Mere om San Gregorio Magno

KIRKENS HISTORIE:

Kirken blev oprindeligt grundlagt som kapel sammen med et kloster af San Gregorio Magno, den senere pave Gregor I, den Store, på hans ejendom på Monte Celio, hvor han var født og opvokset. Den blev fra starten indviet til Apostlen Andreas.

I dette kloster levede Gregor selv som munk og herfra sendte han en gruppe munke under ledelse af Sankt Augustin ud for at kristne England.

I 592 blev Gregorio pave og udvidede da klosteret og kapellet til en lille kirke for Sant'Andrea Apostolo. Den lille kirke kaldtes ofte Santi Andrea e Gregorio al Celio eller San Gregorio in Clivo Scauri, fordi den lå tæt på den antikke vej Clivus Scauri.

Efter Gregors død i 604 blev klosteret forladt og først med Pave Gregor II (715-731) blev kirken bygget om med det nye navn som minde om hans store forgænger og munkene vendte tilbage til Celio.

I 1573 overgik klosteret til Camaldoleser-ordenen, som byggede indgangspartiet, der i 1642 blev ombygget efter tegning af Giovanni Battista Soria.

I 1600 lod kardinal Antonio M.Salviati opføre et kapel af Francesco da Volterra og Carlo Maderno.

I 1602-03 lod Kardinal Cesare Baronio oratorierne for Santa Barbara og Sant'Andrea forny og byggede et nyt for Santa Silvia, så der opstod en arkitektonisk helhed af de 3 oratorier. Senere blev de dekoreret på foranledning af Kardinal Scipione Caffarelli Borghese, som også i 1629-1633 lod Soria bygge kirkens nuværende travertin-facade, som igen blev ombygget i 1725 af arkitekten Francesco Ferrari til det udseende, den har idag.

Af den gamle kirke fra det 8. århundrede og ombygningerne i løbet af middelalderen er der meget lidt tilbage:
Det smukke cosmatiske gulv fra 1200-tallet.
"Stanza di San Gregorio", som er et lille rum for enden af det højre sideskib. Her skal helgenen have sovet på en hård sten, som kan ses bag et tilgitret vindue og her står også San Gregorio's bispetrone af marmor.
Samt de 16 søjler, som bærer buerne mellem kirkeskibene.

Cappella Salviati er fra 1600 bygget af Francesco da Volterra og Carlo Maderno. Her findes et meget smukt relikvie-gemme fra 1469 udført af Andrea Bregno og hans hjælpere. Her hænger også til højre for alteret det maleri af Jomfru Maria med barnet fra slutningen af 700-tallet, som ifølge legenden har talt til San Gregorio. Loftet er dekoreret af Giovanni Battista Ricci da Novara i år 1600.

På begge sider af hovedalteret står en smuk statue af Paolo Romano fra sidste halvdel af 1400-tallet: San Gregorio Magno på venstre side og Sant'Andrea Apostolo på højre side. Ifølge nogle er de udført af Andrea Bregno, som måske har arbejdet for Paolo Romano.

Cappella di San Gregorio er fra 1727 med et marmor-alter fra slutningen af 1400-tallet af Luigi Capponi og et maleri af "Ærkeenglen Michael blandt helgener" af Signorelli-skolen.
Et af basreliefferne på alteret gengiver legenden om San Gregorio og Kejser Trajan: Paven mente, at Trajan var en af de "retfærdige" hedninge, og bad derfor til Gud om hans sjæls frelse og tilbød for at opnå dette selv at gennemgå de hårdeste prøvelser.