|
|
|
Santa Maria della Consolazione Se nr. 21A på Kort over Velabro-Turen |
|
Den store Kirke Santa Maria della Consolazione, som står i Velabrodalen overfor Capitolhøjens sydvestlige skråning, med venstre sidemur mod nutidens Via della Consolazione (antikkens Vicus Iugarius) og den brede facade mod den charmerende lille plads Piazza della Consolazione, blev faktisk først bygget i slutningen af 1500-tallet, men har en længere historie bag sig.
Fra 1470 havde der på stedet stået en meget mindre kirkebygning med kun ét skib og en lille halvrund apsis omtrent på det sted, hvor det højre sideskib nu har sin sidedør fra Pladsen. Også denne lille kirke kaldtes Santa Maria della Consolazione, eftersom den var opført for at beskytte et undergørende Maria-billede, som netop var kaldet Madonna della Consolazione - Trøstens Madonna - hvis oprindelse gik tilbage til 1385, hvor en dødsdømt adelsmand ved navn Giordanello degli Alberini i sit testamente donerede 2 guldfloriner til udførelsen af et maleri af Madonna opsat på en mur overfor galgestedet ved Capitolhøjens skråning. Maleriet skulle være til trøst for andre dømte og kaldtes derfor Madonna della Consolazione. Med tiden udvirkede Maria-billedet flere mirakler og blev efterhånden søgt af flere og flere pilgrimme således, at der blev behov for et sted at samle disse, samt et beskyttet rum til selve billedet. Hermed opstod den første Santa Maria della Consolazione-kirke. I 1583 foreslog Kardinal Alessandro Riario, at den gamle Kirkes lægbroderskab, Confraternita di Santa Maria della Consolazione, skulle lade den gamle bygning nedrive og delvist indgå i opførelsen af en ny og større Kirke, som på bedre vis kunne rumme pilgrimmene og hædre det Hellige Madonna-billede. Arkitekten Giacomo Della Porta fik til opgave at tegne et forslag til nybygningen, sog snart efter gik arbejdet i gang, dog hurtigt overtaget af arkitekten Martino Longhi il Vecchio. Kirken rejstes i løbet af 5 år og i den nye bygning indgik nogle af de gamle mure og kapeller, som områdets familier tidligere havde ladet bygge og udsmykke (heriblandt Cappella dei Mattei og Cappella dei Pellucchi - henholdsvis 1. og 2. kapel i højre side af nutidens Kirke). I år 1600 var den nye Santa Maria della Consolazione så godt som færdig pånær facaden, hvis øverste del først færdiggjordes i 1827 ad arkitekten Pasquale Belli efter en beslutning af Kardinal Ercole Consalvi. Det er Belli, som var mester for statuerne af profeterne Zakarias, Esajas, Ezekiel og Jeremias, som ses øverst på facaden. Den 25. Oktober 1851 blev Kirkens fuldendelse fejret med en indvielse af Monsignor C.L. Morichini. I 1929 og 1933 blev Kirken restaureret og efter nivelleringsarbejder af området - med fritlæggelse af Capitolhøjen og fjernelsen af de mange bygninger, som havde bredt sig over skråningen og området nedenfor - hvilket sænkede gadeniveauet i 1943, måtte trappen foran facaden forlænges og forhøjes med 16 trin. Netop de mange nivesuer på Pladsen og i de omliggende gader er et af områdets karakteristika. Det gamle lægbroderskab, som havde stået for nybyggeriet, lukkede i 1897 og i stedet blev Kirken og det dengang tilknyttede Hospital overtaget af Cappucciner-munke og siden 1948 står disse Cappucini della Provincia Romana (eller "I Minori Cappuccini") for pasningen sammen med lægbroderskabet kaldet Terz'Ordine Francescano, der her har deres hovedsæde: "Centro Nazionale del Terz'Ordine Francescano". Kirkens indre, som også er tegnet af Martino Longhi, huser mange spændende detaljer. Der er for eksempel flere af de gamle kapeller, som nævnt ovenfor, samt tilhørsforholdet for de nyere kapeller, hvoraf mange blev erhvervet af forskellige laug, som udførte deres forretninger oppe på Campidoglio og fandt det praktisk at have et kapel i nærheden. Det gælder for eksempel Università degli Affidati (3. kapel i højre side, laug for ansatte ved toldvæsenet), Università dei Pescatori (4. kapel i venstre side, Fiskerlaugets kapel) og I Garzoni degli Osti (3 kapel i venstre side, værtshustjenernes forening). Desuden huser Kirken flere meget tilbedte Madonna-malerier, først og fremmest selvfølgelig det maleri, som overhovedet var grund til at Kirken blev opført: Madonna della Consolazione fra 1385, men genopfrisket ret kraftigt af Antoniazzo Romano i 1470. Det kan idag ses på Kirkens højalter. Desuden findes i det højre endekapel et gammelt ikon, Madonna delle Grazie, som ifølge overleveringen er fra før 657, men dateres til 1200-tallet. Og i det venstre endekapel er altertavlen en kopi af et andet undergørende Maria-billede, Madonna del Portico, som idag befinder sig i Kirken Santa Maria in Campitelli. I Santa Maria della Consolazione fejres især følgende fester og højtideligheder:
Litteratur om XXXX: |