ANNAS ROM GUIDE

Villa Casali

--------------- TIDSLINIE for området ---------------


 

Villa Casali lå indtil slutningen af 1800-tallet på Monte Celio på det område nord for Via di Santo Stefano Rotondo, som nu er dækket af det store Militærhospital.

Det dengang så landlige område ejedes fra 1500-tallet af familien Teofili, men da de sidste medlemmer af denne slægt døde i 1698 uden direkte arvinger, overgik både navnet og arveretten ved en pavelig tilladelse til Olimpia Teofili's grandfætter Giovanni Battista Casali, en sønnesøn af Olimpia's oldefader Sertorio's datter Margherita, som var blevet gift ind i Casali-familien.

Ved overtagelsen i 1698 beskrev man ejendommen som bestående af et stort hus, en lille skov, en stor stald, en hølade, en have med prydtræer, espalierer, frugttræer og -buske. Casali-familien valgte kun at benytte sig af huset som sommerbolig og lejede derfor området ud, men reserverede sig retten til at benytte veje og stier, når de opholdt sig på landstedet.

Hvad lejerne brugte området til, vides ikke nøjagtigt, men mon ikke at frugthaver og vinstokke stadig gav afgrøder, og måske kunne her også græsse nogle får og geder. En ting ved vi dog, at jorden blev brugt til: nemlig som udgravningssted - dog ikke med det formål at finde antikke kunstgenstande og arkæologiske rester. Nej, man gravede efter stykker af travertin og marmor og fragmenter, som man kunne sælge til brug i tidens mange nybyggerier. Dog beholdt Casali-familien selv enkelte genstande, som blev anbragt som udsmykning i parken.

Den 20. Oktober 1698 overgav Casali-familien retten til at grave efter "sten, fragmenter, marmor, statuer, søjler, travertin, peperino-marmor, guld, sølv og alle andre slags antikke sager" til Maestro Santi Mazzocchi. Og graveriet fortsatte. I 1703 fik Mazzocchi atter en tilladelse af den bemyndigede Kommissær Pietro Santi Bartoli og i 1707 modtog Signor Giovanni Battista Casali selv en tilladelse.

Casali-familien afholdt sig heller ikke fra at forskønne området og de fortsatte opførelsen af en større villa, som muligvis allerede Olimpia Teofili og hendes mand havde påbegyndt efter tegninger af arkitekten Tommaso Mattei. Bygningen var i 2 etager med mezzanin, den midterste del lå i 2 fags bredde tilbagetrukket mellem 2 sidefløje. Alle dele var i 3 fag, de nederste i midterdelen erstattet af 3 høje buer, som dækkede de 2 nederste etager. Brede stuk-eller travertinrammer flankerede alle vinduer, der var høje i stueetagen og på førstesalen, og små og rektangulære på mezzaninen. I stueetagen toppedes rammerne af flade, vandrette overliggere, mens de 2 yderste vinduer på førstesalen havde buede gavlfelter og det midterne vindue havde pagodeformet galvfelt, alle udfyldt med relieffer. Pladsen mellem sidefløjene og den tilbagetrukne hovedbygning var indrettet til en lille, delvist aflukket gård med en bred indgangstrappe med en 6-7 trin.

Ficoroni (se litt.note nedenfor) fortæller således om nogle udgravninger i sin bog om Rom: "man gravede for at lave fundamenter til lysthuset og fandt flere metalfigurer og fragmenter af en del af en triumfbue, som Gualtieri-familiens arvinger solgte til Milord Carlisle..." og "udover fragmenter af søjler i forskellige marmortyper fandt man også husmure, buster og statuer.....".

Efterhånden blev den 5 hektar store park også mere og mere ordnet og anlagt efter de nyeste retningslinier med store terrasser - da grunden lå på en skråning - og med store skulpturelle fontæner. Imellem de forskellige dele gik der lange skyggefulde alléer kantet med smukke træer (der berettes om høje egetræer og bregnebeplantning langs hovedalléen og laurbærtræer og myrter langs sidealléerne). Indgangen var fra Piazza della Navicella. Selve huset lå langs med Via di Santo Stefano Rotondo. I nærheden lå det mindre "casino" og til den anden side lå forskellige små pladser og en lige allé, som gik ud til det, der idag er en gade ved navn Via Annia.

I hovedbygningen opstillede familien efterhånden en stor mængde kunstværker, hvoraf mange var udgravet i deres egen have. Her stod blandt andet den berømte statue kaldet Antinoo Casali, som idag findes på Glyptoteket i København. Den menes i Antikken at have stået i en niche i tricliniet i Senatoren Gaudentius' hus, som kom til at udgøre en del af Villa Casali's fundament. En antik sarkofag, kaldet "sarcofago Casali", stammede fra familiens vingård ved Via Appia og en mosaik med motivet Europa's rov kom fra en udgravning ved Tor Tre Teste.

Især Antonio Casali (1715-1787), der blev Kardinal i 1770, var en stor kunstelsker og medvirkende til at de ovennævnte genstande blev samlet i Villa'en, indtil de senere blev solgt og endte i København.

Efter at Rom var blevet indlemmet i det nye, samlede Kongerige Italien og blevet valgt som den nye hovedstad, blev mange af byens grønne områder, store parker og fornemme villa'er udstykket til byggeri af mængder af store nye bygninger, ministerier, lejekaserner - og hospitaler. Og det blev Villa Casali's skæbne. I 1884 lod Roms Kommune arealet ekspropriere og i 1885 blev bygningerne revet ned og området jævnet, så det store nye Militærhospital kunne opføres.

Byggeriet skete med stort hastværk og det gik ud over de mange arkæologiske fund, som området er rigt på. Her havde nemlig været meget bebygget i Antikken, især af mange fornemme og rige huse såsom Domus di Gaudenzio og Domus dei Simmaci og helligdommen Basilica Hilariana. Hvad der blev fundet i byggeperioden, blev ikke registreret ordentligt, meget blev bare jævnet med jorden eller skrabet væk, noget blot begravet igen, så man i de seneste år har fået mulighed for at udgrave dele af de ovennævnte bygninger. Men langt de fleste fund og hele de historisk og arkæologisk vigtige detaljer omkring disse er forsvundet.

--------------- TIDSLINIE for området ---------------


Området i 1748 iflg.Nolli:

1: S. Stefano Rotondo
2: S. Maria Imperatrice
3: Arcus Basilidis
4: S.Maria delle Grazie
5: Ospedale delle Donne
6: Ospedale di S.Michele
7: SS.Andrea e Bartolomeo
8: Ospedale del Salvatore
9: Battistero S.Giovanni in Fonte
X: Acquedotto Neroniano

 

Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam i 1748. Efter Nolli.

Området i vore dage:

1 : S. Stefano Rotondo
2 : Ospedale Britannico
3 : Cappella Policlinico Militare
4 : Policlinico Militare, nordlig afdeling
5 : Ospizio dell'Addolorata
6 : Policlinico Militare, sydlig afdeling
7 : Ospedale di San Giovanni
8 : Ospedale del Salvatore
9 : Battistero S.Giovanni in Fonte
10: Ospedale delle Donne
11: S.Maria delle Grazie
12: SS.Andrea e Bartolomeo
13: Ospedale di S.Michele
X: Acquedotto Neroniano

 

Kort over området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam i vore dage

Litteratur om Villa Casali:
Aurea Roma : dalla città pagana alla città cristiana. A cura di Serena Ensoli ed Eugenio La Rocca. "L'Erma" di Bretschneider, 2000.
- side 147-155, 463.
Francesco de' Ficoroni: Roma Antica e Moderna. Parte I.
- side 88, 89. (iflg.Lanciani)
Guide Rionali di Roma : Rione I - Monti. --- Parte I. A cura di Liliana Barroero. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1982.
- side 107.
Guide Rionali di Roma : Rione XIX - Celio. --- Parte I. A cura di Carlo Pietrangeli. Roma : Fratelli Palombi Editori, 1998.
- side 68-71.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. Edizione Quasar, 1991.
- kort nr. 36.
Lanciani. Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Terzo: 1550-1565. 1990. --- side 75, 91.
Volume Quinto: 1605-1700. 1994. --- side 256, 270, 298.
Volume Sesto: 1700-1878. 2000.. --- side 16, 101, 102, 154.3, 157, 158.
Quilici Gigli, Stefania: Attrezzature militari e archeologia a Roma, - i: Esercito e città dell'Unità agli Anni Trenta. Atti di convegno di studi. Perugia 11.-14-maggio 1988. Tomo II. - Roma, 1989. (Ministero per I Beni Culturali e Ambientali. Pubblicazioni degli Archivi di Stato. Saggi 12)( Insediamenti militari e trasformazioni urbane) side 858-869. --- Læs på nettet.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 623.
Santolini Giordani, Rita: Antichità Casali : La Collezione di Villa Casali a Roma. - Roma : L'Erma di Bretschneider, 1989.
- side 21, 37, 39, 40, 53.
Spinola, Giandomenico. Il Dominus Gaudentius e l'Antinoo Casali : alcuni aspetti della fine del paganesimo da una piccola domus sul Celio ?. In: Mélanges de l'Ecole française de Rome. Antiquité T. 104, N°2. 1992. pp. 953-979. --- særligt side 972. --- Læs på nettet.
Tagliolini, Alessandro: I giardini di Roma. Newton Compton editori, 2 edizione, 1992.
- side 243.
Zaccagnini, Carlo: Le ville di Roma. Newton Compton editori, 1976.
- side 210.


Tilbage til byturen
Fotos fra området
Kort over området
Andre turforslag
Årstal
Ordliste
Søg i Annas Rom Guide
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 12.3.2012 og sidst opdateret d. 25.3.2012