ANNAS ROM GUIDE
Titulus/Titolo

En titulus (latin, flertal: tituli - italiensk: titolo, titoli) er betegnelsen for de ældste kristne menigheders samlingssted, dette var ofte et rum i et privathus, hvis ejer lagde navn til dette "bedehus".

Betegnelsen er kendt fra det 3.århundrede, da der i løbet af dette skete en kraftig vækst i den kristne menighed i Rom. Den fik flere og flere tilhængere og det blev vanskeligere at få det til at fungere som én stor menighed. Derfor blev det nødvendigt at oprette flere centre for præstebetjeningen af de troende.

Under Pave Fabianus (236-250) blev byen opdelt i 7 kirkelige distrikter og kort efter oprettedes de såkaldte "tituli". De enkelte kvarterer blev forsynet med en hjemmekirke ("Domus Ecclesiae"), det vil sige et hus, som ejedes af menigheden, hvor de kristne kunne mødes til bøn og gudstjeneste. Disse huse blev enten købt af menigheden eller overdraget den som gave.

I hvert titulus var der nogle rum til beboelse for kirkens personale i det pågældende område. I løbet af det 4.århundrede blev betegnelsen almindeligt brugt og den ledende præst havde titlen "Cardinalis", kirkerne kaldes da "titulær-kirker", da de giver navn til de kardinaler, der er tilknyttet dem.

Den tidligst kendte titulus i Rom er den ved kirken Santi Giovanni e Paolo (Titulus Bizantis et Pammachii) på Monte Celio, mens den sidste af de oldkristne er den ved kirken San Vitale (Titulus Vestinae) fra det 5.århundrede.

Oprettelsen af de romerske tituli var et vigtigt punkt i kirkens historie, da de er grundlaget for den struktur, der senere bliver til sognet. Ligeledes er deres betydning for udviklingen af kirkebygningen af Basilica-typen væsentlig.

Under mit turforslag "Tituli i Rom" kan du læse om de andre tituli.


Bøger/links om Titulus
Turforslag
Steder
Seværdigheder
Personer
Fotogalleri
Bykort
Bøger og links om Rom
Restauranter
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - sidst opdateret 12.1.2004