Nord for gaden Via dell'Ara Massima di Ercole, som også eksisterede i Antikken og senere kaldtes Ad Duodecim Portas, stod dengang et stort Tempel for Herkules kaldet Aedes Herculis Pompeiani eller Aedes Hercules Pompeianus.

Templet nævnes første gang i kilderne af Vitruvius (3.3.5): "... uti est ad circum Maximum Cereris et Herculis Pompeiani, item Capitolii". Senere omtales Templet af Plinius (nat. 34.57), da han beretter om en Herkules-statue, udført af den græske billedhugger Myron, "quid est apud circum Maximum i aede Pompei Magni". Statuen har altså stået i det tempel som Gnaeus Pompeius Magnus har ladet opføre ved Circus Maximus.

Dog må der før Pompeius' bygning have stået et tidligere tempel på stedet, da Vitruvius i det 1.århundrede før Kristus i De Re Architectura fortæller, at det var en bygning i gammel tuscansk (etruskisk) stil, ligesom Templet for Ceres og det for Jupiter på Capitolhøjen. Den gamle tempelbygning foreslås af Coarelli i Lexicon Topographicum (se litt.note nedenfor) at være identisk med det i ældre kilder omtalte Aedes Herculis Invicti ad Circum Maximum, som måske stammede fra det 4.-3.århundrede før Kristus.

Gnaeus Pompeius må i så fald blot have genopbygget, renoveret eller restaureret det ældre Tempel og fået den nye bygning opkaldt efter sig selv. Det er muligt, at genindvielsesdagen var den 12. August, hvor også det nærliggende Ara Maxima Herculis havde festdag, men det er ikke sikkert.

Der er desværre intet bevaret af Templet idag, måske har der tidligere eksisteret rester, som forsvandt under Kirken Santa Maria in Cosmedin og de omliggende bygninger, da Pave Hadrian I udvidede og genopbyggede disse i perioden 772-795.

Der var i Antikken ganske mange helligdomme for Herkules i Rom og ikke mindst her i området mod floden, mellem højene Aventin, Palatin og Capitol, ved det gamle kvægmarked Forum Boarium i Velabrumområdet. Udover det her omtalte Aedes Herculis Pompeiani og det store alter Ara Maxima Herculis Invicti, stod lidt længere mod nordvest rundtemplet Aedes Aemiliana Herculis og helt mod vest ved flodbredden rundtemplet Aedes Herculis Victoris.

Litteratur om Aedes Herculis Pompeiani:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 25.
Coarelli, Filippo: Roma. - Roma, Bari : Laterza, 2003. - (Guide Archeologiche).
- side 382.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XII Ripa, Parte Seconda / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 2. edizione. - 1985. ------- side 92.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 og 29 - NB:før de nyeste fund !
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996. ------- side 20-21.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 187-188.
Digital Augustan Rome: Aedes Hercules Pompeianus.