|
|
|
Piazza di Sant'Anastasia Se ovenfor nr. 16 på Kort over Velabro-Turen |
|
Denne Plads er opkaldt efter den Kirke, som rejser sig for Pladsens sydøstlige ende: Chiesa di Sant'Anastasia, opstået som tidligtkristent bedehus (Titulus Anastasiae) i 300-tallet og viet til helgeninden Sant'Anastasia, som led martyrdøden i begyndelsen af 300-tallet og hvis knogler hviler under højalteret i Kirken. Pladsen befinder sig i kvarteret Rione Campitelli, der omfatter højene Capitol og Palatin, og Piazza di Sant'Anastasia befinder sig netop nedenfor Palatin's sydvestligste hjørne, med den gamle væddeløbsbane Circus Maximus på sin sydside, afgrænset af gaden Via dei Cerchi. Mod nordvest løber gaden Via di San Teodoro langs Palatinhøjens vestside. Tidligere lå denne Plads i et landligt område, omgivet af køkkenhaver, marker og vingårde, og på området græssede både okser, geder og svin. Synet var meget pittoreskt og blev det ikke mindre, da den noget nordligere beliggende Piazza Montanara blev fjernet og de såkaldte "burini" rykkede til Piazza di Sant'Anastasia. "I burini" var bønder fra omegnen, der drog til Rom for at søge arbejde og opholdt sig på foretrukne pladser, hvor arbejdsgiverne nemt kunne finde dem. I Antikken var det senere landlige område imidlertid kraftigt bebygget, der er påvist både rester af et lejlighedskompleks, en såkaldt "insula" på Pladsens nordlige område, og rester af taberner og lagerbygninger mod syd. En smal gyde, en "vicus", løb mellem de sydlige bygninger og de nordlige, på hvis østligste del Kirken blev opført ovenpå rester af tilskuerbalkonerne (kaldet "maenianum") mod Circus Maximus. I 1679 fik Pladsen sin nuværende form, da Kirkens kanniker, omtalt som "il Capitolo dei canonici della Basilica di Santa Anastasia", lod arkitekten Giovanni Tommasi Ripoli tegne det nye udseende, idet småhusene på Pladsens højre side blev inddraget i stedets scenografi. ET KIG PÅ PIAZZA DI SANT'ANASTASIA: Pladsen ligger lidt gemt af vejen for Roms voldsomme trafik og er derfor meget fredfyldt, også fordi den er lukket af for parkerede køretøjer og i stedet forsynet med bænke, en drikkevandpost og store potter med små træer. Når man står i starten af Via di San Teodoro og kigger mod øst - frem mod Kirken - ses på Pladsens nordside (til venstre) en høj og lang støttemur mod Palatinhøjen. udført i lystbrændte teglsten. For enden af Pladsen rejser Kirkens tredelte facade sig. Den er i 2 etager og den midterste del har som tredie etage et bredt trekantet gavlfelt, mens de 2 sidedele krones af smalle klokketårne. På Pladsens sydside (til højre) står en lang, lav, 2-etagers husrække, sammensat af flere småhuse, der har en fælles 2-fags gavl mod Via di San Teodoro og bagside ud mod Via dei Cerchi. Mod Pladsen har husrækken omkring 11 fag og heriblandt flere indgangsdøre i brede travertinrammer, samme slags som findes omkring de kvadratiske vinduer. Da Pladsens niveau skråner svagt, er der foran dørene tættest på Kirken færre trappetrin op til dørene end der er fremme mod gadehjørnet.
Litteratur om Piazza di Sant'Anastasia:. |