Via Carlo Alberto med et stykke af den gamle bymur, som kom nede fra Via di San Vito og fortsatte skråt over den nuværende gade mod Stazione Termini.
På Servius-Murens nordvestlige strækning løb den over det sted, hvor gaderne Via Salandra og Via Carducci mødes idag. Her kan stadig ses flere rester af muren.
Efter Monte Magnanapoli (til højre i billedet) løb muren mod vest over eller langs en bakkekam, som lå omtrent der hvor Piazza Venezia og Via dei Fori Imperiali mødes idag. Denne bakkekam blev fjernet under Kejser Trajan.
Omtrent her må bakkekammen havde ligget og heroppe eller lige nedenfor lå den byport, som gav adgang til byen fra Via Flaminia, nutidens Via del Corso (ses midt i billedet).
Fra Piazza Venezia ser vi ud mod Via dei Fori Imperiali. Da Servius-Muren blev anlagt, dækkede bakkekammen for udsigten og hindrede bekvem færdsel. Kammen forbandt Magnanapoli og Quirinalområdet (til venstre) med Capitolhøjen (til højre). Muren fortsatte til højre rundt om Capitolhøjen og ned til floden.