ANNAS ROM GUIDE

Via Tabernola

- efter 1575 kaldet Via Gregoriana og dernæst Via Merulana -

(Klik her for at se historiske kort over Via Gregoriana i perioden 1576-1748)


I Middelalderens Rom lå der et område kaldet "Regio tabernole" mellem kirkerne Santi Quattro CoronatiCeliohøjen, Santi Marcellino e Pietro i lavningen nordøst herfor, dengang kaldet Vallis Tabernole, og Kirken San Matteo, som lå oppe på den bakke, som endte med Santa Maria MaggioreCispiushøjens top.

Gennem denne dal og op over bakken løb en vej, som kaldtes Via Taberna eller Via Tabernola, i omtrent samme forløb som den antikke gade Via Merulana ab Isis et Serapis.

Navnet "taberna" eller "tabernola" skal gaden ifølge Delli (se litt.note fornede) have fået fordi der på denne gade lå mange små butikker, kaldet taberner.

Da Paverne var vendt definitivt tilbage til Rom efter den lange periode i Avignon (1309-1377) og forholdene i byen var blvet roligere efter perioden med Det Store Skisma (1378-1417), begyndte Paverne at forskønne og forbedre Rom. Dette gjaldt også veje og gader og allerede Pave Pius IV havde i 1565 sørget for, at der var blevet foretaget nogle - men tilsyneladende mindre - forbedringer af kortere strækninger af Via Tabernola.

Og hvorfor nu det? Ja, samtidige kilder omtaler gaden som snoet og krum. Den havde en snørklet forløb, der gjorde at den distance man måtte igennem var meget længere end nødvendigt; den var smal og dermed vanskeligere passabel for vogne eller større menneskeskarer, som nu var begyndt at vandre rundt mellem Roms vigtigste kirker; og ydermere løb den fra højtoppe ned i en dalsænkning og op på højene igen, så den var også anstrengende at færdes på.

Paven havde bevilget 2200 scudi til dette forbedringsarbejde, som blev fortsat under Pave Pius V i perioden 1565-1568. Under den sidste periode måtte der yderligere midler til, nemlig 2458 scudi.

I 1572 blev Gregor XIII Pave og nu blev arbejdet med udbedringen af Via Tabernola sat i gang igen. Grunden var det kommende Jubelår 1575, hvor man ventede store mængder af rejsende til Rom, og det var vigtigt, at disse kunne komme rundt til de forskellige pilgrimskirker, og at kirkerne var i stand til at modtage så mange besøgende.

Denne gang var udbedringen af mere omfattende art, idet vejen simpelthen blev helt omlagt, så den endte som en fin ny, bred og komfortabel vej, der svarer til den nuværende Via Merulana. Den førte nu i et fuldstændigt lige og bredt spor mellem kirkene Santa Maria Maggiore og San Giovanni in Laterano for at lette pilgrimmenes vandringer og for at undgå "trafikpropper" og skærmydsler. Derimod blev der på dette tidspunkt ikke gjort noget ved de mange bakker og terrænets forskellige niveuer. Den "nye" vej kom til at bære Pavens navn og kaldes Via Gregoriana.

Efter Leonardo Bufalini's kort fra 1551: Plan over Via Taberbola, 1551. Efter Leonardo Bufalini.

1 : Santa Maria Maggiore
2 : Sant'Antonio Abate
3 : Sant'Andrea Cata Barbara
4 : Vigna di Santa Prassede
5 : Vigna di Santa Pudenziana
6 : San Vito
7 : Gallienus-Buen

8 : San Giuliano
9 : Sant'Eusebio
10: Trofei di Mario
11: Santa Prassede
12 : San Martino ai Monti
13: Sette Sale
14: San Matteo

15 : Santi Marcellino e Pietro
16 : Scala Santa
17 : San Giovanni in Laterano
18 : Dåbskapellet San Giovanni in Fonte
19 : Hospitaler
20 : Porta Asinaria og Porta San Giovanni

Litteratur om Via Tabernola:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 817. ....
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
-kort nr.23 + 30.
Lugli, Piero Maria: Urbanistica di Roma : trenta planimetrie per trenta secoli di storia. Roma, Bardi Editore, 1998.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Cinquecento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Giulio II a Clemente VIII. Leo S. Olschki Editore, 2008. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, XII).
- side 198, 213, 214, 229, 244, 271-272, 273, 291, 313, 319, 372.
Simoncini, Giorgio: Roma : le trasformazioni urbane nel Quattrocento. Vol. I : Topografia e urbanistica da Bonifacio IX ad Alessandro VI. Leo S. Olschki Editore, 2004. (L'ambiente storico : Studi di storia urbana e del territorio, X).
- side 53, note 166 og dis.12 (ill.).

Fotos fra Via Merulana
Plan over gaden
Kort over området
Kort over området i Antikken
Bo og spise i området
Bøger og links om Via Merulana
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 1.11.2011 og sidst opdateret d. 16.8.2012