ANNAS ROM GUIDE

Arco di Gallieno : Gallienus-Buen

Via di San Vito

Midt i den lille gade Via di San Vito, der løber mellem Largo di Sant'Alfonso ved Via Merulana og Via Carlo Alberto på Esquilinhøjen, står en gammel travertinbue, der spænder over hele gadens bredde og nærmest "vokser ud af" husene på begge sider: et almindeligt beboelseshus på sydsiden og muren ind til den lille Kirke Santi Vito e Modesto på nordsiden.

Gallienus-Buen med Kirken Santi Vito e Modesto til venstre
Gallienus-Buen med Kirken Santi Vito e Modesto til højre

Buen kaldes idag "Arco di Gallieno" : Gallienus' Bue eller Gallienus-Buen (på latin: Arcus Gallieni), og nogle gange på grund af nabokirken også Arco di San Vito. Den stammer fra Kejser Augustus' tid (31 før Kristus-14 efter Kristus), hvor Kejseren lod den gamle byport i den Serviske Bymur Porta Esquilina genopbygge. Buen bar en indskrift til minde om dette, men den er ulæselig idag.

Det gælder næsten også indskriften på den smalle dekorationsfrise, der bæres af Buens hjørnesøjler og minder om en istandsættelse i 262, hvor den romerske borger Marcus Aurelius Victor viede Buen til Kejser Gallienus og dennes hustru Salonina: "Gallieno clementissimo principi cuius invicta virtus sola pietate superata est et Saloninae sanctissimae Aug. Aurelius Victor v e (=vir egregius) dicatissimus numini maiestatique eorum" ("Den udmærkede Aurelius Victor (dedikerer denne Bue til Gallienus, den nådige prins, hvis uovervindelige dyder kun overgåes af hans fromhed/rigtige handlemåde. Og til Salonina, den mest pletfrie Kejserinde. Med den største hengivelse for deres magt og majestæt").

Indskriften, der er i 2 smalle linier, gentages på begge sider af Buen.

Lansford (se litt.note forneden) anfører, at dedikationen erstatter den tidligere fra Augustus-tiden, og at hele det øverste stykke af Buen blev renset men ikke udfyldt med en ny indskrift, hvilket skulle indikere, at det egentlig var meningen at her skulle have stået en dedikation til Gallienus' far, Valerian, i anledning af hans sejr over Partherne. Sejren udeblev imidlertid og i stedet blev Valerian taget til fange og henrettet af den fjendtlige hær (i 260 efter Kristus) og projektet med en hyldestdedikation forladt.

Kejser Gallienus besad en større landejendom udenfor Bymuren, Horti Liciniani, og for at nå derud, skulle han og hans følge passere Porta Esquilina - hvor han så kunne glæde sig over sin undersåts loyale hyldest.

Gallienus-Buen med Kirken til venstre. Det var denne side, der vendte ind mod byen indenfor Bymuren. Indskriften med dedikationen til Kejseren ses i det smalle dekorationsbånd, der bæres af hjørnesøjlerne.
Gennem åbningen kunne man se ud til området omkring Forum Esquilinum, Macellum Liviae og den fontæne, hvis rester idag kaldes "Trofei di Mario".

Gallienus-Buen med Kirken til højre. Det var denne side, der vendte ud mod det åbne landskab udenfor Bymuren.
Gennem åbningen kunne man se ind i den travle by og nedad den befærdede Clivus Suburanus.

Gallienus-Buen set mod området udenfor byen (dvs. mod Via Carlo Alberto)
Gallienus-Buen set ind mod byen, dvs. ned mod Via Meulana

Den nuværende Bue er kun én af ialt 3, som udgjorde den gamle Porta Esquilina. Rester af den ene af disse - som iøvrigt var mindre end midterbuen - kan ses i Buens venstre side ind mod facaden til Kirken San Vito. Sidebuerne skal være blevet revet ned i forbindelse med kirkebyggeriet i 1477. (læs mere om den gamle Byport og Servius-Muren)

Gennem Byporten passerede den gamle vej Clivus Suburanus, der her løb omtrent som nutidens Via di San Vito.

Buen flankeres af høje, flade marmorsøjler med korintiske kapitæler, der som ovenfor nævnt bærer det smalle dekorations- og indskriftsbånd under et bredere felt, som tidligere bar indskriften fra genopbygningen under Augustus. På Buens indersider er der brede flade søjler under nogle gesimser, de bærer selve bue-konstruktionen. Åbningen er 7,16 meter bred, 8,80 meter høj og 3,38 meter dyb. Man mener, at sidebuernes mål har værer 3,45 i bredden, 5,53 i højden og 2,28 i dybden. Richardson (se litt.note forneden) antager, at Aurelius Victor lod Buen udstyre med statuer og en udsmykningsfrise i metal, da man stadig kan se de huller, som kan have båret en sådan. Desuden mener han, at Buens proportioner er således, at den ikke har haft nogen "attika" (dvs. en lav muroverbygning over f.eks. en bue).

Buen havde en vis betydning i Middelalderen, hvor den kaldtes "arcus pictus": "den bemalede bue". Man formoder, at bemalingen bestod af fresker med religiøse motiver i forbindelse med den nærliggende Kirke. Nylige restauringer har vist rester af sådanne dekorationer. I Buens øverste punkt ophængte man desuden nøglerne fra Byporten Porta Salcicchia i Viterbo, som var blevet overleveret til Rom som tegn på underkastelse i 1225. De hang her i en jernkæde så længe som til 1825!

Gallienus-Buen udgjorde i midten af 1400-tallet grænsen for det område omkring Santa Maria Maggiore, som Pave Nikolaus V havde givet skattefrihed for at fremme salget af vin og fødevarer til pilgrimmene ved Kirken.

 

Litteratur og link om Arco di Gallieno:
Coarelli, Filippo: Roma. (Guide archeologiche Laterza). Roma-Bari, Edizioni Laterza, 3.edizione, 2003.
- side 234.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990. - Ny udgave, Samleren, 2000.
- side 251.
Guide Rionali di Roma. Fratelli Palombi Editori, 1973- .
- Rione XV : Esquilino. side 95- 97.
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 142-143.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23.
Malizia, Giuliano: Gli archi di Roma. 2. ed. Newton Compton editori, 1996.
- side 228-231.
Pinelli, Achille: Le chiese di Roma negli acquarelli di Achille Pinelli. A cura di Bruno Brizzi, testi di Liliana Barroero, Daniela Gallavotti Cavallero. Roma, Editore Colombo, 1. ristampa, 1990.
- side 199, 315.
Quercioli, Mauro: Le mura e le porte di Roma. 2.ed. Newton Compton editori, 1993.
- side 79, 82, 85.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 25-26, 302-303.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005.
- Volume 3: Trastevere, Borgo, Esquilino, Ludovisi, Sallustiano, Castro Pretorio, Celio, Testaccio, San Saba, Prati.
- side 998.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 128.
Romeartlover: Ss.Vito e Modesto.
Wikipedia: Porta Esquilina (italiensk tekst).
Wikipedia: Arch of Gallienus (engelsk tekst).
Wikimedia Commons: Arch of Gallienus (billeder).


Kort over området
Fotos fra Esquilinturen
Seværdigheder i området
Steder i området
Personer med tilknytning til området
Tilbage til Esquilinturen
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 4.9.2011 og sidst opdateret d. 10.10.2011