|
|
|
|
|
Forhistorien: Den 13. December 1294 abidicerede Pave Cølestin V, den tidligere eneboer og stifter af Celestiner-Ordenen, Pietro da Morrone, der ikke på noget tidspunkt i de få måneder, der var gået siden han var blevet valgt den 5. Juli efter en endog meget lang valgperiode på over 2 år, havde følt sig tilpas i Paverollen. Verden havde da været uden religiøst overhovede siden Nikolaus IV's død i 1292 og Rom var stadig præget af uroligheder og stridigheder mellem de store familier. Her havde Nikolaus IV især støttet sig til Colonna-familien, som havde fået megen magt og mange embeder. Dette havde skabt utilfredshed hos de andre familier, men i 1291 var man nået frem til en aftale om rokering i besættelsen af senator-posterne i Rom, så alle de store familier blev tilgodeset. Dog havde disse familier delt sig i flere partier, som altså i flere år ikke havde kunnet enes om en kandidat til posten som Pave. At Pietro da Morrone var blevet valgt, skyldtes nærmest en tilfældighed og at den uholdbare situation ikke kunne fortsætte. En gammel outsider var derfor et valg, ingen kunne indvende ret meget imod, tværtimod håbede alle parter at kunne manipulere den helt uforberedte munk. Det var især Kongen af Napoli Karl II af Anjou, som havde heldet med sig og fik overtalt Paven til at forlægge residensen til Napoli, hvor Kongen bedre kunne "rådgive" ham. Desuden lyttede Cølestin V også meget til den magtfulde Kardinal Benedetto Caetani, der ifølge rygterne måske havde stor del af skylden for, at Cølestin V den 13. December valgte at abdicere.
Ti dage efter Cølestin V's abdikation samledes Kardinalerne så atter til et nyt Pavevalg. Den 23. December startedes Konklavet i Castel Nuovo i Napoli. Af de 23 Kardinaler (hvoraf de 13 var helt nyudnævnte af Cølestin V den 18.September 1294) deltog de 22. Og i modsætning til det sidste Pavevalg var der ikke så mange romerske Kardinaler, men derimod mange franskmænd og støtter af Kong Karl II. Allerede samme dag, som Kardinalerne havde lukket sig inde, foretog de det første valg, hvor Kardinal Matteo Orsini blev valgt. Han afslog imidlertid at modtage valget, så dagen efter, den 24. December fandt den næste valghandling sted og denne gang faldt valget på Kardinal Benedetto Caetani, som accepterede afgørelsen. Der mumledes hurtigt om, at der havde været lusk ved valget, bestikkelser, løfter og underhåndsaftaler. Noget tyder også på, at Kardinalen - allerede mens Cølestin V var Pave - havde gødet jorden for sit eget valg. Og desuden havde han tilsyneladende været meget aktiv i at overtale Cølestin til at abdicere.
Hvad der derpå skete: Den nye Pave tog navnet Bonifacius VIII og han satte straks gang i forberedelserne til en afrejse fra Napoli for at slå sig ned i Rom med den hele Kurien. Efter ankomsten til Rom blev Bonifacius VIII kronet i Peterskirken den 23. Januar 1295 under stor festivitas. Bonifacius arbejdede herefter på at styrke Pavens magt overfor de romerske adelsfamilier og de forskellige konger, som ønskede Kirkens indflydelse mindsket i deres riger. Herved opstod der konflikter med både Colonna-familien og med den fanske Konge Filip 4, den Smukke. Konflikter der endte med, at disse angreb Paven i hans hjemby Anagni. Bonifacius VIII blev taget til fange - og selv om byens indbyggere befriede ham efter kort tid, havde han fået et knæk og døde kort tid efter, den 11. Oktober 1303. Af frygt for at der skulle udbryde krig mellem alle de parter, der nu ønskede magten, blev det følgende Pavevalg hurtigt overstået. Efter blot 11 dage blev Benedikt XI ny Pave.
Liste over de 22 Kardinaler, der deltog i konklavet i 1294: Francesco Ronci, Kardinal ved Kirken San Lorenzo in Damaso deltog ikke i konklavet.
Litteratur om Conclave 1294: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|