Denne gyde, der idag blot er en lille, blind vej, som fra Piazza della Bocca della Verità løber mellem Kirken Santa Maria in Cosmedin til højre og den tidligere brødfabrik Palazzo Pantanella ai Cerchi til venstre, var tidligere en indkørsel på Bageriets område og kaldtes engang Vicolo della Marrana efter den lille bæk, som løb i det sumpede område mellem højene Palatin og Aventin.

Men i Antikken løb Vicolo della Marrana - som måske havde et andet navn dengang - hele vejen fra Piazza della Bocca della Verità og ned til Via dell'Ara Massima di Ercole - som dengang kaldtes "Ad duodecim portas": "ved de 12 porte", muligvis efter de porte, der på denne gades modsatte - og sydøstlige - side indeholdt startboksene til væddeløbsbanen på Circus Maximus.

På nordvestsiden af Ad Duodecim Portas lå til venstre Templet Aedes Herculis Pompeiani og på den anden side af Vicolo della Marrana en bygning, som måske var en del af kornuddelingskomplekset Statio Annona og senere et kontor for Bypræfekten Praefectus Urbis. Dette kontor kaldtes Secretarium Circi og i dets underetage indrettedes på et tidspunkt en helligdom for Guden Mithras, det såkaldte Mitreo del Circo Massimo.

Længere mod nordvest stod rundtemplet Aedes Aemiliana Herculis og Sacellum Pudicitiae og lidt mod nord helligdommen for Apollo Caelispex.
På gadens sydside, hvor Kirken Santa Maria in Cosmedin står idag, var der i Antikken et stort alter for Herkules: Ara Maxima.

Senere blev Vicolo della Marrana's sydside udfyldt af komplekset omkring Santa Maria in Cosmedin, der i starten kaldtes Schola Graeca. Til højre for den nuværende kirkebygning opførtes en bygning til Diakoniet. Den benyttedes også som pavebolig og som bolig for Kirkens Titel-Diakon.

Grunden på Gadens nordside tilhørte på et tidspunkt omkring 1543 Ottavio Gracco og Vicolo della Marrana kaldtes da "Strada tra Ottavio Gracco e le mura di Scola Greca". Den 25. Juni 1543 var det kommet Byens Råd for øre, at Gracco (der også omtales som Gracchi) havde i sinde at lade den omtalte Gade spærre af, og dette blev ham forbundt, da det var en offentlig vej. Måske var den lille kirke San Valentino a Schola Graeca allerede væk på dette tidspunkt. Den har under forskellige navne ligget her og blev først genfundet i 1625, dog kun i form af den indskrift, som kan ses i portico'en til Santa Maria in Cosmedin.

I 1700-tallet tilhørte den store grund Grev Andosilla og kaldtes enten Granai Andosilla (Andosilla-laden) eller Giardino Androsilla (Androsilla's Have). Senere købtes den af bageren Michelangelo Pantanella, som opførte et stort industribageri på stedet mellem Piazza della Bocca della Verità, Via dei Cerchi og Via dell'Ara Massima di Ercole.

På GiovanBattista Nolli's kort over Rom i 1748 (søg 1086) ses Vicolo della Marrana stadig som en åben forbindelse mellem Piazza della Bocca della Verità og gaden nordvest for Circus Maximus, altså nutidens Via dell'Ara Massima di Ercole. Nolli angiver ikke gadens navn, men Lanciani (se litt.note nedenfor) angiver den på sit kort fra 1893-1901 som en ny projekteret gade ved navn Via di Santa Sabina.

Idag eksisterer altså kun den nordvestligste bid af Vicolo della Marrana i form af en smal gyde, der fører ind til nogle baggårde mellem Santa Maria in Cosmedin og det tidligere Pastificio Pantanella - og altså til indgangen til udgravningerne af Mitreo del Circo Massimo. (Se Erik Ingemann Sørensens beretning om at finde frem til Mitheæet. Historie-online.dk).

Litteratur om Vicolo della Marrana:.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 25.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 3565-566.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 og 29 (før de nyeste fund).
Le Strade di Roma. - Roma: Newton & Compton editori, 2004.
- Volume Secondo: E-O. --------- side 792-793.