ANNAS ROM GUIDE
Antonio del Monte, Kardinal
1461-1533

Kort om Kardinal Antonio del Monte:

Antonio Maria del Monte af slægten Ciocchi del Monte blev født i Monte San Savino i 1461/62 som søn af Fabiano Ciocchi del Monte, der var auditør ved Den Kirkelige Domstol i Città di Castello og også besad andre høje embeder, og dennes hustru Jacopa. Fabiano var en fremragende og meget anerkendt jurist med speciale indenfor kirkeretten og to af hans sønner, Vincenzo og Antonio Maria fulgte i deres faders fodspor.

Men derudover var Antonio Maria udset til en karriere indenfor Kirken, hvor han hurtigt udmærkede sig ved sin dygtighed, skarpe og kvikke hjerne, men også på grund af sin ærlighed og retskaffenhed. Han nød flere pavers bevågenhed og blev rådgiver for både Innocens VIII (1484-1492), Alexander VI (1492-1503), Julius II (1503-1515), Leo X (1513-1521), Hadrian VI (1521-1523) og Clemens VII (1523-1534).

Kardinal del Monte besad i sin lange karriere mange høje embeder indenfor Kirken og var mindst én gang tæt på at blive valgt til pave, en udmærkelse der dog først tilfaldt del Monte familien med kardinalens nevø Giovanni Maria, som blev Pave Julius III i 1550.

Den 20. september 1533 døde Antonio Del Monte og hans nevø Kardinal Giovanni Maria Del Monte lod rejse et monument for ham i Kirken San Pietro in Montorio i Cappella Del Monte. Det blev tegnet af Ammannati og bemalet med fresker udført af Giulio Mazzoni, kaldet "Il Piacentino".

Mere om Kardinal Antonio del Monte


Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bøger og links om Rom
Bykort
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er sidst opdateret d.3.1.2004