Engang i det sene 1400-tal byggedes der i dalsænkningen mellem Palatinhøjen og Capitolhøjen, ved den antikke Vicus Iugarius, en lille kirke, som var bestemt til at huse et lille Madonna-billede, der var meget æret og dyrket, og var freskomalet på en væg i den søjlegang, som løb langs nordøstsiden af Vicus Iugarius (nutidens Via della Consolazione).
Dette hellige billede af Madonna, i begyndelsen kaldet "Imago Virginis", var malet omkring 1385 efter en testamentarisk gave på 2 guldfloriner, som en dødsdømt adelsmand ved navn Giordanello degli Alberini havde doneret til dette formål. På den tid var der tæt på søjlegangen på højskråningen overfor opsat en række galger, hvor dødsdømte blev hængt. Giordanello ønskede med dette maleri at give trøst til andre dødsdømte, som måtte lide døden på dette sted.
I 1470 skete der imidlertid et mirakel ved dette billede af Madonna della Consolazione, da en ung mand var blevet uskyldig dømt og nu skulle hænges på skråningen ovenfor billedet. Mens han bragtes til galgen, anråbte han højt Madonna om hjælp og opnåede her det mirakel, at rebet i galgen ikke strammedes op, så han blev hængende uden at dø. Madonna havde således reddet hans liv og dette mirakel kunne ikke undgå at tiltrække mange troende, og da flere mirakler fulgte, medførte det også stadig flere troende, som flokkedes i bøn foran fresken.
De mange, som fik hjælp fra dette mirakuløse billede, gav offergaver, sølvhjerter, smågaver, penge - også større summer - og for at administrere disse gaver oprettedes et lægbroderskab, kaldet Confraternita di Santa Maria delle Grazie. Efter tilladelse af Pave Sixtus IV lod broderskabet opføre den lille kirkebygning, som kom til at blive en forløber for nutidens store Santa Maria della Consolazione.
Den gamle Santa Maria della Consolazione bestod af blot ét enkelt skib med en halvcirkelformet apsis mod sydvest i hele skibets bredde. Bygningen fyldte i længden omkring 2 trediedel af det senere kirkerum og bredden var omtrent som nutidens højre sideskib. På en af murene ved højalteret sad det gamle Maria-billede, mens resten af rummet blev udsmykket af maleren Antonio Aquili, kaldet Antoniazzo Romano". Den lille kirke blev indviet i 1470.
Madonna della Consolazione
på højalteret i Kirken Santa Maria della Consolazione
cop. Leif Larsson
Mens kirkebygningen i den følgende tid udvidedes med forskellige sidekapeller, blev den allerede i 1475 nabo til en hospitalsbygning, der ligesom kirken blev passet af Confraternita di Santa Maria delle Grazie, som fra 1472 var blevet lagt sammen med broderskabet kaldet Confraternita di Santa Maria della Consolazione og derpå med lægbroderskabet Confraternita di Santa Maria in Portico, som også administrede både en kirke og et lille hospital. I 1505 fusionerede alle hospitalerne og lægbroderskaberne til ét, der først kaldtes Confraternita di Santa Maria de vita aeterna, men i 1506 ændrede navn til Confraternita di Santa Maria in Portico, della Consolazione e delle Grazie.
Ifølge Stefano Du Pérac's Romkort fra 1557 ser det ud til, at kirkebygningen også var forsynet med et klokketårn og at den befandt sig parallelt med hospitalsbygningen, bagved hvilken der gemt bah høje mure lå haver og urtegårde. Dette var et område, som i 1300-tallet ejedes af Maffei-familien og kaldtes "Granai dei Maffei" og senere fik betegnelsen Orti della Consolazione.
Efter 1587 ophøjede Pave Sixtus V broderskabet til et Ærkebroderskab med navn Arciconfraternita della Santissima Madonna della Consolazione og donerede dertil større beløb og ejendomme, så det blev muligt at rive den gamle bygning ned og opføre en stor pragtbygning, som arkitekterne Giacomo Della Porta og Martino Longhi il Vecchio leverede en tegning til. Nogle dele af den gamle bygning sparedes dog og blev inkorporeret i den nye, som fik 3 skibe med 3 absider og 8 sidekapeller.
Den nye Kirke stod så godt som færdig i år 1600, dog var facaden ikke færdiggjort og dette skete først i 1827, da kardinal Ercole Consalvi testamenterede penge hertil. ----- LÆS OM DEN DEN NYE KIRKEBYGNING = NUTIDENS SANTA MARIA DELLA CONSOLAZIONE - HER!
Litteratur om Santa Maria della Consolazione, tidligere kirkebygning:
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Prima / di Carlo Pietrangeli. - Nuova edizione aggiornata. - 1992. ------- side 70, 73, 74, 77, 78, 79, 84.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 29 - NB:før de nyeste fund !
Rendina, Claudio: Le chiese di Roma. Roma, Newton Compton editori, 2007. (Tradizioni italiane, 62)
- side 369.
Alvaro ed Elisabetta de Alvariis: Photostream på Flickr: S. Maria della Consolazione.
borgato.be: Via della Consolazione - 2.
Comune.roma.it: Il complesso della Consolazione...
Info.roma.it: Santa Maria della Consolazione.
Roma Segreta: S.Maria della Consolazione.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di Santa Maria della Consolazione.