Via XX Settembre, uddybende

Den antikke forløber for Via del Quirinale og Via XX Settembre, Alta Semita, var meget bebygget og befærdet. Meget tidligt førte den ud til byporten Porta Collina i den gamle Serviske Bymur og senere til den nyere Porta Nomentana i den "nye" Aurelianske Bymur. Kvarteret omkring vejen var bebygget med beboelseshuse og offentlige bygninger og tæt befolket.

Alt dette ændrede sig i Middelalderen efter barbarinvasionerne og efter at akvædukterne var blevet ødelagte. Roms befolkning skrumpede ind og de tiloversblevne flyttede ned til de lavere kvarterer omkring floden, hvor der var vand at hente. Området omkring Alta Semita lå mere og mere øde hen, her var enge og græsningsarealer, her færdedes røvere og ugerningsmænd og her bosatte eneboere sig og små munkesamfund. Enkelte kirker og klostre lå imellem de mange store ruiner og efterhånden brugte munkene jorderne som vingårde og marker.

Men Alta Semita var stadig vejen ud til en af de gamle byporte og udfaldsvejen mod nordøst. Og i 1561 lod Pave Pius IV vejen regulere og forbedre i trit med ønsket hos Paverne i denne tid om at genbefolke og udnytte dette store højtliggende område med det sunde og gode klima. Den reparerede og forbedrede vej fik derpå navnet Strada Pia, men udbygningen af området lod vente på sig og selvom mange klostervingårde i de efterfølgende århundreder blev solgt til velhavere, der omdannede dem til store pragtvillaer med omfattende parker, lå egnen alligevel ret øde hen.

Men den 20. September 1870 brød de piemontesiske kongetro tropper en breche i Den Aurelianske Mur i nærheden af Porta Pia og indtog Rom. Og gaden, ad hvilken de triumferende soldater kunne marchere ind i byen, fik nu navnet Via XX Settembre.

Med Roms nye status som hovedstad i Kongeriget Italien fulgte nye opgaver. Statsadministrationen flyttede til byen og der blev brug for omfattende nybyggerier både til administrationsbygninger og til beboelse for de mange tilflyttende funktionærer. I årene 1869-1873 var Quintino Sella finansminister og hans ønske var at omdanne Via XX Settembre til den vigtigste politiske akse i den nye hovedstad. Her skulle monumentale ministeriebygninger ligge side om side og man startede med Sella's eget ministerium "Ministero del Tesoro", som i 1881 kunne flytte ind i det nye Palazzo delle Finanze. Og herefter gik det stærkt med byggeriet, nye store palæer skød op efterhånden som de gamle vingårde og kirker blev revet ned. Enkelte kirker er dog blevet liggende og i den følgende gennemgang af gaden beskrives hvilke.

EN TUR OP OG NED AD VIA XX SETTEMBRE:

Vi starter med sydøstsiden, der vender ned mod Viminal og Esquilin:

Ved det store kryds ved Via delle Quattro Fontane skifter Via del Quirinale navn til Via XX Settembre. Dette kryds fremkom, da Pave Sixtus V i 1586 anlagde den lige vej, som kaldtes Strada Felice efter ham, mellem Santa Maria Maggiore og Trinità dei Monti. Og Paven gjorde også hvad han kunne for at fremme bebyggelsen af området, som han forestillede sig skulle blive til en forstad med navnet "Borgo Felice", han tilbød forskellige skattelettelser til de nye indbyggere og han sørgede for vandforsyning til området ved anlæggelsen af Acquedotto Felice, som kom til at ende ud i monumentalfontænen (se foto) ved Piazza San Bernardo. En vandledning herfra førtes i 1588 videre til Quirinalet og blev undervejs brugt til de 4 fontæner, som blev opsat på krydsets fire hjørner.

På højre hjørne i krydset ligger Palazzo Mattei, senere kaldet Massimo, Nerli, Albani og idag Palazzo Del Drago (se foto). Det er bygget af Domenico Fontana sidst i 1500-tallet på en vingård der tilhørte Mattei-familien. Skulpturen i denne fontæne, der antagelig er den først opførte af de fire, er en personifikation af enten af floden Arno eller floden Aniene (nogle mener det snarere er Nilen!) (se foto).

Lige efter Palazzo Del Drago bliver gaden bredere og her ligger den store monumentale ministeriebygning, der huser Forsvarsministeriet "Ministero della Difesa" på et område, der tidligere var optaget af to klostre med tilhørende kirker og jorder. De blev nedrevet i årene 1871-1888, da ministeriet skulle bygges og gaden gøres bredere. Bygningen, der også kaldes "Palazzo del Esercito" ("Hærens Palæ"), ligger i nr.123 og er tegnet af Luigi Garavaglia.

De to klostre, som blev nedlagt ved den lejlighed, var "Monastero delle Carmelitane Scalze" og "Monastero delle Carmelitane di Santa Maria Maddalena de' Pazzi dette le Barberine" sammen med kirkerne Santa Teresa og Chiesa del Santissima Incarnazione del Divin Verbo, alle sammen opført i 1600-tallet.

Også Kirken San Caio, der lå hvor nu Via Firenze krydser Via XX Settembre og var genopbygget i 1635 over den gamle Titulus Gai, blev nedrevet og her opførtes Metodist-Kirken, som ligger på gadehjørnet efter Via Firenze (se foto). Under byggearbejdet fandt man rester af det antikke romerske hus "Domus Nummiorum". Efter Roms indlemmelse i Kongeriget Italien var der nu åbnet mulighed for at andre religioner end den katolske frit kunne rejse deres kultsteder og "Tempio Metodista" var en af de første, der byggedes. Den indviedes i 1895 og er tegnet af Rodolfo Buti, men af nogle tilskrives den Carlo Busiri Vici.

Herefter kommer vi til Piazza San Bernardo (se foto), hvorfra Via Torino går mod sydøst. Til højre på pladsen ligger Kirken San Bernardo alle Terme, der er indrettet i den sydvestlige runde hjørnebygning i den store mur, som omkransede de antikke Diocletian's Termer. Kirken blev indrettet i 1598-1600, men selve murene er de originale fra år 298-305 efter Kristus. Går man lidt ned ad Via Torino (se foto) kan man bag den lave mur til pottemagerværkstedet i nr.92 se mere af de gamle mure (se foto).

Lige foran pladsen ligger på hjørnet af Via Vittorio Emanuele Orlando (se foto) den store Moses-Fontæne, der egentlig hedder "Mostra dell'Acqua Felice" (se foto) og er fordelingsstedet for vandtilførslen fra akvædukten Acqua Felice, som Pave Sixtus V i 1585 lod føre ind fra omegnen for atter at bringe vand til denne del af byen.

Langs Via XX Settembre efter Via Orlando og bagved Moses-Fontænen lå tidligere jorder tilhørende Panzani-familien og Orti dei Certosini tilhørende Karteusermunkene ved Santa Maria degli Angeli. Her lå rester af murene fra Diocletian's Termer og efter 1600-tallet udbyggede paverne deres kornmagasiner i de gamle ruiner og med nye bygninger.

Efter Via Pastrengo kommer så den enorme bygning, der i 1872-1878 efter tegning af Raffaele Canevari blev opført for at huse den nye Italienske Stats Finansministerium: "Palazzo delle Finanze".

Efter Via Goito og Via Palestro ligger den store grund, hvor Den Engelske Ambassade ligger tilbagetrukket og bevogtet. Selve villaen i nr.80 er tegnet af Basil Spence og bygget i 1964-65. Den er omkranset af gitter og murværk og på bagsiden ligger den op til den høje, gamle Aurelianske Bymur.

Heroppe slutter Via XX Settembre ved byporten Porta Pia (se foto), som Pave Pius IV lod bygge i 1565 som erstatning for den gamle Porta Nomentana, der nu blev tilmuret.

Herefter går turen nedad gaden's nordvestside mod Quirinalet og bymidten:

På gadens første stykke (se foto) mellem bymuren og Via Piave ligger Villa Bonaparte, der idag huser Den Franske Ambassade ved Vatikanet. Villaen er bygget omkring 1748 og den tilhørende park dækkede hele trekantsområdet fra Porta Pia op til Piazza Fiume, Via Piave og Via XX Settembre. Idag er meget af det solgt fra og dækket af nyere byggeri. Villaen kaldes også Villa Paolina, fordi Napoleon's søster Paolina Bonaparte, gift Borghese, ejede huset fra 1816 til 1824.

I nr.68 ligger Villa Maria, der er tegnet af Vittorio Mascanzoni. Idag huser det Collegio Caterina Volpelli og kaldes derfor også Villino Volpicelli.

Ved Via Piave ligger i nr.65B Convento delle Ancelle del Sacro Cuore. Den tilknyttede kirke Chiesa del Sacro Cuore ligger i selve Via Piave og er bygget i 1914-16.

I nr.26 ligger et smukt 5-etages hus, som tilhører Società Assicurazioni di Torino.

I 1879 fandt man her overfor Palazzo delle Finanze et vandbassin fra Sallust's Haver, som i Antikken lå vest for nutidens Via XX Settembre.

I nr.20 ligger endnu en stor monumental ministeriebygning, der her huser Ministero dell'Agricoltura e Foreste, tegnet af Odoardo Cavagnari og opført i 1902. Under byggeriet fandt man rester af den antikke "Porticus Miliariensis", som menes at have været en væddeløbsbane fra Aurelian's tid (270-275 efter Kristus).

I et lille indhegnet anlæg står en statue af Santa Teresa del Bambin Gesù.

Lige før hjørnet af Largo di Santa Susanna ligger Kirken Santa Maria della Vittoria, der er bygget i 1608-1620 på en grund, som ejedes af Muti-familien og hvor der tidligere lå et kapel for San Paolo (se foto).

På Largo di Santa Susanna (se foto) kan man i anlægget midt på pladsen se rester efter den gamle Servius-Mur.

Efter pladsen ligger Kirken Santa Susanna (se foto), som ovenpå en gammel "kerne" fra det 4.århundrede blev totalt fornyet i midten af 1500-tallet. Ved siden af ligger det tilhørende kloster, hvor nonnerne lever i streng klausur.

I nr.13 ligger "Caserma dei Corazzieri", hvor man i gården med en særlig tilladelse kan se flere rester fra Servius-Muren. Herefter følger sidegaden Salita di San Nicola da Tolentino. Heromkring er der fundet rester af et antikt hus fra omkring år 100 efter Kristus.

I nr.11 kommer vi til Palazzo Caprara, der er bygget i 1884 efter tegning af Giulio Podesti. Idag huser det kontorer for Forsvarsstyrelsen.

Nr.8 er Palazzo Baracchini, der også er tegnet af Podesti og opført i 1886. Det er også en del af Forsvarsministeriet.

I nr.7 ligger Kirken Sant'Andrea degli Scozzesi, der er kirke for de skotske presbyterianere og har til huse i et palæ i nygotisk stil fra 1885. Det er tegnet af Ettore Rossolini.

Palazzo Calabresi finder vi i nr.5, det er bygget i 1882 og senere overtaget af INA. Og i nr.3 ligger Palazzo Bourbon Artom, der er fra 1884. Begge disse palæer er tegnet af arkitekten Gaetano Koch. Bagved disse sidste huse lå fra 1831 den såkaldte "Sferisterio Barberini", en boldbane i forbindelse med Palazzo Barberini, der ligger mellem Via delle Quattro Fontane og Via XX Settembre.

Hjørnehuset, nr.1 i vor gade, ejes af Istituto Romano Beni Stabili og er bygget i 1936 efter tegning af arkitekten Vittorio Morpurgo. Ved den lejlighed flyttede man et lille 1700-tals gadealter med en stukramme med nogle flyvende små engle til nybygningens facade. Indskriften "Mater Pietatis, 1797" er desværre gået tabt. I alternichen er der en oval medaljon med et billede af Maria Addolorata. På det nye hus har man også opsat andre elementer fra de tidligere bygninger: murværk og en portal, der måske er udført af Pietro da Cortona.

På hjørnet af Via delle Quattro Fontane står vi overfor endnu en af de fire fontæner, som har givet navn til krydset og gaden (se foto). Statuen der pryder fontænen personificerer "La Fedeltà", "Troskaben", og tilskrives Pietro da Cortona.

På den anden side af krydset skifter gaden navn til Via del Quirinale og fortsætter lige ud ned til Piazza del Quirinale. De to fontæner på hjørnerne af Via del Quirinale prydes af statuer, der personificerer henholdsvis "La Fortezza" ("Styrken") (se foto) på højre side af gaden og "Il Tevere" ("Floden Tiberen") (se foto) på venstre side.