|
|
|
|
|
Familien Cavalieri var aktiv Rom fra 1300-tallet til 1818, hvor den oprindelige slægt uddøde. Navnet blev derpå overtaget af slægten Franchi, der ændrede deres slægtsnavn til Franchi de' Cavalieri, mens de til Cavalieri-familien hørende titler og privilegier overgik til Capranica-familien. Den første af Cavalieri-familien, vi kender til, hed Marchesano Cavalieri della Militia, hvorfor man mener, at han var i krigstjeneste. Det er måske heller ikke umuligt, at tilnavnet "della Militia" kan stamme fra området omkring Monte Magnanapoli, der i Middelalderen kaldtes Platea Militiarum og f.eks. også gav navn til det tårn, som idag kaldes Torre delle Milizie og dengang hed Turris Militiarum eller Torre de Militiis. Til støtte for denne teori om familiens tilknytning til dette område kan nævnes, at der var flere gravmæler for familiens medlemmer i den gamle, nu forsvundne Kirke San Salvatore de Cornutis, som lå ved nutidens Via XXIV Maggio, hvor nu Palazzo Rospigliosi ligger. Familien ses også benævnt "de Militibus". I 1500-tallet ejede Cavalieri-familien en vingård, Vigna Cavalieri, ved Monte Testaccio mellem Vigna Cesarini og Vigna Savelli. Og fra slutningen af 1500-tallet besad familien et palæ i Trastevere-området: Palazzo Cavalieri på Piazza Santa Maria in Trastevere. Her boede familien indtil midten af 1600-tallet. Et familiemedlem, Tommaso Cavalieri, havde også et palæ syd for nutidens Largo di Torre Argentina, Palazzo Cavalieri, der lå ved den nu forsvundne plads Piazza Cavalieri sammen med andre af familiens ejendomme i området mellem Via dei Barbieri og Via di Sant'Elena. Familien var patroner for Cappella di Santa Caterina d'Alessandria i den lille Kirke, Sant'Elena dei Credenzieri, der lå i nærheden af Tommaso's ejendom. Ud over gravmæler i San Salvatore de Cornutis og gravkapel i Sant'Elena dei Credenzieri havde familien også grave og kapel i Kirken Santa Maria in Aracoeli. Det er Cappella di San Gregorio, til venstre for Kirkens kor, hvor blandt andre Emilio de' Cavalieri (død 1602) ligger begravet. I hjørnet overfor ligger hans hustru Clelia Sannesi (død 1573) og imellem dem den unge Giovan Battista, der døde i 1608. Til højre er Kardinal Giacomo Cavalieri's grav (han døde i 1629) og hans brors (Federico Cavalieri), samt gravstenen for endnu en Emilio Cavalieri, der døde i 1606. Marchesano, der måske oprindeligt er kommet til Rom fra egnen Le Marche, var altså muligvis "cavaliere" ("rytter, ridder") i militsen og hans efterkommere omtaltes også som "Marchesani", men navnet "Cavalieri" endte altså med at blive det mest benyttede. Det findes også i formerne de' Cavalieri og Cavallerio.
Af Cavalieri-familien's medlemmer kender vi (udover ovenfornævnte Marchesano): Giacomo Cavaliere, der var kannik ved Basilica di San Paolo i 1363, Antonia delli Cavalieri, hvis gravmæle fandtes i Kirken San Salvatore de Cornutis, Gaspare de' Cavalieri, som i sidste halvdel af 1400-tallet blev fader til datteren Jacobella. Jacobella de'Cavalieri, en datter af Gaspare de' Cavalieri, giftede sig i 1491 med Giovanni Battista Delfini, med hvem hun ca. 1508 fik sønnen Gentile Delfini. Bernardino Cavalieri de Militibus, der var bankier og samler af antikviteter, mønter og medaljer og døde i 1515. Omtalen af Bernardino's samlinger findes i dokumentet "Inventarium bonorum Bernardini de Militibus (Cavalieri)" og er den tidligste omtale af Cavalieri-familiens kunstsamling. Den samling som senere generationer, såsom Tommaso de Cavalieri, byggede videre på. Bernardino's samling indeholdt blandt andet en kasse med intarsia og indskrifter, hvori der lå antikke ringe, medaljer og køkkenredskaber. Bernardo Cavalieri, der var kannik ved Peterskirken og Biskop af Sulmona i 1529, Bernardo Cavalieri, der i 1579 var medlem af en kommunal kommission til eftersøgning af nogle antikke statuer, som var forsvundet (blevet stjålet? fjernet?) fra det offentlige rum. Det kommunale Råd nedsatte denne kommission den 9. April 1579 og sammen med Bernardo bestod den af Cesare Giovenale, Gian Pietro Muti og Giacomo Rossi. Giacomo Cavalieri, gift med Diana Santori, var far til sønnerne Federico og Giacomo Cavalieri, denne sidste født i 1565. Måske den samme Jacopo, som sammen med en Antonio de Cavalerijs i et dokument fra 1536/39 nævnes som ejere af et hospitij (som Lanciani (se litt.note (1) nedenfor) kalder et "albergo di bovari" = et herberg for kvæghyrder / kvægdrivere) ved det gamle Torre dell'Inserra, der lå på Foro Romano i ruinerne ved siden af Kirken Santi Cosma e Damiano og over for Kirken San Lorenzo in Miranda. Området ved Tårnet brugtes på det tidspunkt som toldsted for kvæghandelen. Antonio Cavalieri, der var Conservatore i 1530, hvor Tiberen i Oktober måned gik over sine bredder. Antonio talte på det kommunale rådsmøde, hvor også Pave Clemens VII deltog, og påpegede situationens alvor og nødvendigheden af at uddele fødemidler til den nødstedte befolkning og arbejde for at undgå epidemiske sygdomme, der let kunne opstå i det lave område, hvor både gader og huse var fulde af mudder fra floden, hvis ikke de ligefrem var styrtet om. Bare i Via Giulia blev 30 huse ødelagt af vandmasserne. Måske den samme Antonio, som sammen med en Jacopo de Cavalerijs i et dokument fra 1536/39 nævnes som ejere af et hospitij (som Lanciani (se litt.note (1) nedenfor) kalder et "albergo di bovari" = et herberg for kvæghyrder / kvægdrivere) ved det gamle Torre dell'Inserra, der lå på Foro Romano i ruinerne ved siden af Kirken Santi Cosma e Damiano og over for Kirken San Lorenzo in Miranda. Tommaso Cavalieri (også omtalt som Thoma Cavallerio eller Tommaso dei Cavalieri), som besad en kendt privat kunstsamling og havde nær forbindelse med Michelangelo og måske også med antikvaren Antonius Agustin (kan det mon være den tit omtalte Antonio Antiquario? Læs mere om denne mand her). I 1549 udgravede man rester af den antikke Statue af den etruskiske gud Vortumnus ved Vicus Tuscus ved Castor og Pollux Templet på Foro Romano på et jordstykke, der tilhørte Tommaso Cavalieri. Tommaso bestred embedet som "Maestro di Strade" ("Gade-administrator") i perioden 1549-1550 sammen med Giovenale Manetti. Det er muligt, at Michelangelo gennem Tommaso har haft indflydelse på gadeplanlægningen i denne periode under Pave Paul III og i begyndelsen af Pave Julius III's tid. I December 1562 blev Tommaso valgt som en af de 2-3 "Commissarii delle Antichità", som skulle varetage Kommunens kunstsamling og indkøb hertil, samt forsøge at bevare de vigtigste antikke fund på Kommunens hænder, da disse var meget efterspurgte af både italienske og udenlandske samlere. Også flere gange i de følgende år valgtes Tommaso som medlem af udvalg, som skulle behandle spørgsmål og problemer i forbindelse med udgravede fund og Kommunens samlinger. I 1565 deltog Tommaso Cavalieri sammen med Marcello Negri, Rutilio Alberini og juristen Luca Peto i en af Pave Pius IV nedsat kommision, der skulle bedømme hvilke arbejder der ville være nødvendige for at reparere Ponte Sisto. Tommaso overlevede vennen Michelangelo med en række år og arbejdede i 1568 for at fastholde kunstnerens projekt på Capitol. I 1579 var Tommaso de Cavalieri rådgiver for Pave Gregor XIII og godkendte, at der til dennes byggeri af Cappella Gregoriana i Peterskirken blev benyttet udgravningsfund og antikke bygningsdele, som derved blev fjernet fra deres oprindelige plads. I 1587 stod Tommaso del Cavagliero (som han kaldes i dette dokument) for istandsættelsen, det vil sige brolægningen, af Via dei Barbieri på stykket mellem Piazza de Fornari og Oratorio del Crocifisso (også kaldet Santi Cosma e Damiano de' Barbieri). Her lå Palazzo di Tommaso Cavalieri med indgang fra den nu forsvundne lille plads, Piazzetta di Sant'Elena dei Credenzieri. I Oratorio del Crocifisso stod Tommaso for at udarbejde det tema, som tidens bedste kunstnere derefter byggede deres deres udsmykning på. Tommaso, der var far til Emilio Cavalieri, døde i 1587. Giorgio Cavalieri, som omkring 1550 blev gift med Flaminia Cenci, en datter af Giulio Cenci og Silvia Velli. Giorgio - og måske også Flaminia - døde før 1577. Pierpaolo de' Militibus, der i 1564 solgte en ejendom på Monte Pincio i området omkring Orti Luculliani eller Orti Aciliani til Biagio Stefanoni. Iulio de Cavalieri (Giulio Cavalieri), som ifølge et retsdokument fra 1568 sammen med sine ikke navngivne brødre ejede en del jord ved Via Aurelia udenfor Porta San Pancrazio. 110 år senere blev der givet tilladelse til at foretage udgravninger i dette område, som da stadig kaldes "Vigna Cavalieri ... in luogo detto Focalasino o uero Casaletto" ("på det sted, der kaldes Focalasino eller Casaletto"). Giacomo (eller Jacopo) Cavalieri (eller de Cavalerijs / de Cavaliero) (1565-1629) var søn af Giacomo Cavalieri og Diana Santori. Han blev Kardinal i 1626 ved Kirken Sant'Eusebio. Han ligger begravet ved siden af sin bror Federico Cavalieri i Cappella di San Gregorio i Kirken Santa Maria in Aracoeli. Federico de' Cavalieri, der var søn af Giacomo Cavalieri og Diana Santori og bror til Kardinal Giacomo Cavalieri. Han var gift med Paolina Maffei, der lod familiekapellet restaurere. Federico blev begravet her ved siden af sin bror. Han døde i 1637. Giambattista Cavalieri (ca.1525-1601), der i slutningen af 1500-tallet udførte en kopi af en tegning af Giovanni Antonio Dosio med angivelse af området omkring Nerva's Forum, før Via Alessandrina blev anlagt. Giambattista - navnet er en sammentrækning af Giovanni Battista og han omtales også blot som G.B. Cavalieri - var gravør og udgav i perioden 1585-1594 en række bøger med kobbertryk af antikke statuer: "Antiquarum statuarum urbis Romae". Cavalieri lavede også kobberstikkene til Dosio's bog "Urbis Romae aedificiorum illustrium quae supersunt reliquiae", der udsendtes i 1569. Domenico Cavalieri, der var Conservatore i 1582, Bartolomeo Cavalieri. der var Conservatore i 1583, Adriano Cavalieri, der var Conservatore i 1589, Tiberio Cavalieri, der i 1591 lod familiekapellet, Cappella di Santa Caterina d'Alessandria, i den nu nedrevne Kirke Sant'Elena dei Credenzieri restaurere, Emilio de' Cavalieri, der var søn af Tommaso Cavalieri og en berømt musiker, samt forfatter til stykket "Rappresentazione di Anima e Corpo" ("Præsentation af Sjæl og Krop", en udvikling af det religiøse skuespil kaldet "Sacra Rappresentazione"), som fremførtes af de jesuitiske elever ved Collegio eller Seminario Romano i Kirken Santa Maria in Vallicella i 1600. Emilio døde i 1602 og blev begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli i Cappella di San Gregorio, til venstre for koret. I hjørnet overfor ligger hans hustru Clelia Sannesi (død 1573). Portia Cavalieri, som var Klarissernonne i Klosteret ved Kirken San Cosimato in Trastevere, hvor hun bestred embedet som Abbedisse i 1607. Emilio Cavalieri, der døde i 1606 og ligger begravet i Kirken Santa Maria in Aracoeli i Cappella di San Gregorio, til venstre for koret. Giovan Battista Cavalieri, der døde ganske ung i 1608 og ligger begravet i Cappella di San Gregorio i Kirken Santa Maria in Aracoeli, Pier Vincenzo Cavalieri, der var Conservatore i 1640, Gasparo Cavalieri, der var født i 1648 og blev Kardinal ved Kirken Santa Maria in Aquiro i 1686. Han døde i 1690 og blev begravet i Cappella di San Gregorio i Kirken Santa Maria in Aracoeli, Giuseppe Cavalieri : en vingård tilhørende en "Signor Gioseppe de Cavalieri" omtales i dokumenter fra 1667-1698 som "Vigna Cavalieri ... in luogo detto Focalasino o uero Casaletto" ("på det sted, der kaldes Focalasino eller Casaletto"). Den lå ved Via Aurelia udenfor Porta San Pancrazio og tilhørte fra i hvert fald 1568 Giulio de Cavalieri og hans brødre (som ikke nævnes ved deres navne i dokumentet). Vingården omtales i 1702 stadig som tilhørende "i SS. Cavalieri" ("De Herrer Cavalieri", altså familien Cavalieri). Emilio de Caualieri, der i 1712 ejede en vingård udenfor Porta San Giovanni i Vicolo del Lavatore. Ved denne lejlighed fik en vis Giovanni Agostino Valle licens af Kommunen til at hente pozzolana-jord fra Cavalieri-vingården. Et eller to år efter solgte Emilio imidlertid ejendommen til Giovanni Battista Zauli, der fortsatte med at hente pozzolana-jord fra området. I 1733 var det Emilio de Cavalieri selv, der ansøgte om tilladelse til at grave i en ejendom, som han havde købt udenfor Porta del Popolo, Villa Sannesi ved Via Flaminia. Ejendommen var opført af Kardinal Jacopo Sannesio og tidligere ejet af Orsini-familien. På portalen havde den indskriften "Orsini-Cavalieri Samnesia". Og her var det ikke pozzolana-jord, som Emilio gravede efter, men derimod sten, tuf, marmor, travertin, peperino, statuer, søjler, guld, sølv og alle slags antikviteter. Grev ? Cavalieri, der i 1778 omtales som ejer af en ejendom ved Santa Balbina, ved siden af Maria Giulia Anguillara's besiddelser. Maffei Cavalieri, hvis ejendele blev solgt eller overgik til Grazioli-familien i 1800-tallet. Silvio Cavalieri, der var Ærkebiskop og den sidste i den oprindelige Cavalieri-slægt. For at videreføre slægtsnavnet udlovede han retten dertil som præmie til den bedste elev ved det daværende Accademia dei Nobili Ecclesiastici. Præmien gik til Giambattista Franchi, der herefter ændrede sit slægtsnavn til Franchi de' Cavalieri. (De til Cavalieri-familien hørende titler og privilegier overgik derimod til Capranica-familien). Silvio døde i 1818.
Familiens våben havde blå bund en sølvfarvet mynde, der står på bagbenene og fægter med forpoterne. En rød, takket kant indrammet billedet. Litteratur om Cavalieri-familien: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|