|
|
|
|
|
Forhistorien: Den 1. December 1521 døde Leo X, som havde været pave siden 1513. Han havde i sin sidste tid ført en stærk franskfjendtlig politik og ophøjet Kejser Karl V til at være Katolicismens - og dermed Kirkens - forsvarer mod den omkringsiggribende Lutherske lære. Ved Pavens død øjnede Kong Frans I en mulighed for at ændre Pavestolens politik i en retning, der var mere postitiv for Frankrig, og grunden var derfor lagt for en konfrontation mellem repræsentanter for de 2 partier. Den 27. December 1521 samledes 39 af de på den tid 48 Kardinaler for at finde en Pave, der kunne falde i begge partiers smag og accepteres både af Frans I og Karl V. Kejseren lod forstå, at han foretrak valget af Kardinal Giulio de' Medici til Pave, mens Frans I sendte et budskab til de forsamlede Kardinaler, hvori han truede med et skisma, hvis Kejserens kandidat blev valgt. Og så meldte Henrik VIII af England sig med et ønske om at få sin minister, Kardinal Wolsey, valgt. Konklavet truede derfor med at trække ud og det kom da også til at vare hele 14 dage, inden Kardinal Giulio de' Medici, der forstod at han ikke kunne regne med at blive valgt uden fransk eller engelsk støtte, foreslog at man i stedet enedes om at vælge en partineutral Kardinal som den flamske Adriaan Florenz, der var Biskop af Tortosa og forøvrigt slet ikke var mødt op til konklavet. Han befandt sig nemlig i Vittoria i Biscaglia og da han fik nyheden bekendtgjort, blev han ikke begejstret ved tanken om alle de problemer, der ventede en ny pave. Dog accepterede han opgaven, idet han pointerede, at han bøjede sig for Guds vilje og ikke selv havde noget ønske om at få denne magt. De vanskelige forhandlinger blandt Kardinalerne i Konklavet fulgtes ivrigt af romerne, så ivrigt, at der blev indgået talrige væddemål om hvem der ville vinde valget. Selv en af tidens kendteste kurtisaner, "Matrema non vole", ville deltage i væddemålene, da hun var sikker på, at hendes elsker Kardinal Lorenzo Campeggio ville blive den næste Pave. Så sikker var hun, at hun lovede at sove 3 nætter gratis med den der indgik væddemål med hende, hvis det ikke var Kardinal Campeggio, der blev valgt. I modsat fald skulle hun have 100 dukater udbetalt af taberen. Hvad der derpå skete: Den nye Pave, der tog navnet Hadrian VI, måtte først afvikle sine forpligtelser i Spanien, inden han den 27. August 1522 kunne sejle ind i Civitavecchia midt under et voldsomt pestudbrud i Rom. I Kirken San Paolo fuori le Mura mødtes han af Kardinalerne og den 31. August foregik den højtidelige indsættelsesceremoni. Hadrian VI fik kun kort tid at virke i og opnåede herunder at det kom til et åbent brud med den franske Konge, der benyttede lejligheden til at gå ind i Italien ved Pavens død den 14. September 1523. Situationen var således endnu mere spændt end 2 år før, da det næste konklave trådte sammen den 1. Okober 1523, og det varede da også 50 dage, inden Clemens VII (1523-1534) blev valgt til ny Pave.
Liste over Kardinaler ved konklavet i 1521/1522: Da Leo X døde, bestod Kardinal-kollegiet af 48 medlemmer og selvom 9 af dem ikke deltog i konklavet, vil det alligevel føre for vidt herunder at anføre navnene på alle de 39 resterende Kardinaler. Her angives derfor kun de Kardinaler, som har særlig interesse for de øvrige sider i Annas Rom Guide: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|