Lægbroderskabet Confraternita di Santa Maria delle Grazie blev tilsyneladende oprettet i 1045, da et meget tilbedt og undergørende Madonna-billede, kaldet Madonna delle Grazie, der fra 657 opbevaredes i Lateranet, blev flyttet til en egen lille, nyopført kirke på Celiohøjen, hvortil der blev knyttet et lille hospital, som det nye Lægbroderskab skulle administrere.

Under Normannernes hærgen og ildpåsættelser i 1084 blev Celiohøjen voldsomt ramt og den lille kirke Madonna delle Grazie brændte ned. I ruinerne fandt man imidlertid Madonna-billedet, som på mirakuløs vis havde undgået flammerne. For at beskytte det opførte man nu en ny bygning til Kirken Santa Maria delle Grazie samt til det tilknyttede Ospedale di Santa Maria delle Grazie. Komplekset kom nu til at ligge mellem Capitolhøjen og Forum Romanum, overfor klippen Rupe Tarpea.

Overfor denne klippe - som benyttedes til henrettelser og hvor byens galger stod - malede en ukendt kunstner i efteråret 1385 på muren til en hølade et billede af Madonna med Barnet for et beløb på 2 guldfloriner, som den dødsdømte adelsmand Giordanello degli Alberini havde doneret i sit testamente til dette formål for at et sådant billede skulle give de dødsømte på vej til galgen trøst. Billedet kaldtes derfor Madonna della Consolazione.

I 1470 skete der et mirakel ved dette billede, da en uskyldig dødsdømt efter sin moders bøn til Jomfru Maria blev reddet i sidste øjebilk, fordi galgen ikke fungerede korrekt. Denne hændelse tiltrak store skarer af troende og for at beskytte billedet blev det overladt til Confraternita di Santa Maria delle Grazie at bygge en lille kirke, som blev en forløber for nutidens Santa Maria della Consolazione. I 1473 oprettedes her et nyt lægbroderskab, Confraternita di Santa Maria della Consolazione, til at varetage administration af kirken og de pengegaver, som de bønhørte donerede. Midlerne brugtes blandt andet til opførelsen af en tilknyttet hospitalsbygning kaldet Ospedale di Santa Maria della Consolazione.

I 1506 blev de 3 gamle hospitaler, Ospedale di Santa Maria in Portico, Ospedale di Santa Maria delle Grazie og Ospedale di Santa Maria della Consolazione slået sammen i én organisation og de 3 tilhørende lægbroderskaber, Confraternita di Santa Maria in Portico, Confraternita di Santa Maria delle Grazie og Confraternita di Santa Maria della Consolazione, blev ligeledes slået sammen til ét broderskab med navnet Confraternita di Santa Maria in Portico, della Consolazione e delle Grazie, som senere - i 1585 - af Pave Sixtus V ophøjedes til Ærkebroderskab.

I 1644 kunne dette så publicere statutterne for det, der nu kaldtes Arciconfraternita della Santissima Madonna della Consolazione.

Lægbroderskabet Confraternita di Santa Maria delle Grazie ophørte således som selvstændig institution, men i praksis fungerede det måske stadig i forhold til den lille Santa Maria delle Grazie-kirke, der dog efterhånden overgik til blot at være kapel for en del af sygehuset Ospedale della Consolazione. I 1876 blev kirken helt lukket, da det store hospital blev ombygget, for derefter i 1936 at blive helt lukket.