|
|
|
La Marrana - vandløb/kanal - |
|
La Marana - eller Marrana - kaldtes det vandløb eller dræningskanal, som i Middelalderen løb gennem Circo Massimo-dalen og på sydsiden af Kirken Santa Maria in Cosmedin løb gennem Piazza della Bocca della Verità for at munde ud i Tiberen omtrent ud for Antikkens Pons Sublicius. Vandløbet gav navn til den lille gyde Vicolo della Marrana, som løb nord for Kirken og ned til nutidens Via dell'Ara Massima di Ercole, et forløb der i løbet af 1800-tallet blev bebygget, så gaden her mod sydøst nu ender blindt i en baggård. Navnets oprindelse kendes ikke. Nogle mener, at det er opstået, fordi vandet gennemløb et område, der i Antikken kaldtes Ager Maranus, hvor ordet "maranus" skulle komme fra et dialektord for et sumpet område: "mara". Andre muligheder har dog også været foreslået, men stadig er der ikke enighed om navnets betydning. Så ved man lidt mere om selve "La Marrana", fordi kilderne fortæller, at man i Rom i løbet af 1100-tallet anlagde en ny vandledning, som ikke var gravet ned, men løb under åben himmel. Den omtales i disse år som la Marana eller Marrana, mens man senere - i 1400-tallet - "pyntede" på navnet og kaldte vandløbet for Acqua Mariana. Ophavsmanden til La Marrana var Pave Calixtus III, som fungerede i 1119-1124 og ifølge Liber Ponticalis lod vandtilførslen fra gamle akvædukter føre ad nye veje helt til Porta Asinaria, hvor han lod anlægge en sø til vanding af heste. Samtidig lod han ved vandløbet anlægge flere mindre møller. Denne oplysning har fået de fleste historikere til at antage, at anlægget af La Marrana har fundet sted omkring 1122. Oprindelsen til vandløbet, som stadig er i funktion omend i ændret form, findes ved kilden Aqua Crabra, der udspringer i Valle della Molara i nærheden af Grottaferrata, som ligger lidt sydøst for Rom. Vandet løber dog ikke direkte mod Rom, men mod floden Aniene, der fra øst løber mod Rom, men en del længere mod nord. Nordøst for Ciampino blev vandløbet opstemmet og delt, så en del kunne føres ind i en underjordisk kanal, som havde været benyttet tidligere af den gamle akvædukt Aqua Claudia. Over omtrent 1 kilometer løb vandet under jorden og omtaltes derfor i senmiddelalderlige skrifter som "L'Acqua Sotterra" ("Vandet under jorden"). Herefter kom strømmen atter ud i dagens lys og løb stadig gennem tidligere tiders kanaler eller ådale. Fra Roms kommunale vedtægt i 1363 ved vi, at La Marrana løb forbi "pedem Turris s. Iohannis et ad Turrim Quatrarii" : "forbi foden af Torre di San Giovanni og Torre del Quadraro" (beliggende i kvarteret Don Bosco). Ved Porta Furba og Via Tuscolana skiltes en del af vandet fra og løb under navnet Maranella mod den gamle Via Labicana og ud i Aniene-floden ved Ponte Nomentano. Størstedelen af vandstrømmen fortsatte imidlertid langs foden af de store akvæeduktbuer i en hulning, hvor der tidlere løb en vej. Også her var der flere steder anlagt små vandmøller. La Marrana fortsatte til Piazzale Appio og Porta Asinaria, hvor der dannedes endnu en lille sø, hvor den ifølge et dokument fra Pave Alesander III's tid (1159-1181) skulle betjene 4 vandmøller. Derefter løb vandet langs sydsiden af Mura di Aureliano og ind i selve byen gennem Porta Metronia. Her var kanalen forsynet med et gitter, så der ikke kunne smugles varer ind i byen ad denne vej. Det videre forløb af La Marrana var bagom Kirken San Sisto Vecchio og ned til Valle delle Camene mellem højene Celio og Aventin, for at fortsætte ind på Circus Maximus, hvor den også gav strøm til en vandmølle, inden den løb langs Kirken Santa Maria in Cosmedin - hvor der forøvrigt også skal have stået 2 vandmøller - inden vandet fossede ud i Tiberen lidt syd for Cloaca Massima. Idag står der netop på hjørnet af Via della Greca og Via di Santa Maria in Cosmedin - og overfor Kirkens Diakonibygning - en ejendom fra 1800-tallet, der opførtes for at regulere La Marrana's udløb og evt. forebygge oversvømmelser ved højvande i Tiberen. Bygningen omtales som Edificio di Chiusa della Marrana (se foto fra info.roma.it).
Litteratur om La Marrana: |