|
|
|
Mitreo del Circo Massimo - Piazza della Bocca della Verità - - Indgang gennem gyden til venstre for Kirken Santa Maria in Cosmedin - Se over nr. 13 på Kort over Velabro-Turen |
|
I 1931 opdagede man i Rom en helligdom for Guden Mithras, en orientalsk guddom, hvis kult i 200-tallet efter Kristus fik stor udbredelse i Rom. Det nye Mithræum fandt man under genopbygning af den brandskadede industribageribygning Palazzo Pantanella, der står til venstre og bagved Kirken Santa Maria in Cosmedin, hvis facade vender ud mod Piazza della Bocca della Verità. Gennem gyden til venstre for Kirken kan man komme frem til indgangen til de udgravede og istandsatte rester af Mithræet, der på italiensk kaldes Mitreo del Circo Massimo. Den antikke væddeløbsbane Circus Maximus - på italiensk: Circo Massimo - breder sig over et stort område bag Kirke og industribygning og banens svagt halvcirkelformede opbygning fyldte omtrent det, der idag er gaden Via dell'Ara Massima di Ercole. Det er på denne gades nordside, at Mithræet ligger gemt under den gamle bageribygning - men indgangen sker idag som nævnt fra Piazza della Bocca della Verità. Der er tale om et større kompleks, opført i Kejsertiden (år 44 før Kristus-313 efter Kristus) og bygget i brændte teglsten, og antageligt fungerende som en form for offentligt kontor, der var tilgængeligt fra den svage bue af startbokse under nutidens Via dell'Ara Massima di Ercole. Også i Antikken løb her forøvrigt en gade, dengang kaldet Ad Duodecim Portas: Vejen med de 12 porte. Mithræets stueetage er ret velbevaret og består af en række rektangulære rum, der er forbundet med døråbninger i den ene ende. Mod Circus Maximus og øst var der 2 store trapper, der løb langs det meste af bygningen. og førte op til en førstesal, som desværre ikke er bevaret. Under trapperne lå en række mindre rum. Man mener, at bygningen måske har været til administrativt brug for Væddeløbsbanen, den af Cassiodorus omtalte Secretarium Circi Maximi, hvor også Bypræfekten, Praefectus Urbis, havde kontor. Mens trappen lader til at være bygget lidt senere, stammer de ældste bygningsdele fra det 2.århundrede efter Kristus. (Mens Circus Maximus fra Cæsars tid (100-44 før Kristus) har haft den form, som man stadig kan ane). I 200-tallet efter Kristus blev en del af de tidligere opførte rum ombygget til at huse Mithras-helligdommen. Dengang ankom man via en korridor fra "Ad Duodecim Portas", mens man idag benytter en sekundær indgang, hvorfra en smal gang fører ind til den ældre korridor og gennem en nu forsvundet dør ind til selve helligdommen, der i Mithraskulten er formet som en grotte, kaldet "spelaeum". Til den ene side var der et mindre rum med en marmorbeklædt niche og man mener, at der har været tale om en form for sakristi, kaldet "apparatorium". Gulvet herinde består af store teglfliser fra Kejser Diocletian's tid (begyndelsen af 300-tallet). I væggen ind til det næste rum er der 2 nicher med 2 marmorbaser. Her må engang have stået statuer af de til Mithras knyttede mindre guddomme Cautes og Cautopates. Nicherne har været flankeret af søjler, som har stået på de små konsoller, som stadig kan ses. De næste rum, der er opdelt i 2 længere og 2 kortere værelser, udgjorde selve helligdommens kerne. I de første rum var der vægfaste bænke (i det ene dog kun i den ene side) og med en bue var pladsen blevet udvidet til at rumme flere siddende. I vægnicher er der hylder til kar og amfora'er af terracotta. Det meste af gulvene er belagt med marmorplader, som for en stor del var genbrug fra antikke bygninger. Et sted er der midt i gulvet en fordybning, hvori der været nedsænket en stor amfora. En halvcirkelformet niche i teglsten toppes af en halvkuppel, hvor antagelig Mithras-statuen har stået, mens man ikke er sikker på, hvor det store relief, man har fundet, har haft sin plads. Relieffet viser den sædvanlige Mithras-myte, hvor Guden dræber en tyr, flankeret af Cautes og Cautopates, samt Solen og Månen og en ravn. En indskrift foroven angiver navnet på giveren af stenen: "Deo Soli Invicto Mithrae Ti(berius) Cl(audius) Hermes ob votum dei typum d(ono) d(at): "Til Til den Ubesejrede Solgud Mithras, Tiberius Claudius Hermes giver gudsbilledet efter et løfte han har aflagt"). Andre mindre relieffer af tyredrabet findes også i rummene, ligesom der er fragmenter af indskrifter med løfter fra andre tilhængere - som forøvrigt alle var frigivne slaver. Teksten på et af fragmenterne lyder: "Soli invicto Mithrae - sacrarium (fecit) - P(ublius) Aelius Ur - banus (eller: Urbicus) - sub A(ulo) Sergio Rutycho - sacerdote". ("Publius Aelius Urbanus (Urbicus) lod bygge denne helligdom til Mithras Den Ubesejrede Sol, mens Aulus Sergius Eutychus var præst"). Man ved ikke præcist, hvornår og hvordan, samt under hvilke omstændigheder, at Mithræet blev opgivet, men man mener, at det er sket i løbet af 300-tallet. Med tiden indkapsledes ruinerne af Mithræet i andre bygninger på stedet, senest industribageriet Pastificio Pantanella, der i 1920'erne blev købt af Roms Kommune for her at samle genstandene i Museo di Roma og Museo dell'Impero Romano. Bageribygningen blev restaureret af Ingeniør Scarselli og fik en monumental indgang ud til Via dei Cerchi i 1929. Museet forblev dog kun her indtil 1943 og da man i disse år arbejdede på at anlægge Via dell'Ara Massima di Ercole, blev ruinerne systematisk udgravede og med tiden gjort tilgængelige for interesserede.
Litteratur om Mitreo del Circo Massimo: |