ANNAS ROM GUIDE

Sant'Ambrogio della Massima - En Rundgang i Kirken

NB: Tallene i parantes henviser til Planen over Kirken

Via di Sant'Ambrogio nr.5
Se nr. 134 på Kort over den østlige del af Campo de' Fiori-Turen

Læs også: Kort om Kirken ------ Mere om Kirken ------ Plan over Kirken

Og se FOTOS fra Kirken på: Alvaro de Alvariis' photostream på Flickr

 

Kirken kan næsten ikke ses udefra, da den gemmer sig til venstre for den mur og indgangsportal, som åbner ud mod gaden i nr.5 (2).

Muren er en lav, kalket og smal mur, hvis eneste udsmykning er den høje marmorramme, der omkranser indgangsporten forneden og en indskriftstavle foroven. Karmens sider har lighed med flade søjler, der øverst er udbygget med en konsollignende dekoration af englehoveder og guirlander.

På begge sider af indskriften sidder plader med relieffer af pavelige emblemer. Arrangementet afsluttes af en vandret overligger.

Teksten på indskriftspladen lyder: "Moniales huius Ecclesiae B Virgini Mariae - ac S. Ambrosio de Maxima dicatae - Ordinis S. Benedicti - liberalitate Olympiae De Torres Abbatissae - erexerunt An Dom MDCXXII" : "Benediktiner-nonnerne i denne Kirke, som er viet til Jomfru Maria og Sant'Ambrogio de Maxima, rejste den i Det Herrens År 1622 ved hjælp af donation fra Abbedissen Olympia De Torres". (Læs om denne ombygning her).

Sant'Ambrogio della Massima - portal. - cop.Leif Larsson
cop. Leif Larsson
Sant'Ambrogio della Massima - indskrift over portal  - cop.Leif Larsson
cop. Leif Larsson

Bag portalmuren (2) ligger en indre gårdsplads (3) (Se foto af Alvaro de Alvariis), et langt og smalt rum der på højre side afgrænses af muren ind til bygningen til højre for Kirken (4) og på venstre side først af Klosterbygningen (5, A-G) og dernæst en mur ind mod en større, næsten kvadratisk gårdsplads (6), der i forrige tider var nonnernes kirkegård. Overfor indgangen hertil står op af kirkegårdens bagvæg en smuk murfontæne (7), der forneden består af en antik sarkofag med løvehoveder og foroven af en rå, nymfæumlignende overbygning med nicher og gesimser og kronet af en statue. Den stammer fra 1600-tallet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Facaden (8), som vi ser den idag, stammer fra ombygningen i 1863, da den ældre facade fra 1600-tallet blev ødelagt under Kirkens renovering. Facaden vender ud mod Kirkgårdens østlige del og består af 3 fag i 2 etager, der krones af et trekantet gavlfelt med et kors på toppen. Facaden er pudset op i en lys farve og uden mange dekorationer, bortset fra nogle tværbånd som etageadskillere og en bredere gesims under gavlfeltet. Nederst står 4 flade søjler med flade overliggere, der bærer 3 buer, indenfor disse er der et bredt forrum, en portico der udgør omtrent 1/5 af Kirkens længde. I den øverste del af facaden ses 3 vinduer i buede rammer. Det midterste af disse er tilmuret (Se foto af Alvaro de Alvariis). I rummet bagved findes Kirkens kor.

Bag denne facade og forrum rejser sig endnu en facade, der er 1 etage højre og 1 fag bredere i hver side. Over denne sidder i venste side Kirkens klokketårn, der er bygget i hvidt marmor over resterne af en kampanile fra Middelalderen.

Kirkens ydermure i højre og venstre side er som nævnt bygget sammen med henholdsvis Klosterbygningen (5), samt en anden ejendom (4). Kirkens apsis er også skjult for beskueren bag en høj mur til til gaden Via di Sant'Angelo in Pescheria.

PORTICO (9):
I portico'en ses en sten med et kors fra 700-tallet. Her var også engang en fresko, som menes udført af Antoniazzo Romano. Den har motivet "Deposizione e suore donatrici": "Nedtagelsen af Korset med nonnerne, der bekostede fresken" og findes idag i Klosterets refektorium. I venstre side af portico'en er der adgang til Klosteret (A-G). En anden adgang findes i venstre tværskib, der tidligere udgjorde nonnernes kor.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet (10) er i ét skib, der er omtrent 4 gange så langt som portico'en. I den første halvdel af rummet er siderne opdelt af søjler, så der dannes 4 dybe alternicher eller kapeller. I den sidste halvdel af rummet fylder tværskibet omtrent 2 trediedele og højalternichen med den flade bagvæg den sidste trediedel. Tværskibets højre og venstre del er meget smalle og har nærmest form som kapeller. Over tværskibskrydset er der en lav kuppel. Høje, flade søjler med joniske kapitæler opdeler rummet og bærer en bred frise i flere lag, der igen bærer de mange buer under kuplen. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Loftet er tøndehvælvet uden dekoration. En række vinduer i hvælvet giver rummet et godt lys.

Gulvet skal engang have været dækket af et cosmatisk marmormosaikarbejde. Dette er dog senere forsvundet.

Kirkerummet er smukt udsmykket med marmor og især alterbordene er smukke. De gamle turguider nævnte mange kunstværker, som fandtes i Sant'Ambrogio, men disse er idag forsvundet.

Højre side:
Det første alter i højre side kaldes også Cappella di Santa Marcellina (11) og er således viet til Sant'Ambrogio's søster, der ifølge traditionen skal have grundlagt Klosteret i sin faders hus på dette sted. (Hvorfor dette ikke er sandt, kan læses her). Alternichen er indsat mellem 2 høje, flade søjler med joniske kapitæler. Vægge og sider er beklædt med marmorplader i flere forskellige farver. Buen foroven er derimod dekoreret med stukkassetter indeholdende forskellige dekorative elementer, det hele forgyldt og farvelagt. Alterbordet og altertavlebasen i 2 etager er med indlagt farvet marmor og nederst i hver side et relief med et våbenskjold. I en urne på alteret opbevares nogle relikvier af Sant'Ambrogio, Santa Marcellina og San Satiro. To smalle, kannellerede søjler i rødbrun marmor med hvide korinthiske kapitæler bærer et brudt, trekantet gavlfelt. Altertavlen er et maleri af Santa Marcellina, Sant'Ambrogio og San Satiro (Se foto af Alvaro de Alvariis). Det er af nyere dato, da her indtil 1810 hang et andet maleri af Pietro da Cortona med motivet "Martirio di Santo Stefano". Det er siden forsvundet. Tavlen er indsat i en grøn marmorramme indeni en ramme af gråt marmor. Ovenover sidder en nærmest kvadratisk plade i sort marmor under en buet gavlfelt på baggrund af andre marmorfarver. Over buen til kapellet er der mellem søjlekapitælerne et langt og ikke særlig højt felt, hvori der er et maleri af "Riposo della fuga in Egitto" ("En pause under flugten til Ægypten"), som menes at være udført i 1600-tallet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

2. alter i højre side kaldes også Cappella di San Benedetto (12). Det er ombygget i anden halvdel af 1800-tallet og viet til San Benedetto. (Se foto af Alvaro de Alvariis). Altertavlen er her en statue af San Benedetto udført af Orfeo Buselli (eller Boselli) efter en model af Francois Duquesnoy. Tidligere hang her et maleri med motivet "Nedtagning af Korset", som nu er forsvundet. Alternichen er som de øvrige beklædt med farvede marmorplader. Alterbordet har front i rødt marmor med en sort og gul kant, på midten er der et kors i en cirkel i marmorintarsia. Altersøjlebaserne er dekoreret med springende, hvide løver på rødt marmor. De smalle søjler er i gulligt, flammet marmor og har korinthiske kapitæler, der bærer et brudt, trekantet gavlfelt. San Benedetto-statuen er indsat i en niche beklædt med marmor og indrammet af stukkanter og en marmorramme. Øverst ses et sort, firkantet marmorfelt under et buet gavlfelt. Over buen til kapellet er der mellem søjlekapitælerne et langt og ikke særlig højt felt, hvori der er et maleri af "San Pietro e i sette diaconi" ("Sankt Peter og de 7 Diakoner"), som menes at være udført i 1800-tallet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Krydset og Tværskibet (13) er ombygget i 1863, da Abbed Casaretto renoverede og nyudsmykkede Kirken.
Kuplen er lav og udsmykket med ringe med stukdekorationer. Den har ingen vinduer, men øverst en lanterne med 8 buede vinduer. (Se foto af Alvaro de Alvariis). I hjørnerne af kuplen ses malerier af Francesco Cozza. (Se foto af Alvaro de Alvariis). De viser Kardinaldydernes sejr over lasterne: "La Giustizia" ("Retfærdigheden" med vægten) sejrende over "L'Invidia" ("Misundelsen"), "La Fortezza" ("Tapperheden" med tårnet) over "Il Timore" ("Frygten"), "La Temperanza" ("Mådeholdet" med pile og tøjler) over "Il Libidine" ("Vellysten") og "La Prudenza" ("Visdommen" med spejlet) over "La Fortuna" ("Heldet"). De er inspireret over Domenichinos malerier i Kirken San Carlo ai Catinari og menes udført i årene efter 1632. Tidligere var selve kuplen dekoreret med billeder af evangelisterne, der ligeledes var malet af Francesco Cozza.

Højre Tværskib:
Altare della Crocifissione (14) optager det meste af den højre bagvæg, hvor det er opbygget mellem 2 sidedøre, som sidder under 2 buede vinduer med balustrader. Altertavlen med Korsfæstelsesscenen er en kopi af et maleri af Francesco Trevisani, der hænger i Cappella Timotei Salvetti i Kirken San Silvestro in Capite. Den er indsat i en tynd marmorramme, der flankeres af smalle, sorte søjler med korinthiske kapitæler, der bærer et lille mellemstykke, som igen bærer det store, buede og brudte gavlfelt, på hvis øverste ramme der sidder små englebørn. Dekoration i marmor og forgyldt stuk udfylder en bue over rammen. Mellem søjlebaserne i rødsort marmor med våbenskjold i lys intarsia står alterbordet, der er i gult marmor med intarsiafelter med forskellige dekorationer på fronten. En lignende plade ligger på gulvet foran alteret. Alteret blev opsat i 1863 under Abbed Casaretto's renovering af Kirken. Samtidig blev det oprindelige Korsfæstelses-alter, udført af GianLorenzo Bernini, flyttet ind i det nyindrettede Sakristi. I tværskibets højre side sidder en dør, der fører ud til et mindre rum, hvorfra der er adgang til bygningen på Kirkens højre side. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Apsis og Højalter (15):
Den rektangulære apsis har samme bredde som kirkerummet og ikke megen dybde. Øverst i bagvæggens bue sidder et tilmuret vindue. På væggen ses højalteret med altertavlen malet af Ambrogio Fumagalli i 1974. Maleriet forestiller Sant'Ambrogio der genopliver en fattig mands datter. (Læs her om maleriets" forgænger"). Det er flankeret af 2 søjler i sort marmor i hver side; de hviler på høje dobbelte søjlebaser med marmorintarsia og Torres-familiens våben. Det var denne familie, der beskostede genopbygningen af Kirken i 1600-tallet. Søjlerne har korinthiske kapitæler og bærer et brudt, trekantet gavlfelt, der indholder en kvadratisk ramme med et 1600-tals maleri af Den hellige familie, udført af en ukendt kunstner. Over maleriet toppes arrangementet af et buet gavlfelt, mens 2 engle knæler på toppen af det trekantede felt. Alteret er tegnet af Giovanni Maria Morandi. Selve alterbordet er i intarsia i gyldne og grønne marmorsorter. I midten er der en stor, rund udskæring, hvorigennem man kan se det bagvedstående relikvieskrin, som er en 1800-tals kopi af et cosmatisk arbejde, udsmykket med disse kunstneres karakteristiske marmormosaik. På siden af alterbordet sidder en sten med en indskrift på græsk og latin, der omtaler de relikvier, som opbevares under alteret. Disse skulle muligvis have tilhørt San Policarpo. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Venstre Tværskib:
Altare di San Mauro (16) er som alteret i højre side anbragt midt på bagvæggen, mellem 2 sidedøre i marmorrammer (den til højre fører ud til Sakristiet) og 2 buede vinduer med balustrader. Altertavlen er her et maleri af San Mauro, der helbreder en lam. Det er inspireret af et maleri med samme motiv af Ciro Ferri. Maleriet er indsat mellem 2 gråhvide marmorsøjler med korinthiske kapitæler og mindre mellemstykker, der bærer nogle spiralformede hjørnedekorationer. Mellem disse ses et relief, der flankeres af 2 siddende engle. Søjlebaserne er rigt dekoreret med marmorintarsia ligesom friserne under maleriet og alterbordet. I den venstre væg sidder en dør, der fører ind til det tilstødende Kloster. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Rummet her i venstre tværskib var oprindeligt nonnernes kor, hvorfra de kunne deltage i messen, mens lægfolkene i menigheden måtte blive nede i den nederste del af Kirken. Franciskanernonnerne i Klosteret levede i klausur uden kontakt med omverdenen, men et tæt gitter mellem kor og kirkerum tillod dem at følge med i messen og gav dem udsigt til Bernini's Korsfæstelsesalter i det højre tværskib. Da nonnerne blev forvist fra Klosteret og Abbed Casaretto overtog det og begyndte renoveringen, lod han klausurgitrene fjerne og opbyggede i stedet den mur, hvorpå Altare di San Mauro blev anbragt.

En lille dør i venstre side fører ud til et forrum til Klosterbygningen. På væggen ses en fresko af Madonna med Barnet fra 1600-tallet, men senere ommalet.

Sakristi (17):
Rummet bag venstre tværskib (indgang gennem døren til højre for alteret) var tidligere også en del af nonnernes kor, men er nu indrettet til Sakristi. Rummet er rigt udsmykket med marmorintarsia i mange forskellig farver, samt forgyldte stukdekorationer. 2 vinduer, der sidder helt oppe under det krydshvælvede loft giver sammen med de lyse marmorfarver rummet et let og lyst udseende. Loftets midte er en vandret plade med et stort lyseblåt, rundt felt, hvori Helligåndens hvide Due flyver i en strålekrans. Et stort alterarrangement, udført af GianLorenzo Bernini men ændret under Abbed Casaretto's renovering da det blev flyttet hertil fra dets oprindelige plads i højre tværskib, dækker den ene væg, men skjules ofte af opmagasinerede stole og andre sager. Det består - ligesom de øvrige altre - af kannelerede marmorsøjler med korinthiske kapitæler, rammer og kanter og gesimser i mange forskellige slags marmor. Alteret stod tidligere i Kirkens venstre tværskib. Altertavlen er et maleri af Kristus på Korset, udført i 1600-tallet. Over denne har Giovanni Francesco Romanelli malet Gud Fader. På sidevæggene er freskomalet 2 nicher med hvide "marmorstatuer" af San Benedetto (på venstre væg) og Sant'Ambrogio (på højre side).

Venstre Side:
2. alter i venstre side er Altare della Madonna (også kaldet Cappella della Madonna regina dei monaci) (18) fra 1632, hvor 2 nonner, Gismonda Verili og Pulcheria Ceci, donerede midlerne til indretningen ved deres indtrædelse i Klosteret. Rummets smalle sidevægge og buen imellem er fuldstændig dækket af forgyldte stukrammer med fresker af Cavalier d'Arpino forestillende scener fra Jomfru Maria's liv (Maria's fødsel, Præsentationen i Templet, Besøget hos Elisabeth, Jesu Fødsel, De Hellige Tre Konger, Diskussionen med de lærde, Tilsynekomsten for apostlene, og Maria's Himmelfart). Alterbordet er i gyldent flammet marmor med felter i intarsia. Søjlerne er i lysebrunt marmor ligesom den ramme, der indrammer en sort og hvid flammet marmorplade, i hvilken en brun kant indrammer et gammelt ikon fra Middelalderen forestillende Jomfru Maria med Jesus-Barnet. Det blev genfundet i 1846 under nedrivningen af en mur i Kirken San Benedetto in Piscinula, skiftede ejer et par gange og blev omsider købt af Abbed Casaretto i 1863. Desværre blev det meget voldsomt restaureret, således at det eneste originale på billedet er Madonna's ansigt, mens resten er nymalet i 1800-tallet. Søjlerne med de korinthiske kapitæler bærer en vandret overligger, hvor der på hver side af en firkantet sort marmortavle står en engel og understøtter et lille rundt gavlfelt. Ind imellem er der med løs hånd på rammer og kanter "drysset" små og store bevingede englehoveder. På bagvæggen over alterarrangementet ses en fresko med Jomfru Maria og Jesus. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Over buen til kapellet er der mellem søjlekapitælerne et langt og ikke særlig højt felt, hvori der er et maleri af "Annunciazione" ("Bebudelsen"), som menes at være udført i 1600-tallet. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

1. Alter i venstre side kaldes også Cappella di San Giuseppe (19). De smalle sidevægge er også her udfyldt af brede og rigt dekorerede forgyldte stukrammer indeholdende fresker af henholdsvis San Gregorio Magno (på venstre væg - Se foto af Alvaro de Alvariis). og San Domenico (på højre side - Se foto af Alvaro de Alvariis), udført i midten af 1800-tallet. På undersiden af buen ses fresker af San Giovanni Battista (Johannes Døberen), San Giuseppe og Helligåndens Due. Alterbordet er et meget fint intarsiaarbejde (iflg. Romanchurches udført i 1634 af Santo de Sanctis) i mange forskellige marmorsorter og -farver. 3 runde felter i sortgrønt marmor, med dekoration af et kors i en klar blå farve i midten og blomster i vaser på siderne, optræder på en gulflammet baggrund udsmykket med blomster- og bladranker i sort og rød marmor. Arrangementet over alteret er også i mange forskellige marmortyper med rammer og kanter og søjlebaser i intarsia. Selve søjlerne er af mørkegrønt og hvidt-flammet marmor. De har korinthiske kapitæler, der bærer nogle hvide gesimser under et gyldent mellemstykke. Dette krones af et brudt gavlfelt med siddende engle på toppen, der omkranser en ramme om en gylden tavle med en indskrift. Altertavlen er et maleri fra midten af 1800-tallet forestillende San Giuseppe med Jesus-Barnet, Sant'Ambrogio og Santa Marcellina eller måske Santa Chiara. Flere steder ses Barberini'ernes bier, da det var denne familie, der bekostede udsmykningen. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Over buen til kapellet er der mellem søjlekapitælerne et langt og ikke særlig højt felt, hvori der er et maleri af "San Benedetto e Santa Scolastica a colloquio oin convento" ("San Benedetto og Santa Scolastica i samtale i Klosteret"), som menes udført samtidig med de øvrige fresker. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

Indgangsvæggen (20):
Den nederste del med den store indgangsdør i midten er hvidkalket og uden dekoration, mens den øverste del har form af en loggia med 4 søjler, der bærer 3 buer, hvis åbninger forneden er beskyttet af balustrader. Heroppe var korrummet for de missionærstuderende, som Abbed Casaretto i 1860'erne inviterede til at bo og studere i sit kollegium. Korstolene i mørkt træ dækker rummets sider og bagvæggen, hvor der på midten hænger et krucifiks i samme træsort. I det halvcirkelformede felt foroven sidder et vindue bag mørke skodder. (Se foto af Alvaro de Alvariis).

I Klosterets spisesal ("refettorio"), som man ved forespørgsel kan være heldig at besøge efter middagsmessen om søndagen, hænger nogle meget interessante fresker. Her er blandt andet en "Deposizione" ("Nedtagelsen af Korset"), som er malet i den sidste del af 1400-tallet og oprindeligt sad på væggen i Kirkens portico, men i 1964 blev taget ned og overført til lærred og derpå fik plads i Klosteret. Man mener, at kunstneren er Antoniazzo Romano.

Man kan her også se et maleri af Baccio Ciarpi fra starten af 1600-tallet. Det forestiller San Benedetto's død. Det skal stamme fra den nu nedrevne Kirke San Benedetto in Clausura.

Læs også: Mere om Kirken ------ En Rundgang i Kirken ------ Plan over Kirken


Kort over området
Seværdigheder i området
Steder i området
Fotos fra området
Personer fra området
Bøger og links om området
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.5.2015 og sidst opdateret d. 29.1.2016