvatore førte. Han var muligvis fader til Battista di Cola Tomarozzi. Det må være denne Cola, som også kaldes Nicola Tomarozzi (Thomorosij). Denne bestred i første kvartal af 1432 hvervet som Conservatore sammen med Giovanni Margani og Antonio Velloni. Fra 1. November 1446 var han atter Conservatore sammen med Mario Diotaiuti og Pietro Macari Avvocati. Han kaldtes her Nicolai de Tomarotijs. Nicola var som nævnt gift med Cosimana di Nicola Porcari, som døde i perioden 1428-1429 og blev begravet i Kirken Santa Maria ad Martyres, også kaldet Santa Maria Rotonda. Cosimana benævnes også Gosmata eller Cosimata. Nicola donerede 50 floriner til Kirken til årlige sjælemesser for hustruen.

Lello Stati di Tomarozzi, som var søn af Paolo Stati di Tomarozzi, blev også selv Conservatore i 1413, her benævnt Lello di Paolo Stati. Det er muligvis ham, der den 29. Maj 1434 var blandt de senatorer, som udnævntes som "de 7 reformatorer ("septem reformatores"). Han kaldes her Lello di Paolo Stati (Stasi). Lello optræder også i et dokument fra 1422, som vidne for Antonio Porcari i en retssag om salget af noget jord ved Frascati. Lello benævnes her: Lellus quondam Pauli Stati og angives til at være ca. 60 år gammel. Lello Stati var fader til sønnen Cristoforo di Lello di Paolo Stati.

Stefano di Paolo Stati, søn af Paolo Stati di Tomarozzi, nævnes i et dokument fra omkring 1420 som Stefanus Pauli Stati.

Tomarozzo di Pauli Stati, søn af Paolo Stati di Tomarozzi, og fader til Giovanni di Tomarozzo di Paolo, som nævnes i et dokument fra omkring 1420 som Iohannes Tomarotii Pauli Stati.

Giovanni di Tomarozzo di Paolo, søn af Tomarozzo di Paolo Stati, nævnes i et dokument fra omkring 1420 som Iohannes Tomarotii Pauli Stati. Han var sandsynligvis fader til sønnen Tomarozzo di Giovanni Tomarozzi.

Tomarozzo di Giovanni Tomarozzo, var søn af Giovanni Tomarozzo og nævnes i 1464 som en af deltagerne i den store procession i anledning af Festa dell'Assunzione, hvor han var med til at bære Kristusbilledet, Immagine del Salvatore, sammen med et hold på 5 bærere fra Rione Sant'Eustachio, bestående af: Christophorus Lelli Pauli Stati, Thomarotius Ioannis Thomarotii, Guaspar dello Cavaliero, Paulus domini Cincii de Rusticis og Baptista Staglia. Disse bar billedet fra San Giovanni in Laterano til Kirken Santa Maria Nova.

Lorenzo Stati, der var fader til Antonio di Lorenzo Stati og sikkert også til Giacomo di Lorenzo Stati. Og måske også til Paolo di Lorenzo Stati.

Antonio di Lorenzo Stati, søn af Lorenzo Stati, havde i 1445 en retssag kørende med Cola Capparella og Iannutius Tignosinus. Den 15. Marts bogfører notaren Thomas Bartholomei Sorrentini de Leis, at de sidstnævnte 2 pålagdes at fjerne nogle slagteboder, som de kort før havde opstillet foran deres huse i Rione Ponte, og i stedet opstille deres tidligere mindre borde, således at de ikke længere tog lyset fra Stati's hus, hvortil de også ved de nye boder havde vanskeliggjort adgangen. Dommerne i sagen var de fungerende "maestri delle strade" Franciscus Barbarini de Catellinis og Petrus de Novellis.

Giacomo di Lorenzo Stati, søn af Lorenzo Stati, indgik i 1464 foran en notar en aftale med Dominicus Lucii Vendicti de Testa de Capestrano om oprettelsen af et fælles selskab til at styre Albergo di San Giuliano i Rione Colonna, hvor Giacomo boede. Aftalen blev underskrevet den 26. April 1464 og gjaldt for en periode på 5 måneder, hvorunder Domenico da Capestrano skulle fungere som vært og løse de praktiske opgaver på stedet. I 1472 var der noget ballade foran en taverne, som Giacomo ejede ved Piazza della Rotonda. På denne plads var der markedsboder og stadeholderne kom ofte op at toppes om pladserne og kunderne. Der fløj både injurier og øretæver gennem luften ved flere lejligheder og en sælger af grøntsager, en såkaldt fogliarara ved navn Lucia Ramundi, fik både ørefigner og spark som følge af et skænderi med ukvemsord. Et medlem af en af byens magtfulde familier, Cornelia di Battista Porcari, væltede hende om på jorden, sådan som vidnerne, 2 slagtere og en anden grønthandler, kunne berette. Giacomo selv nævnes dog ikke hverken som vidne eller som deltager i tumulten.

Cristoforo di Lello di Paolo Stati, som var søn af Lello Stati og sønnesøn af Paolo Stati, deltog i 1464 i den store procession i anledning af Festa dell'Assunzione, hvor han var med til at bære Kristusbilledet, Immagine del Salvatore, sammen med et hold på 5 bærere fra Rione Sant'Eustachio, bestående af: Christophorus Lelli Pauli Stati, Thomarotius Ioannis Thomarotii, Guaspar dello Cavaliero, Paulus domini Cincii de Rusticis og Baptista Staglia. Disse bar billedet fra San Giovanni in Laterano til Kirken Santa Maria Nova.

Paolo di Lorenzo Stati, var søn af en Lorenzo Stati og ejede i 1502 en taverne ved Piazza della Rotonda. Måske der er tale om den samme taverne, som Giacomo di Lorenzo Stati ejede i 1472.

Battista Tomarozzi, som var Conservatore i 1493 sammen med Giovanni Buccamazzo og Mario Saluzzo Amateschi. Måske var det denne Battista, som i 1490 havde skrevet testamente, hvori han betænkte både sin hustru Maddalena de Albertonibus - hvis hun ikke giftede sig påny efter hans død! - og sin afdøde søn Francesco's tidligere hustru Girolama mod at hun gav afkald på arv fra sine børn. I dokumentet, der er dateret den 29. Oktober 1490, kaldes Battista for "nobilis vir Baptista quondam Cole Tomarotii de Tomais" fra Rione Sant'Eustachio. Battista skal altså have været søn af en Cola Tomarozzi. Han nævnes som "Baptista Cole Thomarotii" som en af bærerne ved den store procession i 1484 i anledning af Festa dell'Assunzione, hvor han var med til at bære Kristusbilledet, Immagine del Salvatore, sammen med et hold på 2 andre bærere fra Rione Sant'Eustachio på ruten fra Turris Subura til Santa Maria Maggiore. "Bactista Cole de Tomarotiis" nævnes igen som bærer ved samme procession i 1488. Her bar han sammen med 3 andre fra Rione Sant'Eustachio Kristus-billedet på den sidste del af ruten: fra Turris Subura til Santa Maria Maggiore. Det må være denne Battista, der i sit hus samlede en række antikviteter og kunstværker, som kaldtes Collezione Tomarozzi og omtaltes som værende "prope s. Eustachiu ante domu Baptistae Tomaroci". Samlingen fortsattes efter Battista's død af hans slægtning - måske en søn - Giulio Tomarozzi.

Francesco di Battista Tomarozzi var søn af Battista Tomarozzi og død før 1490, hvor hans fader nævner Francesco's enke Girolama og deres børn i sit testamente. Girolama giftede sig igen med Prospero di Cherubino Frangipane.

Giulio Tomarozzi, som muligvis var søn af Battista Tomarozzi og i hvert fald viderførte dennes kunst- og antikvitetssamling, Collezione Tomarozzi, i huset ved Piazza Sant'Eustachio. Ifølge Lanciani (se litt.note (I,162) forneden) lod "Julio de Thomarotijs" i Februar 1516 udstyre en galeon med væbnet besætning og flere kanoner under en kaptajn fra Genova ved navn Magister Ambrosius Jouardus. Efter Giulio's død gik det ned ad bakke med familiens finanser. Giulio var fader til sønnerne Flaminio, Fulvio, Pompilio, og Francesco, samt datteren Girolama. Arvingerne solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Flaminio Tomarozzi, søn af Giulio Tomarozzi og broder til Fulvio, Pompilio, Francesco og Girolama Tomarozzi. Efter faderens død gik det ned ad bakke med familiens finanser og de 5 søskende solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Fulvio Tomarozzi, søn af Giulio Tomarozzi og broder til Flaminio, Pompilio, Francesco og Girolama Tomarozzi. Efter faderens død gik det ned ad bakke med familiens finanser og de 5 søskende solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Pompilio Tomarozzi, søn af Giulio Tomarozzi og broder til Flaminio, Fulvio, Francesco og Girolama Tomarozzi. Efter faderens død gik det ned ad bakke med familiens finanser og de 5 søskende solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Francesco Tomarozzi, søn af Giulio Tomarozzi og broder til Flaminio, Fulvio, Pompilio og Girolama Tomarozzi. Efter faderens død gik det ned ad bakke med familiens finanser og de 5 søskende solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Girolama Tomarozzi, datter af Giulio Tomarozzi og søster til Flaminio, Fulvio, Pompilio og Francesco Tomarozzi. Efter faderens død gik det ned ad bakke med familiens finanser og de 5 søskende solgte i 1523 husene ved Piazza della Rotonda og Sant'Eustachio til Francesco del Bufalo, samt en del til familien Crescenzi.

Paolo Stati di Tomarozzi, som var fader til Cristoforo di Paolo Stati di Tomarozzi.

Giovanni Stati, som i Januar kvartal 1533 var Caporione for Rione Colonna.

Orazio Stati, som i Oktober kvartal 1520 og i Juli kvartal 1535 varetog hvervet som Caporione for Rione Campo Marzio.

Orazio Stati, som i Oktober kvartal 1576 valgtes som Caporione for Rione Monti, var muligvis den samme Orazio Stati, som i Juli kvartal 1593 bestred hvervet som Caporione for Rione Campitelli.

Cristoforo di Paolo Stati di Tomarozzi, søn af Paolo Stati di Tomarozzi, var Conservatore i April kvartal 1530 og Priore dei Caporioni for Rione Sant'Eustachio i Oktober kvartal 1531. Han var sikkert den Cristoforo Stati, der i Januar kvartal 1534 var Caporione for Rione Sant'Eustachio og derpå var Conservatore i Januar kvartal 1536 og i April kvartal 1542. I 1Oktober kvartal 1547 var han Caporione for Rione Sant'Eustachio benævnt "Cristoforo di Paolo Stati" og i 1548 endnu engang Senatore i Juli kvartal. Han var gift første gang med Faustina Cenci, en datter af Virginio Cenci, hvis medgift han i 1520 brugte på at bygge familiepalæet Palazzo Stati på Piazza di Sant'Eustachio nr. 83. Efter Faustinas død giftede Cristoforo sig atter i 1543 med Quintilia Paluzzo Albertoni. Palæet gik i arv til sønnen Cesare Stati efter Cristoforo's død, som måske skete i 1550-1552. Det må være denne Cristoforo, som Lanciani (se litt.note (2,54) nedenfor) nævner som opdragsgiver for udgravninger på familiens vingård i 1550. Han boede da i Rione Parione i Via Florida ved siden af Banco Cinquini, Albergo del Paradiso og et hus tilhørende Ludovica Fabii-Della Valle, men havde også ejet et hus i Rione Colonna, som han den 5. Maj 1535 havde solgt til Cecchini-familien. Cristoforo havde åbenbart heldigt overlevet den store plyndring af Rom i 1527, hvor de lutheranske landsknægte lagde byen øde. I 1546 bestred Cristoforo di Paolo Stati hvervet som "maestro delle strade" sammen med Gianpietro Caffarelli og sammen solgte de et jordstykke til guldsmeden Giannotto Giannotti fra Firenze.

Leonardo Stati, som i Oktober kvartal 1542 var valgt til Caporione for Rione Campo Marzio og i Juli kvartal 1546 fungerede som samme for samme kvarter.

Cesare Stati, søn af Cristoforo Stati, arvede efter faderens død Palazzo Stati på Piazza di Sant'Eustachio, men han solgte allerede i 1561 ejendommen for 12.000 scudi til Monsignor Cristoforo Cenci, som var en fjern slægtning til hans moder Faustina Cenci. Cesare Stati var fra 1548 gift med Lucrezia Capizucchi.

Lorenzo Stati, også benævnt Laurentius de Statis, lod i 1619 sammen med broderen Giambattista bygge et nyt familiepalæ i Rione Campitelli, hvor Palazzo Stati stadig ligger ved Piazza Campitelli nr.9. Lorenzo varetog i Oktober kvartal 1615 hvervet som Caporione for Rione Campitelli, i Januar kvartal 1627 samme hverv for Rione Sant'Angelo og i Januar kvartal 1640 endnu engang for Rione Campitelli.

Giambattista Stati, som i 1619 sammen med broderen Lorenzo lod bygge et nyt familiepalæ i Rione Campitelli, hvor Palazzo Stati stadig ligger ved Piazza Campitelli nr.9. Samme år bestred Giambattista Stati også hvervet sin Conservatore, mens han allerede i Juli kvartal 1603 havde været Caporione for Rione Sant'Angelo. Han benævntes her "Giovanni Battista Stati".

Orazio Stati, som i 1642 fra 1. Januar bestred hvervet som Caporione for Rione Campitelli og i Oktober kvartal 1646 for Rione Ripa. I Oktober kvartal 1652 og April kvartal 1653 fungerede han som Caporione for Rione Sant'Angelo, mens han i Januar kvartal 1662 angives som Orazio Stati di Castello. Det var muligvis i hans tid, at man i familiens vingård ved nutidens Via Nazionale, Orto Stati, som lå overfor Kirken San Vitale, udgravede en meget smuk marmorstatue af Venus, som derpå blev opstillet i familiepalæet.

Girolamo Stati var i Juli kvartal 1649 Caporione for Rione Sant'Angelo.

Giuseppe Stati, som i Oktober kvartal 1651 var valgt til Caporione for Rione Campitelli og i Juli kvartal 1658 fungerede som Caporione for Rione Sant'Angelo.

Carlo Stati, som var Caporione for Rione Sant'Angelo i Oktober kvartal 1656 og i April kvartal 1658, samt i Januar kvartal 1672 for Rione Campitelli.

Under Pave Clemens X (1670-1676) lod Stati-familien foretage udgravninger på deres vingård, Orto Stati, beliggende overfor Kirken San Vitale, og omkirng 1674 fandt man blandt andet bemalede vægge og mosaikker, buster og fragmenter, samt statuer - heriblandt den tidligere omtalte meget smukke marmorstatue af Gudinden Venus.

Ottavio Tomati, der valgtes som Priore dei Caporioni i Januar kvartal 1695, hvor han angives som greve: "Co. Ottavio Tomati de Monti Priore", og som Conservatore i Oktober kvartal 1709.

 

Litteratur om Stati-familien:
Amayden, Teodoro: La Storia delle Famiglie Romane. Ristampa fotomeccanica, Arnaldo Forni Editore, 1979. Oprindelig udgivelse: Roma, Collegio Araldico. Bd.1-2 i ét bind.
- side 198. -
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 501.
Dominicis, Claudio De: Membri del Senato della Roma Pontificia : Senatori, Conservatori, Caporioni e loro Priori e Lista d'oro delle famiglie dirigenti (secc. X-XIX).
- side 372 og 376 m.fl.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VIII S. Eustachio, Parte 3 / a cura di Cecilia Pericoli Ridolfini. - 1984. ------- side 94.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. --- side 162, 163, 268.
Volume Secondo: 1531-1549. 1990. --- side 50, 54, 55, 168, 195, 237.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 215.
Volume Quinto: 1605-1700. 1994. --- side 259.
Volume Sesto: 1700-1878. 2000. --- side 85. .
Modigliani, Anna: I Porcari. Storia di una famiglia romana tra Medioevo e Rinascimento. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1998.
- side 34, 35, 36, 37, 39, 173, 224, 255, 265, 272.
Modigliani, Anna: Mercati, botteghe e spazi di commercio a Roma tra Medioevo ed età moderne. Roma, "Roma nel Rinascimento", 1994.
- side 19, 94, 103, 104, 184.
Rendina, Claudio: Le grandi famiglie di Roma. Newton & Compton Editori, 2004.
- side 579-580.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 300, 301, 456.
Verdi, Orietta: Maestri di edifici e di strade a Roma nel Secolo XV: fonti e problemi. Roma, Roma nel Rinascimento, 1997. (RR inedita, 14).
- side 101.

Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 17.10.2016 og sidst opdateret d. 22.1.2018