Nutidens Via Alessandrina ligger nedenfor Monte Magnanapoli og Rione Monti. Den erstatter en gade med samme navn, som lå i den bydel, som var vokset op, da det sumpede område "Il Pantano" blev drænet af Kardinal Michele Bonelli, kaldet Alessandrino (hvorfra gaden har sit navn), i midten af 1500-tallet. Denne bydel med gader, masser af beboelseshuse, kirker og klostre blev jævnet med jorden, da udgravningerne begyndte i 1930'erne og den nye paradegade Via dell'Impero (nutidens Via dei Fori Imperiali) blev anlagt.

Den gamle Via Alessandrina - med tilnavnet "ai Monti" - blev åbnet omkring år 1570 og lå snart midt i et tæt bebygget og befolket kvarter, gennemkrydset af mindre gader og med et pulserende folkeliv. For eksempel lå der 4 værtshuse i gaden, men også flere kirker og på husmurene var der opsat 7 Madonnabilleder. I kvarteret boede der flere kunstnere, for eksempel Flaminio Ponzio, Giovanni Battista Mola, Domenico Castelli og Michelangelo.

Gaden løb fra nordvest fra datidens Piazza della Colonna Traiana mod sydøst til Middelaldertårnet Torre dei Conti og nutidens Via del Tempio della Pace. På østsiden stødte blandt andre sidegaderne Via della Salita del Grillo, Via Bonella og Via delle Colonacce til, mens Via del Sole, Via della Croce Bianca, Via Bonella, Via del Priorato og Via dei Carbonari stødte til fra vest. Via Alessandrina løb parallelt med Via della Salara Vecchia, der løb ovre på den anden side af Forum-området, omtrent hvor fortovet udenfor Forum Romanum løber idag.

Langs Via Alessandrina lå en hel række gamle kirker: San Lorenzolo ai Monti, Santa Maria in Macelli Martyrum, Sant'Eufemia med sit tilhørende institut, Conservatorio di Sant'Eufemia, Santa Maria in Campo Carleo, L'Annunziata, Spirito Santo med klosteret Monastero delle Canonichesse lateranensi, Sant'Urbano med Monastero delle Cappuccine og L'Istituto della Carità. Her lå også Flaminio Ponzio's hus, Pave Sixtus IV's palæ og Palazzo Ghisleri.

En del af disse bygninger blev allerede revet ned, da den franske regering i 1812 begyndte fritlægningen af Trajansøjlen og Basilica Ulpia. Der opstod herved et stort åbent område, karakteriseret - som også idag - af ruinerne som rejste sig i en stor åben "grav", der strakte sig fra Trajansøjlen udfor kirkene Santa Maria di Loreto og Santissimo Nome di Maria og ned til hjørnet af Palazzo del gallo di Roccagiovine ud mod den halvcirkelformede væg med ruinerne af Trajan's marked.

Pladsen på den sydlige side af udgravningerne kaldtes nu Piazza della Colonna Traiana, samme navn som den tidligere noget mindre plads omkring Trajansøjlen havde haft. Her på det sydligste udgravede stykke havde kirken Santo Spirito ligget på den vestlige grund over mod Capitol og kirken Sant'Eufemia på den østlige grund ud for Palazzo del Gallo di Roccagiovine.

Piazza della Colonna Traiana fik en sjov trekantet form oppe fra gaden Piè di Mercato og ned mod exedraen, hvor den ud for dennes dybeste punkt gik over i Via Alessandrina, der kaldtes Contrata Campi Carlei på dette første stykke, der løb over det område, som tidligere dækkedes af Trajan's Forum,

Omtrent ud for nutidens Via del Campo Carleo, som tidligere kaldtes Via della Salita del Grillo lå på det sydlige hjørne af disse gader kirken Santa Maria di Campo Carleo. Fra vest stødte sidegaden Via dei Carbonari til på denne lille plads, som kaldtes Spoglia Cristo.

På det næste sydlige stykke af Contrata Campi Carlei lå på vestsiden kirken Sant'Urbano og kort herefter sidegaden Via del Priorato. Herefter skiftede Contrata Campi Carlei navn til Via Alessandrina og den næste ejendom på vestsiden var Orto Grande di San Basilio. I det hele taget havde kirken San Basilio, der lå højt oppe på skråningen op mod nutidens Via di Tor de' Conti og var bygget på ruinerne af det Mars Ultor Tempel, som Kejser Augustus havde ladet rejse på nye Forum, ejendomme på begge sider af Via Alessandrina. På østsiden lå Orto dello Spedale di San Basilio (nævnt i 1263) og trapper gik hernede fra og op til flere indgange til området ovenfor. Nedenfor i dalen lå Tempelfundamentet, hvori munkene af San Basilio-Ordenen, som beboede det til Kirken hørende Kloster, havde indrettet deres begravelsesplads som en krypt dybt under Kirken.

Efter de næste jorder med navnet Foro di San Basilio krydsedes Via Alessandrina af Via Bonella. Denne gade førte op til den såkaldte Arco dei Pantani, en indgangsbue til Augustus' Forum, mens Via Alessandrina fortsatte over den jord, der tidligere indgik i dette anlæg og videre over det smalle jordstykke, som udgjorde Nerva's Forum.

Udfor resterne af Minerva-Templet, der stod indtil Pave Paul V i 1606 lod det nedrive for at kunne genanvende materialerne derfra til sin store Fontana dell'Acqua Paola på Gianicolo, krydsedes Via Alessandrina af endnu en gade. Fra vest kom Via della Croce Bianca og fra øst gennem den såkaldte Porticus Absidata den gamle gade Argiletum, som senere kaldtes Via Subura Maior og derpå Via della Suburra og efter at Kirken Madonna dei Monti blev bygget i 1580 fik sit nuværende navn, Via della Madonna dei Monti.

Ejendommen vest for Via Alessandrina og syd for Via della Croce Bianca kaldtes Contrada dei Macelli og mod øst rejste Middelaldertårnet Torre dei Conti sig. Omtrent på det sted, hvor Via Cavour idag krydser Via dei Fori Imperiali, krydsede endnu en lille gade, Via del Sole, Via Alessandrina og efter Via Cavour stødte sidegaden Via dei Porzi til på østsiden oppe fra det gamle Carinae-kvarter.

Det område, som Via Alessandrina her gennemløb, var i Antikken en del af Vespasian's Fredsforum eller Fredstempel og den næste krydsende vej hed da også dengang, som idag, Via del Tempio della Pace og den fortsatte ned mellem Constantin's Basilica og det såkaldte Romulus-Tempel på Forum Romanum, hvor Kirken Santi Cosma og Damiano ligger.

Efter dette kryds fortsatte Via Alessandrina op over Veliahøjen, som også blev fjernet da Via dei Fori Imperiali blev anlagt; mellem de store ruiner af Constantin's Basilica mod vest og mod øst parkerne omkring landstederne Giardino del Cardinale Pio di Carpi og Villa Silvestri, der senere ændredes til institutionen Pio Istituto Rivaldi.