Denne gade løber parallelt med Via dei Giubbonari i området vest for Via Arenula, fra Piazza Benedetto Cairoli i øst til Piazza del Monte di Pietà i vest. Men gaden laver også en lille udløber mod nord mellem Via di Santa Maria in Monticelli og Via dei Giubbonari og den nordlige del af Piazza Cairoli. Dette lille gadestykke udgør her vestsiden af det grønne anlæg i Piazza Cairoli's sydlige del.

Gaden har sit navn efter Specchi-familien, der havde deres familie-palæ liggende her i nr. 17, hvoraf der dog idag kun er en smuk korinthisk portal tilbage.

EN TUR GENNEM GADEN:

Når man står på Via Arenula og ser mod nordvest, har man på det første stykke af Via degli Specchi ikke samme fornemmelse af en smal gyde, som man senere får. Herude vider gaden sig ud og går over i Piazza Cairoli's grønne anlæg på nordsiden, mens et enkelt palæ uden den store udsmykning rejser sig på sydsiden. Det er Palazzo Signori, der stammer fra 1700-tallet, hvor Signori-familien lod det opføre. Til venstre for indgangsdøren i nummer 2 sidder en lille indskriftsplade til minde om Baron Hüffer, som bekostede anlægget midt på Pladsen. Her står: "SPQR - area pubblica ridotta - a giardino a spese di - Guglielmo Hüffer - MDCCCXC" : "Senatus Populusque Romanus (det romerske senat og folk - i vore dage: Roms Kommune) - offentlig område omdannet til park bekostet af Guglielmo Hüffer, 1890". Den tyske Baron Wilhelm Hüffer, der var født i Münster i 1821, levede sine sidste 15 år i Rom, hvor han døde i 1895.

Palazzo Signori fylder hele karréen mellem Via Arenula, Via della Seggiola, Via di Santa Maria in Monticelli og Via degli Specchi. Ud for denne brede del af gaden ligger mod vest det noget mere fornemme og udsmykkede Palazzo Santacroce. Santacroce-familiens palæ påbegyndtes omkring 1598 og fortsatte til 1668 under forskellige arkitekter (Carlo Maderno, Francesco Peparelli og G. A. De Rossi). Denne ejendom rejser sig langs hele den lille nordlige udløber af Via degli Specchi, helt op til pladsen foran Kirken San Carlo ai Catinari.

Efter den lille sidegade til venstre, Via di Santa Maria in Monticelli, står på hjørnet Palazzo Fredi, også kaldet Palazzo De Fredis, som stammer fra 1500-tallet, hvor ejeren Felice Fredi i 1506 opdagede Laokoon-statuen, der lå glemt og begravet på hans ejendom, hvis beliggenhed man ikke rigtig kender, men som muligvis lå i nærheden af det antikke vandreservoir Sette Sale på Oppiohøjen. Begejstringen for Laokoongruppen var stor også hos andre end Michelangelo og Pave Julius II ønskede at erhverve den til opstilling i Vatikanet i Cortile del Belvedere, en lukket skulpturhave hvor der allerede stod mange andre berømte antikke statuer. Julius II bemyndigede derfor sin nevø Kardinal Galeotto Franciotti della Rovere til at byde Felice de Fredis 2000 dukater for skulpturen, der derpå blev fragtet til Vatikanet, hvor den stod de næste knap 300 år.

Palazzo Fredi er ret enkelt udsmykket, med smalle lyse stukbånd, det bryder den gule pudsede facade. Hjørnebalkonen bæres af konsoller fra Antikken og rester af en flad søjle i travertin ses i muren ud mod sidegaden. Her på hjørnet stod i sin tid en fod i marmor, som i 1871 blev flyttet til Capitol. Mod Via degli Specchi har huset 3 etager og 7 fag med en smuk portal i midten. På dørens overligger står indskriften "Prora et puppis est vivere" : "Livet er (at bevæge sig mellem) forstavn og bagstavn".

Efter Palazzo Fredi ligger et mindre, noget forsømt 2-etagers hus med 3 fag på hjørnet af Via di San Salvatore in Campo. På den modsatte side af denne gade står en mindre 4-etagers ejendom fra 1600-tallet, der tilhører det religiøse broderskab Arciconfraternita dei Bergamaschi, som det kan ses af indskriftspladen i husmuren. Den bærer teksten "Societatis Nationis - Bergomen. de Urbe - Hered. H.P. - No XXXXVII" samt 2 indridsede figurer".

På nordsiden af Via degli Specchi ligger stadig Palazzo Santacroce på begge sider af en smal sidegyde ved navn Vicolo dei Catinari. De 2 dele af palæet forbindes af en elegant bue med en bro bagved en balustrade: "Arco di Palazzo Santacroce" er bygget i 1600-tallet. Den sidste del af ejendommen er kun i 1-2 etager og forsynet med en bred vognport.

På sydsiden af Via degli Specchi ligger efter Palazzo Fredi nogle mindre ejendomme, først et 4-etagers 3-fags hus med stenkvadermønster på facaden i stuetagen og derover 2 brede friser med forskellige mønstre, høje vinduer med skiftevis buede og trekantede gavlfelter på førstesalen og over trediesalen et bredt, udskåret tagudhæng. Dernæst følger en lille ejendom i blot 2 fag og 4 etager. I rødt puds med stenmønster forneden. Samt hjørnehuset, hvor denne mur er bagsiden side af Kirken San Salvatore in Campo. der har indgang fra Pladsen på den modsatte side.

Under disse sidste huse - mellem Via degli Specchi og Via di San Salvatore in Campo - findes rester af et antikt Mars-Tempel, som blev fundet i 1837. På gadehjørnet ses over en af de antikke søjler et lille Maria-billede, en "Madonna della Provvidenza" fra 1800-tallet.

Overfor - på nordsiden af Via degli Specchi - står et mindre palæ, der erstatter det ældre Palazzo Specchi fra 1500-tallet. Den smukke renæssanceportal i nr 17, indrammet af kannellerede flade søjler med korinthiske kapitæler, som bærer en vandret, udskåret overligger i flere lag, er hvad, der er tilbage af det gamle hus. Den nuværende ejendom har 6 fag i 5 etager og danner hjørnehus til gaden Via dei Pompieri. På husmuren sidder en mindeplade for den unge antifascist Mario Salvi, der blev dræbt under et sammenstød med politiet den 7. April 1976. Huset breder sig ned til hjørnet og et godt stykke ned ad Via dei Pompieri. Det er bygget i 1600-tallet af Alibrandi-familien og senere overtaget af Cavalieri-familien, hvorfor det kaldes Palazzo Alibrandi-Cavalieri.

På sydsiden af Via degli Specchi er karréen mellem denne gade og Via og Piazza di San Salvatore in Campo opfyldt af den enorme Palazzo del Monte di Pietà, som oprindeligt var bygget af Santacroce-familien, men senere overtoges af Franciskaner-Ordenen, der her drev et lånekontor for fattige. Indgangen findes på Piazza del Monte di Pietà. Og herved er vi nået til enden af Via degli Specchi.

VIA DEGLI SPECCHI - HISTORISK SET:

Mod øst lå området Circus Flaminius, hvor man i århundrederne før Kristus afholdt legene og festerne "Ludi Taurei", "Ludi Plebei" og "Ludi Apollinares".

Mod vest, på den anden side af nutidens Vicolo dei Catinari, stod på et tidspunkt efter år 133 før Kristus en helligdom for Guden Mars: "Aedes Martis in Circo", hvoraf man ifølge Atlante di Roma (se litt.note nedenfor) kan se rester af en søjle i den nærliggende Kirke San Salvatore in Campo. Rester af Templet findes også under husene i dette område af Via degli Specchi.

Læs mere om områdets historie på siden om Piazza Cairoli.

Litteratur om Via degli Specchi:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 1 : Testi e immagini. --- side 500, 502, 504, 514
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 18 + tav. 213a, 214, 222, 223.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 806.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte I - 3. edizione / a cura di Carlo Pietrangeli. - 1980. ------- side 18, 40, 52.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Info.roma.it: Via degli Specchi, Roma.
Romasegreta.it: Via degli Specchi.