|
|
|
Titulus di Sant'Anastasia Se nr. 16 på Kort over Velabro-Turen |
|
Allerede før Pave Damasus I's tid i perioden 366-384 var der for foden af Palatinhøjen indrettet en lille "huskirke" ("titulus") i nogle bygninger, der tidligere dels havde været del af det administrative kompleks omkring væddeløbsbanen Circus Maximus, dels havde indeholdt lejligheder og butikker. Stedet var meget centralt, tæt på de kejserlige paladser på Palatin og samtidig vendt mod det folkerige kvarter langs floden i den flade Velabrumdal, hvor der var en livlig trafik og handel, og hvor der færdedes handelsmænd fra alle kanter af Riget medbringende mange forskellige religiøse opfattelser. Det fortælles, at der her lå et hus, tilhørende en vis Publius som var gift med en Anastasia, søster til Kejser Constantin den Store (306-337). Denne Anastasia var ligesom sin broder kristen og i sit hus lod hun indrette en lille huskirke, som blev viet til hendes navnesøster, helgeninden Santa Anastasia af Sirmium, der havde lidt martyrdøden i år 304. Den lille huskirke, kaldet Titulus Anastasiae, fik stor indflydelse på indførelsen af Kristendommen i dette område, som ellers var nærmest dækket af hedenske templer til halvguden Hercules, til guden Mithras og både de vigtigste af de romerske guder, samt til mange ældgamle guddomme. Midt i denne hedenskab stod Titulus Anastasiae som det eneste kristne "fyrtårn" og det indtil der på Forum Romanum indrettedes kirkerne Santa Maria Antiqua og Santi Cosma e Damiano. Den sidste måske først i 500-tallet, den første måske indrettet i 570'erne. Udover de gamle hedenske templer og helligdomme, var området også fuldt af myndighedsbygninger, som under det byzantinske styre (330-641) benyttedes af disse Kejseres stedfortrædere og administrationsapparat, hvilket medførte, at den senere udvidede Kirke Sant'Anastasia blev styrets og denne befolkningsgruppes officielle kirke. Titulus Anastasiae var centralt placeret, også fordi hovedfærdselsåren mellem Peterskirken og Circus Maximus samt Palatinhøjen løb lige forbi. Der var tale om en overdækket gade, en buegang eller hellere: en række buegange med forskellig betegnelse på de forskellige strækninger. Hele komplekset omtaltes som Porticus Maximae, mens buegangen udenfor Sant'Anastasia kaldtes Porticus Gallatorum og stykket lidt mod nord for: Porticus Crinorum. Med tiden udvidedes den lille huskirke til en stor "basilica" med 3 skibe og enkelte sidekapeller. Mange ombygninger og restaureringer har den undergået i tidens løb og idag er der i Kirken Sant'Anastasia al Palatino kun få spor af dens tidlige historie, dog har tværskibet og den første del af apsisrundingen rester af murværk fra 300-tallet og i den nordlige mur kan man se et stykke teglstensmur fra de gamle butikker, som er bevaret i kælderen. I Kirkens venstre side står i det lille kapel et alter, som siges at have været benyttet af Sankt Hieronymus (342-420) og af Pave Gregor den Store (590-604). Under nutidens Kirke kan man besøge udgravningen af de antikke ruiner, som har haft forbindelse med det nærliggende Circus Maximus .
Litteratur om Titulus Anastasiae: |