er en stor plads på Esquilinhøjen, der afgrænses af bygninger fra slutningen af 1800-tallet med høje og brede kolonnader. Pladsen blev anlagt efter Roms indlemmelse i Kongeriget Italien og byens ophøjelse til hovedstad for det nye samlede rige. Den blev derfor opkaldt efter dettes nye konge Vittorio Emanuele II.

Området har naturligvis en lang historie, fra Antikkens øde område med begravelsesplads for slaver, mordere og fattigfolk til muligvis en lejr for tilfangetagne cimbrer, fra store landsteder som Horti Lamiani der overtoges af Kejserhuset til renæssancevillaer som Villa Palombara, som måtte "lade livet" for den nye udbygning af Esquilinhøjen. Om Pladsens historie kan man læse her.

Pladsen blev anlagt efter engelsk mønster som et stort, rektangulært rum med et haveanlæg i midten og herskabsboliger langs de omgivende gader, som går på alle Pladsens sider og midtvejs og i alle hjørner er forbundet med andre gader i det, der da arkitekterne Paniconi, Gaetano Koch, Camporese, Cipolla og Viviani nedfældede idéen på papiret, var byens nye velhaverkvarter. De midterste huse på Pladsens langsider er tegnet af Koch, mens sidehusene skyldes G. Podesti. Haveanlægget og gitterværket omkring dette skyldes Carlo Tenerani og G.Milani.

Midt på Padsen er der et stort parkanlæg med palmer, cedertræer, plataner, oleandre og judastræer. I mellem disse står forskellige interessante seværdigheder.
Blandt andre:
Trofei di Mario, en stor ruin af en antik monumentalfontæne fra Alexander Severus' tid.
Statuegruppen, som folkeviddet har døbt "alt godt fre havet": "Fritto Misto".
Monument for de faldne i 1. Vwerdenskrig.
Porta Magica.

Fra 1902 til engang i 1990'erne husede Pladsen et enormt og meget velbesøgt fødevaremarked, hvor mange romerske husmødre henlagde de daglige indkøb - og mange turister kom for at betragte den livlige handel og det maleriske folkeliv. Markedet er nu flyttet til nye, indendørs haller i den gamle Mælkecentral og de tidligere kaserner Caserma Sani og Caserma Pepe.

Pladsen rundt i små fotos. Klik på fotografiet for at se en større udgave:

Pladsens nordside: 1) Hjørnet af Via Napoleone III og Kirken Sant'Eusebio, 2) Buegangen under husene inden Via Mamiani, 3) Et hus før Via Mamiani:
....................................1: .... 2: .... 3:

Pladsens vestside: 1) Hjørnet af Via Carlo Alberto set fra syd op mod S.Eusebio, 2) Parkanlægget midt på Pladsen set fra Kirken, 3) Via Napoleone set fra Kirken:
..................................1: ....... 2: ............3: ..

Pladsens sydside: 1) og 2) Huset på hjørnet af Via Leopardi set fra den anden side af Pladsen, 3-6) Blomstrende Judastræer i Parkanlægget midt på Pladsen (April måned):
...1: ...... 2: ......3:. ....4: ....5: ... 6: .....

Pladsens sydøstlige hjørne: Via Emanuele Filiberto (til venstre) løber mod øst, mens Via Foscolo (til højre og nr.3) løber mod syd:
..................................1: ....... 2: .............3:

Fra parkanlægget inde på Pladsen: 1-3): Trofei di Mario, 4) Porta Magica, 5-6): Fontana del Fritto Misto, 7) Udsigt gennem Via Carlo Alberto til Santa Maria Maggiore:
.............1: .... 2: ... 3: .... 4: .

..................................5: .......... 6: . ................7: .

Pizza Vittorio Emanuele II, som af romerne blot kaldes Piazza Vittorio, er mødested for en mængde større og mindre gader, som kommer fra alle verdenshjørner og forskellige kvarterer:

Fra vest kommer den brede allè Via Carlo Alberto, som fører direkte op til Kirken Santa Maria Maggiore. Gaden (en del af den gamle Strada Felice) munder ud udfor Pladsens vest-østlige midterakse.

I højde med Pladsens nordside udmunder Via Napoleone III, som løber parallelt med Via Carlo Alberto oppe fra Viminalhøjen og stopper ud for den lille plads, som ligger foran Kirken Sant'Eusebio i Pladsens nordvestligste hjørne.

Fra Pladsens nordside udgår 3 gader, som i lige linie fører op til Via Giolitti, som løber langs med jernbanelinien. Det er først Via Mamiani, dernæst Via Ricasoli og i Pladsens sydøstlige hjørne Via Lamarmora.

I dette hjørne udgår også en af de 3 gader, der fører fra Pladsen og østpå: Via Principe Eugenio, som løber herfra i nordøstlig retning mod Porta Maggiore. Midt på Pladsens østside fører Via Conte Verde den gamle Strada Felice's lige forløb videre mod øst til Kirken Santa Croce in Gerusalemme, og i Pladsens sydøstligste hjørne udgår Via Emanuele Filiberto, der i lige linie løber mod sydøst ned til Porta San Giovanni. og Kirken San Giovanni in Laterano.

Fra dette sydøstlige hjørne udgår også Via Foscolo, som fører næsten direkte mod syd, og længere henne (mod vest) på Pladsens sydside udmunder Via Machiavelli og derefter Via Buonnarroti. I Pladsens sydvestligste hjørne næste mødes den fra sydvest kommende Via Leopardi og den fra vest kommende Via dello Statuto. Alle disse gader har forbindelse til forskellige steder på Oppiohøjen.

På det sted, hvor Via Carlo Alberto munder ud i Piazza Vittorio, ligger nedgangen til en af Metrostationerne, kaldet Vittorio Emanuele.