ANNAS ROM GUIDE
I Frati Minori

Munkeorden indstiftet i 1209 af Den Hellige Frans af Assisi, San Francesco d'Assisi.

Det officielle navn er "Ordo Fratrum Minorum", forkortet "OFM", "Småbrødrenes Orden", men ordenen kendes under mange andre navne: "Franciskanerne", "Gråbrødrene" som de kaldtes i Danmark på grund af dragtens farve, og den har mange forskellige fraktioner og "aflæggere" såsom "Koventualerne", "Spiritualerne", "I Fraticelli", "Observanterne", "Capuccinerne", "Tertiarerne".

I 1212 stiftede Den hellige Clara af Assisi en orden for kvinder: "Le Clarisse", "Klarisserne" og i 1436 stiftede franciskanermunken San Francesco di Paola ordenen "Ordine dei Minimi" (Mindstebrødrene) også kaldet "Paoliner-Ordenen" eller "Paulanerne", der var en endnu mere beskeden og ydmyg udgave af Franciskaner-Ordenen.

I 1209 fik San Francesco d'Assisi af Pave Innocens III tilladelse til at hans fanciskanermunke måtte prædike og efterhånden voksede tilhængerskaren så meget, at man i 1221 måtte give ordenen en rigtig ordensregel, som i 1223 blev godkendt af Pave Honorius III.

Franciskanerne gik ind for et liv i fattigdom efter Jesus' eksempel, de skulle leve af deres hænders arbejde eller ved tiggeri, de måtte ikke modtage penge eller røre ved disse, de huse og klostre de boede i blev givet videre til Pavestolen, som så udlånte dem til ordenen.

De mange fraktioner skyldes fortolkningen af fattigdoms-princippet, idet nogle fraktioner (f.eks.: "Spiritualerne", "I Fraticelli" og "Observanterne") går ind for strengere fortolkninger og andre for mildere (f.eks. "Konventualerne").

I Rom havde "I Frati Minori" i mange hundrede år sæde ved Santa Maria in Aracoeli i det berømte "Torre di Paolo III", indtil det i begyndelsen af 1886 blev revet ned for at rejse det kolossale Monumento a Vittorio Emanuele II. Herefter flyttede de til Kirken Sant'Antonio da PadovaVia Merulana 124.

Litteratur om "I Frati Minori":
Kirke og Kristendom Leksikon. Redigeret af Carsten Bach-Nielsen og Jan Lindhardt. Gyldendals Bogklubber, 2001.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV, Esquilino. - side 118ff.
"Ordo Fratrum Minorum".
"Ordo Fratrum Minorum Conventualium".


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.25.8.2003