Gaden Via di San Teodoro løber i Roms kvarterer Rione Ripa og Rione Campitelli mellem Palatinhøjen mod øst og Velabro-dalen mod vest. Fra Forum Romanum i nord til Piazza di Sant'Anastasia og Via dei Cerchi i syd.

Vejen kalkerer den antikke Vicus Tuscus og har navn efter den meget gamle Kirke San Teodoro, som rejser sig mod Palatins skråning omtrent midtvejs på gadens østside.

EN TUR GENNEM VIA DI SAN TEODORO:

Gadens østside:

Gadens start mod syd er egentlig blot en fortsættelse af den endnu mere sydfra kommende Via dell'Ara Massima di Ercole, som starter syd for Circo Massimo og ved Aventinhøjens fod. Nord for Circus krydses tværgaden Via dei Cerchi og gadeforløbet skifter navn til Via di San Teodoro.

På højre side står først en 2-fags gavl i 2 etager, som tilhører den lange sydøstlige række af huse tilhørende Kirken Sant'Anastasia al Palatino, der knejser for enden af den aflange plads Piazza di Sant'Anastasia, som udgør det første stykke af Via di San Teodoro.

Herefter følger den lange teglstensmur, som afgrænser og støtter Palatinhøjens vestlige skråning. Bag muren - der et stykke henne afbrydes af en høj bue i travertin med en aflåst gitterlåge ind til højen - ses de mange høje træer og planter på Palatin, hvor der på toppen i Antikken stod en Tempel for den frygiske modergudinde Cybele, der på italiensk også kaldes Magna Mater. Længere fremme er det Farnese-familiens store park, Orti Farnesiani, der dominerer højsiden.

Teglstensmuren fortsætter på gaden østside, men er nu næsten dækket af vedbendranker, indtil den langt fremme - i nr.7 - afbrydes af en hvidkalket mur i 2 etager med 4 tilgitrede vinduer og den pudsede facade dekoreret med svagt fremspringede søjler og vandrette gesimser. Over den lille dør i midten er opsat en travertinplade med relief af en 2-hovedet ørn. En lavere mur med gitterværk og låge skærmer nu forpladsen og indgangen til den gamle Kirke San Teodoro, som ligger tilbagetrukket mod Palatinhøjens skråning. På stolperne mellem gitterværket står indridset: "Hoc - Templum - Sancto - Theodoro - militi - martyri - dicatum est" : "Denne helligdom er viet til soldatermartyren San Teodoro". Både i højre og venstre side af muren sidder indskriftsplader med forbud mod at henkaste affald i området.

Via di San Teodoro fortsætter derefter med på højre side en lav mur med et højt gitter, bag hvilket man kan se ruinerne af det såkaldte Domus Tiberiana.

Gaden slutter her i en tværgade blot kaldet "Foro Romano".

Gadens vestside:

Med start overfor Piazza di Santa Anastasia og hjørnet af Via dei Cerchi har man på vestsiden af Via di San Teodoro en lang række huse, kun afbrudt af enkelte sidegader.

På gadehjørnet står en høj, 4-etagers ejendom, antagelig oprindeligt i 3 etager med senere tilbygget overetage, lyspudset facade og 3 fag mod Via dei Cerchi, samt 5 fag mod Via di San Teodoro. I stueetagen er der mod førstnævnte gade 3 butikker, mens der mod sidstnævnte i midten i nr.90 er en gammel indgangsportal i travertin med en meget ødelagt indskrift over døren: Philippus Z.... Det er det såkaldte Palazzo Zonca, som blev opført omkring 1857, men tilhørende en gammel romersk slægt, som både bestod af kunstnere og som i 1600-tallet bestred tillidshvervet som kvartersledere (caporioni). Filippo Zonca døde før 1857 og efterlod sig børnene Primo, Teresa, Annunziata og Carolina Zonca. Til højre for portalen findes en lille smal dør med nr. 88 og et lille vindue.

Palazzo Zonca har bagmur med 4 fag vinduer ud mod en meget lang baggård, eller indkørsel til de bagvedliggende bygninger.

På den anden side af indskørslen står et langt, lavt, 2-etagers hus med facade i okkerfarvet puds og først en lang vindues- og dørløs mur, hvorefter der følger et stykke med 3 fag: høje vinduer på førstesalen og en dør samt 2 vinduer i stueetagen. Sidemuren mod indkørslen har 4 fag.

Til højre herfor står en lavere 2-etagers bygning i form af en lang okkerfarvet mur med enkelte mindre vinduer og 2 store vognporte samt over disse et stort skilt med teksten: "Mercato Agricolo a vendita diretta Roma - San Teodoro". Fulgt af endnu en lang 2-etagers facade, der dog er lidt højere end Torvehallens. Her er 10 fag vinduer på førstesalen og 8 samt 2 indgangsdøre i stueplan (nr. 72 og nr. 70 (?). Inde bag facaderne står en lidt speciel 6-kantet bygning med kuppel, som i 1870'erne blev opført til brug for fiskemarked, der skulle flyttes fra de historiske omgivelser i Portico d'Ottavia. Fra 2009 har lokalerne været benyttet til grøntsagsmarked.

Det sidste hus før sidegaden fra venstre - Via del Velabro - er en 4 etager høj bygning med 4 fag i en lyseblå pudset facade, hvori der i stueetagen til venstre er en bred indgangsdør i nr. 66 og til højre en smal dør i nr. 64. Mod sidegaden har ejendommen 1-2 fag og ikke mindre end 5 etager eftersom gadeniveauet skråner nedad mod Velabro-området.

Efter Via del Velabro står der på det modsatte gadehjørne en rosa-pudset facade i 3 etager med 2+5 fag og indgang i nr. 19 mod sidegaden og 2 fag mod Via di San Teodoro. Bygningen er knyttet til klosteret Convento di San Giorgio in Velabro.

Til højre ses en meget lang 2-etagers facade med ikke mindre end 11 fag i den lystpudsede mur uden udsmykning. I det 3. fag er der en smal dør med nr. 60 og ved siden af en anden nummerløs dør. Også denne bygning er knyttet til det ovenforomtalte kloster eller til den efterfølgende klosterbygning, der idag er indrettet til hotel.

Kolbe Hotel Rome ligger i en 7 fags ejendom i 3 etager med en smuk renoveret facade med stentegning i hvidt puds i stueetagen og lysebrunt puds ovenover rundt om de profilerede vinduesbuer. Indgangsdørene findes i nr. 46, 48 og 50. Hotellets kerne er det gamle kloster fra 1625, som i begyndelsen af 1900-tallet fungerede som kollegium for franciskanerne, kaldet International Seraphic College, og som i 1912 ombyggedes til et nyt kloster, hvoraf en del stadig benyttes således idag, mens en anden del er ombygget til hotel og opkaldt efter Fader Maximilian Kolbe, en polsk Franciskanerpræst som døde i 1941 i Auschwitz og i 1982 blev helgenkåret af Pave Johannes Paul II. Bag hotellets mure findes en stor og smuk have.

En anden 3-etagers bygning med samme farve puds på facaden, men en anden opbygning af etagehøjde og vinduesindramning, står som hjørnehus mod den næste sidegade (Via dei Fienili). Huset har 8 fag mod Via di San Teodoro og 3 fag mod sidegaden. Ejendommen tilhører det føromtalte Hotel Kolbe og Klosteret Convento di San Massimiliano Maria Kolbe dei frati minori conventuali, men kaldes også Palazzo Cartone, opført i 1868 af adelsmanden Antonio Cartone, som det kan læses af indskriftstavlen på muren mellem nr. 42 og 38 (se foto fra borgato.be). I denne bygning åbnedes i 1870 det nye Italienske Kongeriges første kommunale drengeskole og i 1970 opsattes en tavle til minde om skolens første rektor Bernardino Bolasco (se foto fra borgato.be).

Sidegaden Via dei Fienili løber mod nordvest fra Via di San Teodoro og op mod Piazza della Consolazione og Capitolhøjens skråning.

På det nordlige gadehjørne står endnu en 3-etagers bygning med facade i lyst okkerfarvet puds. Der er 3 fag mod sidegaden og 7 fag mod Via di San Teodoro, hvor der midt i mellem dørbuerne forneden i nr. 34 er en lidt bredere indgangsdør til komplekset.

På vejen videre frem kommer man nu til 2 smallere, 3-fags huse. Det første i 4 etager med en tilbygget femte overetage og en høj kælder har facaden pudset op i en mørk okker farve, bortset fra en flisebelægning på kælderdelen. Indgangen, som har nr. 28 og sidder til højre, er indsat i en let profileret rektangulær karm under førstesalens altan. Også andensalen har altan, mens trediesalen blot har vinduer i enkle stukrammer.

Næste 3-fags hus er i 5 høje etager under et meget kraftigt fremspringende og rigt udskåret tagudhæng. Facaden er rigt udsmykket og pudset op i en lyserød farve mellem de flade gultpudsede søjler med korinthiske kapitæler, som løber fra andensalen og op til en frise under den øverste 4.sal. Muren til stueetagen og førstesalen er beklædt med kraftige, lyse, let tilhugne sten og indgangen i nr. 26 er indrammet af en profileret bue. Vinduerne på de øvre etager er i profilerede rammer med overliggere og relieffer af våbenskjold, blomsterranker og guirlander, samt nederst forsynet med svungne balustre. Mellem fjerdesalens vinduer sidder kraftige relieffer af våben og våbenskjold.

Næste hus har 6, ret smalle, fag og 4 etager, hvoraf stueetagen er meget høj og de øvrige ikke så høje. Nederst er facaden dækket af lyst puds med indridsede vandrette linier omkring et mindre, rektangulært vindue og en firkantet portåbning i hver side (nr.20 og nr.16) , samt i midten indgangsdøren (nr.18) i en profileret bue. Resten af facaden er i lyst okkerfarvet puds, vinduerne er rektangulære og i profilerede rammer, der på førstesalen har vandrette overliggere, på andensalen store svungne relieffer og på trediesalen mindre, men stadigt svungne, relieffer.

Naboejendommen har ligeledes 6 smalle fag, men en lavere stueetage, og er derfor højere med sine 5 etager og en lidt slidt okkerfarvet pudset facade uden megen dekoration. Også her er stueetagen dog dækket af et flisemønster. Der er en stor, bred indgangsport i en bue af tilhugne kvadersten i nr. 14 og en mindre indgangsdør i samme slags karm til højre herfor. I højre side er der på etagerne en række altaner, mens der i venstre side blot er vinduer.

Et smalt 3-fags hus i 5 høje etager er Gadens næste bygning. Facaden er i rødligt puds og flere steder dækket af vedbend. Flere altaner i forskellig længde og udformning er anbragt på etagerne, mens der i stueetagen er 2 døre, en smal indgang til venstre, en bred portbue i travertinramme i midten, samt et lille vindue til højre.

Herefter følger et lille og smalt hus med 3 etager i 1-2 fag og med slidt okkerfarvet pudset facade. Ud for højre side står en af Roms mange vandposte til drikkevand, en såkaldt "nasone".

Gadens sidste hus er hjørnehus mod gaden "Foro Romano", hvor Via di San Teodoro slutter. Ejendommen her er ret statelig - med en lang række fag, forskelligt antal og udførelse på hver af de 4 etager, hvorover der er tilbygget en ekstra tilbagetrukket tagetage. Der er tale om "Palazzina della Principessa di Viggiano", engang tilhørende Giovanna di Bauffremont principessa di Viggiano (1864-1935). Huset står her med indgang i Via di San Teodoro nr.2B (en smuk gammel udskåret portal omkring en bred buet karm med små relieffer og udført i 1921 af arkitekten Carlo Broggi. I nr. 2A er den anden portal i mere enkle linier under et par store våbenskjold. Muren mod sidegaden har 2 fag men ingen indgange, samt en lille sidebygning i et fag og kun 2 etager under en terrasse.

Ved gaden "Foro Romano" slutter Via di San Teodoro.

LIDT HISTORIE:

I Antikken løb den gamle vej Vicus Tuscus på omtrent samme strækning som nutidens Via di San Teodoro. Nede fra nordvesthjørnet af Circus Maximus og den lille gade, som løb mellem 2 rækker lejlighedskomplekser, hvorover Kirken Sant'Anastasia senere blev bygget, og op langs Palatinhøjens vestskråning, forbi det gamle Lupercal (grotten hvor hyrden Faustulus opdagede tvillingerne Romulus og Remus), Apollon-Alteret på højtoppen og trappen Scalae Caci. Siden forbi et hus, der i slutningen af 500-tallet/begyndelsen af 600-tallet blev til Diakoniet San Teodoro, og derpå nogle lagerhaller kaldet Horrea Agrippiana og et andet stort kompleks kaldet Horrea Germaniciana. Inde på Forum Romanum stod Basilica Iulia som grænse for Via di San Teodoro, mens der på gadens vestside også stod flere helligdomme.

Senere var det mest store haveanlæg tilhørende såvel privatpersoner og familier, samt kirker og klostre. På gadens første stykke ejedes den venstre side op mod Via del Velabro på et tidspunkt af Altieri-familien og omtaltes i år 1700 som "Terreno incolto dagli Altieri", jorden var altså ikke dyrket ("incolto"). På østsiden af gaden længere fremme udfyldtes en stor del af Palatinhøjen af Farnese-familiens storslåede haveanlæg, Villa Farnesiana, mens området omkring Kirken San Teodoro tidligere (i 1100-1300-tallet) havde tilhørt Frangipane-familien og været omtalt som "Vigna e Palazzo dei Frigipane".

På gadens østside efter Via del Velabro ejedes jorden af klostreret ved San Giorgio in Velabro og det gamle Franciskaner-kloster (fra 1625). Langs dette stykke af gaden løb den oldgamle afvandingskanal Cloaca Maxima fra Forum-dalen og frem til lidt før nutidens Via dei Fienili, hvor den drejede skarpt mod vest.

Litteratur om Via di San Teodoro:.
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 25.
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 824-825.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione XI, Campitelli, Parte Quarta / a cura di Carlo Pietrangeli - 2. edizione. - 1979. ------- side 4, 30, 34.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 29 - NB:før de nyeste fund !
Le Strade di Roma. - Roma: Newton & Compton editori, 2004.
- Volume Terzo: P-Z. --------- side 1245-1246.
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 337-338.
Borgato.be: Via di San Teodoro.
Info.roma.it: Via di San Teodoro, Roma.
Roma Segreta: S. Teodoro.