Vigna del Collegio Salviati, som også omtales som Orto degli Orfanelli ai SS. Quattro, lå på en trekantet grund på Celiohøjen på det sted, hvor gaderne Via di Santo Stefano Rotondo (mod syd) og Via dei Santi Quattro (mod nord) mødes. Grunden huser i dag det irske præstekollegium Collegio Irlandese, som blev bygget i 1925-1926.

Men indtil da tilhørte området den velgørende institution, børnehjemmet La Pia Casa degli Orfani di Santa Maria in Aquiro e SS. Quattro Coronati, og især den del af det, som kaldtes Collegio Salviati degli Orfani dell'Urbe, fordi det var Kardinal Antonio Maria Salviati, der i 1591 havde doneret et beløb på 10.000 guld scudi til opførelsen af et en ny kollegiebygning, hvor de børn, som udviste evner og talent kunne få en udvidet undervisning.

Og den store vingård på Monte Celio, som ligger lidt sydøst for Kirken Santi Quattro Coronati, hvortil de forældreløse piger fra Pia Casa degli Orfani di Santa Maria in Aquiro blev flyttet i 1564, har vel forsynet drengehjemmet, som lå inde midt i Rom, med grøntsager og andre fornødenheder.

Området i 1748 iflg.Nolli:

1: S. Stefano Rotondo
2: S. Maria Imperatrice
.... og:
.... Villa Campana
3: Arcus Basilidis
4: S.Maria delle Grazie
5: Ospedale delle Donne
6: Ospedale di S.Michele
7: SS.Andrea e Bartolomeo
8: Ospedale del Salvatore
9: Battistero S.Giovanni in Fonte
X: Acquedotto Neroniano

SE: Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam igennem tiderne

Området var rigt på arkæologiske levn fra de mange velhaverboliger i Antikken og der er beretninger om fund af søjler og kapitæler på grunden tilhørende Santi Quattro Coronati, som grænser op til Vigna del Collegio Salviati. Desuden kan man i Codex Barbarini læse om et fund af en fresko med Korsfæstelsen som motiv, der er gjort i "vigna degli orfanelli a Santi quattro", antagelig på et tidspunkt omkring 1560.

Ud over at give afkast i form af landbrugssprodukter, kunne Collegiet have andre indtjeningsmuligheder af jordstykket. Det kunne for eksempel udlejes til folk, som derpå søgte myndighederne om licens til at grave efter antikke rester - ligesom det skete på andre af områdets landejendomme. Den 30. April 1626 gav Kardinal Girolamo Vidoni således Antonio Perino fra Caprarola, som virkede som læge i Rom, tilladelse til at grave en 2-3 steder i forskellige vingårde i byen og især i Kollegiets vingård: "et specialiter in Monte Celio sub proprietate Orfanorum de Urbe". Licensen omfattede også en vis Bernardini Tangassi og hans medhjælpere.

Litteratur om Vigna del Collegio Salviati:
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 80, 81.
Volume Quinto: 1605-1700. 1994. --- side 140, 143.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore. Itinerario 32-33. (Dec.2006).
- side 101.
Pocino, Willy: Le confraternite romane. Roma, Edilazio, 1. edizione, 2000.
- side 105-106.
Archivi.beniculturali: Istituti S. Maria in Aquiro di Roma.
ISMA (Istituti di Santa Maria in Aquiro): Storia.