Via Urbano Rattazzi er en lang, snorlige gade på Esquilinhøjen, hvor den løber mellem Via Giolitti og Via Carlo Alberto og undervejs skæres af de med jernbanelinien parallelt løbende gader Via Filippo Turati, Via Principe Amedeo og Via Napoleone III.
Husene på begge sider af Via Rattazzi stammer fra 1880'erne, da kvarteret blev bebygget. Det er 5-6 etagers høje lejlighedskomplekser af den mere anonyme type, med pudsede facader med enkle vandrette lister, evt. kvadermønster på de nedre etager, og mange vinduer, som måske er forsynet med vandrette overliggere eller trekantede gavlfelter. Stueetagerne er i nogle tilfælde indrettet til butikslokaler eller restauranter, ligesom her ligger flere hoteller - i bekvem afstand fra togstationen.
Omtrent midtvejs brydes det lidt monotone gadeforløb af det grønne anlæg på Piazza Manfredo Fanti, der huser både rester af den gamle Servius-Bymur og den spændende bygning Acquario Romano.
Og når man nærmer sig udmundingen i Via Carlo Alberto, mødes man af det spændende kig over mod den gamle Kirke San Vito. Bag Kirken gemmer Gallienus-Buen sig, den gamle byport Porta Esquilina, og lidt til højre på Via Carlo Alberto ses i en husvæg et lille stykke af den gamle Bymur, den samme, som man mødte på Piazza Fanti.
Bymuren rejste sig mellem disse 2 punkter i området vest for Via Ratazzi og da den efter det 1.århundrede før Kristus gik i forfald og af brug, bebyggedes området med store landsteder og beboelser. Her lå måske på vestsiden Macellum Liviae og tilsyneladende løb der, næste parallelt med Via Ratazzi en antik gade ved navn Vicus Fori Esquilini. Et stort stykke brolægning herfra er udgravet mellem Via Napoleone III og Via Principe Amedeo.
Via Rattazzi mod Via Carlo Alberto og Kirken San Vito