Piazza di Porta San Giovanni er den store plads, som ligger foran Laterankirkens hovedindgang, mellem et stort stykke af den Aurelianske Bymur med byportene Porta San Giovanni og Porta Asinaria, på Pladsens sydside, og de i 1589 opførte bygninger, som rummer nogle af Kirkens ældste og vigtigste skatte, på nordsiden. Nemlig Pavernes private kapel Sancta Sanctorum og den trappe, som efter sigende skulle stamme fra Pontius Pilatus' hus i Jerusalem: Scala Santa. Samt en mur, hvorpå der er opsat en kopi af en mosaik fra Triclinio Leoniano, Pave Leo III's spisesal fra det 8.århundrede.

Pladsen kan også opleves som flere dele: som udløberen af det lange grønne parkområde, som strækker sig mellem Bymuren og Via Carlo Felice; som et trafikknudepunkt, hvor den trafikken snor sig gennem Porta San Giovanni til Piazzale Appio og Via Appia Nuova uden for Muren; og som den store forplads foran Kirken og Lateranpaladset, hvis nord- og vestside vender ud mod områdets anden store plads: Piazza di San Giovanni in Laterano.

Oprindeligt var begge pladser del af ét samlet stort åbent område, Campus Lateranensis, som tidligere husede både rige privatvillaer, kejserpaladser, militærkaserner med øvelsesområder og lignende. Det blev af Kejser Constantin overgivet til Roms Biskop for at denne kunne have en standsmæssig bolig, en kirke der var stor nok til at huse store folkeskarer, og et kapel hvori de nykonverterede kristne kunne døbes.

Nogle af disse bygninger blev hurtigt opført og efterhånden mere og mere udbygget igennem århundrederne. Det endte med et sammensurium af små og store huse, kapeller, herberger, præsteboliger, klostre og tilknyttede ejendomme. Nogle velpassede, andre efterhånden i forfald. Og især efter Pavernes lange fravær, mens de opholdt sig i Avignon i 1309-1377, lå området forladt og øde hen, med kun få beboere og i stort forfald - som til dels også skyldtes en voldsom brand, som havde hærget kvarteret.

Paverne valgte derfor at forlægge residensen til Vatikanet, og Lateranet vedblev at ligge lidt forladt og øde hen, indtil den meget energiske Pave Sixtus V udvidede sin byfornyelse til også at omfatte Pavepaladset på Campus Lateranensis. Det gamle Patriarchio blev revet ned og erstattet af den store, firkantede bygning, som ligger ud for Via Merulana og på en måde skærer det gamle område over i 2 pladser.

Da den gamle Paveresidens blev revet ned, gik også en del andre bygninger med i købet. Pavernes kapel, Sancta Sanctorum med de mange relikvier og det undergørende Kristus-ikon, samt trappen, som Jesus ifølge traditionen havde betrådt, blev revet ned ved den lejlighed og flyttet til en nyopført bygning nordøst for Kirken. Også den gamle hal, som Pave Leo III havde ladet bygge i perioden 795-816 blev delvist nedrevet, således at kun den halvcirkelformede niche med mosaikken blev stående. Den blev dog ødelagt under et flytningsforsøg i 1730'erne for endelig at blive genopført i kopi i 1743 på en mur ved Scala-Santa-kapellet.

Elementerne på Piazza di Porta San Giovanni er således af meget forskellig alder:
- Bymuren stammer fra år 270 efter Kristus,
- mens Porta San Giovanni er fra 1574.
- Naboporten, Porta Asinaria, var den som blev benyttet i Antikken. Den blev ombygget af Kejser Honorius omkring år 390, hvor der blandt andet tilføjedes 2 tårne.
- Kirkens facade stammer fra 1735,
- mens Palazzo Lateranense blev bygget i 1586.
- Scala Santa-bygningen er som nævnt fra 1589,
- men muren, hvorpå kopien af Triclinium-mosaikken er opsat, blev først bygget i 1743.
- Endelig er statuen i det grønne anlæg ved Via Carlo Felice-parken fra 1926 og udført af Giuseppe Tonnini. Den forestiller San Francesco d'Assisi, som ifølge Pave Innocens III's drøm ville støtte den på det tidspunkt sammenstyrtningstruede Kirke.

Litteratur om Piazza di Porta San Giovanni:
Delli, Sergio: Le strade di Roma. Newton Compton editori, 1975.
- side 441-445.
Harder, Thomas og Hans Scheving: Rom. Gyldendals Bogklubber, 1990. - Ny udgave, Samleren, 2000.
- side 253-257.
Lombardi, Ferruccio: Le piazze storiche di Roma esistenti e scomparse. Newton & Compton, 2001.
- side 52-55.
Marchetti, Francesca Castria: Piazze e fontane di Roma. Milano, Electa, 2007.
- side 104.
Olsen, Ole Askov: Rom - pladsernes by. Thaning & Appel, 1996.
- side 186-199.
Politikens kulturguide - Rom. Politikens Forlag, 2000.
- side 196-199.
Politikens visuelle guide - Rom. Politikens Forlag, 1994.
- side 176ff.
Roma Sacra. Elio de Rosa editore.
-- Itinerario 19: San Giovanni in Laterano. (Settembe 2000).
-- Itinerario 29: Il Santuario della Scala Santa e l'edicola del Triclinio Leoniano. (Gennaio 2005).