|
|
4.århundrede Den hellige Anastasia døde ifølge overleveringen martyrdøden i begyndelsen af 300-tallet i byen Sirmium i den romerske provins Pannonia. Legenden fortæller, at den kristne Anastasia blev alene i verden, da hendes moder døde, og derefter mod sin vilje gift væk til en mand, som stadig dyrkede de hedenske guder. Hun undgik ham dog og sammen med sin tjenestepige hjalp hun i hemmelighed andre kristne, som holdtes i fangenskab. Hun toges også selv til fange og blev sultet, men opgav ikke sin tro af den grund. Hun blev sammen med sine tjestepiger udsat for tortur, men da intet kunne ændre deres mening, blev de sammen med 200 andre unge piger forjaget til en ensomt beliggende øde ø. Til sidst blev Anastasia dog dræbt, bundet til en pæl og brændt. Det skal være sket den 25. December år 304 under de kristenforfølgelser, som Kejser Diokletian havde beordret. Allerede på et tidligt tidspunkt lader det til, at Sant'Anastasia blev dyrket i Rom, hvor der i nogle butiksbygninger i lokalerne ved tilskuerbalkonerne over Circus Maximus blev indrettet først en mindre huskirke, Titulus Anastasiae, og senere en større Kirke kaldet Basilica di Sant'Anastasia al Palatino. Helgenindens knogler og aske blev ifølge legenden samlet af en from kvinde ved navn Apollonia og begravet i Sirmium. Omkring år 460 blev de imidlertid flyttet til Konstantinopel af Patriarken Gennadio (458-471). Kulten bredte sig og i slutningen af 300-tallet viedes den omtalte Kirke i Rom til Santa Anastasia. På et ukendt tidspunkt blev helgenindens relikvier ført til Rom, hvor de blev anbragt under højalteret i den ovennævnte Kirke. Ifølge nogle fortællinger kom de her til at hvile sammen med hendes moders knogler. Den 4. Febraur 1678 blev Anastasia's rester genfundet og ca 50 år senere blev de den 25. April 1722 flyttet til en kostbar urne af Kardinal Nuno de Cunha. Sant'Anastasia fejres i kirkerne den 25. December. Hun må ikke forveksles med 2 andre helgeninder af samme navn, der led martyrdøden i Rom. Den ene Santa Anastasia dyrkes sammen med en anden helgeninde som "Sante Basilissa e Anastasia", 2 kristne romerske kvinder, der døde omkring år 67-68. Deres relikvier skal være opbevaret i Kirken Santa Maria della Pace i Rom.
Litteratur om Sant'Anastasia: |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|