Lidt nordøst for Kirken Santa Maria in Cosmedin, på den mark der senere blev til "Granaro di Ottavio Gracchi", stod fra et tidspunkt i Antikken og indtil nedrivningen under Pave Sixtus IV (1471-1484) et rundtempel, som skal have været viet til Herkules og omtalt som Aedes Aemiliana Herculis.

Der har været - og er stadig - en del diskussion blandt historikerne om dette Tempels oprindelse og verifikation. Men det er flere gange omtalt i kilderne, for eksempel hos Plutarch (ca. 45 - 120 e.Kr.), der omtaler Scipio Aemilianus' indvielse af et Tempel fot Herkules, mens han var Censor i år 142 før Kristus. Det er denne Scipio Aemilianus, der identificeres som P.Cornelius Scipio Africanus II, som har givet Templet tilnavnet "Aemiliana".

Hos den antikke historiker Livius angives desuden Templets form: "aedem rotundam Herculis". Bygningen har altså været et Rundtempel. Desuden nævner Livius, at det stod i nærheden af "Sacello Pudicitiae Patriciae ... in foro Boario". (Livius 10.23.3).

Den cirkelrunde bygning kunne altså stadig ses til godt op i 1400-tallet og forfatteren Pomponio Leto angav i 1515 i sit skrift De Antiquitatibus urbis Romae, hvor den var placeret nord for Kirken. Der findes forskellige tegninger af ruinen fra Renæssancen, blandt andet har Baldassarre Peruzzi udført en tegning, hvoraf det fremgår, at bygningen var ca. 21 meter i diameter, bygget som "picnostilo" ("pycnostyle") med 18 toscanske søjler. Inderst var "cella'en" med en diameter på ca. 15,50 meter, og hele Templet var dækket af en kuppel. (Se tegning på Wikimedia). Tempelvæggene var dekoreret med malerier af Marcus Pacuvius, som var en maler og digter fra Brundisium (nutidens Brindisi) og arbejdede i Rom i det 2. århundrede før Kristus.

Fra dette Tempel stammer en statue, der idag findes i Pinacoteca Capitolina: en bronzestatue af den unge Herkules med Hesperidernes æbler. Andre fund fra de nedrevne ruiner var nogle indskrifter, frembragt af Prætorerne med dedikationer til Herkules Invictus (Den uovervindelige Herkules), (de gengives i ILS Vol II, nr. 3402-3409). Nogle er ganske korte som denne (nr.3406): "Annaeus Placidus - Herculi - donum - dedi" : "Annaeus Placidus gav denne gave til Herkules", mens andre (nr.3402 og 3403) er lange og nærmest hele digte på mange linier. (Se indskrifterne fra ILS - online på Internet Archive).

Templet undgik ødelæggelse under den store brand, der i Kejser Nero's tid i år 64 efter Kristus hærgede store dele af Rom og også ødelagde det store gamle Herkules-Alter, Ara Maxima Herculis.

Litteratur om Aedes Aemiliana Herculis:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 25.
Coarelli, Filippo: Il Foro Boario : dalle origini alla fine della Repubblica. - Roma, : Quasar, 1992. -
- side 84-92.
Coarelli, Filippo: Roma. - Roma, Bari : Laterza, 2003. - (Guide Archeologiche).
- side 382.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XII Ripa, Parte Seconda / a cura di Daniela Gallavotti Cavallero. - 2. edizione. - 1985. ------- side 92.
ILS : Dessau, Hermann: Inscriptiones Latinae Selectae. - Chicago : Ares Publishers, 1979.
- Vol.II, Pars 1: ----- side 52-53.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 28 og 29 - NB:før de nyeste fund !
Lexicon topographicum Urbis Romae / a cura di Eva Margareta Steinby. Roma, Edizioni Quasar, 1996-1999.
- Volume Terzo : H-O. 1996. ------- side 11-12.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 188-189: i: Hercules Victor, Aedes.
Digital Augustan Rome: Round Temple, Forum Bovarium.