ANNAS ROM GUIDE

Domus Vectiliana

Domus Vectiliana eller Domus Victiliana kaldtes denne ejendom, som i Antikken lå på Celiohøjen og som er kendt, fordi det var her at Kejser Commodus blev dræbt.

Ejendommen tilhørte Commodus og han havde arvet den fra sin far, Kejser Marcus Aurelius, som igen havde arvet den fra sine forældre og bedsteforældre. Den bestod nemlig af 2 oprindelige dele, Domus Annorum, som havde været ejet af Kejserens faders familie, og Horti Domitiae Lucillae, som havde været i slægtens eje på hans mødrende side.

Til disse ejendomme skal Commodus også have tilføjet brødrene Quintilius' nærliggende domus, så det samlede anlæg må have haft en anseelig størrelse. Og Commodus var meget begejstret for sit landsted, så begejstret, at han foretrak at opholde sig her fremfor i kejserpaladset på Palatin. Men glæden fik en brat ende, for i år 192 efter Kristus blev Kejseren forgivet under en fest herude. Det var hans elskerinde Marcia, som gav ham gift, men han blev blot syg og kastede den op. I stedet måtte hans personlige træner tilkaldes og denne myrdede ham brutalt i soveværelset eller i badekarret.

Hvor præcist Domus Vectiliana lå, ved vi ikke med sikkerhed, men efter udgravninger i 1960 mener man, at have sikkerhed for at Domus Annorum - og muligvis også Horti Domitiae Lucillae - har ligget på det område, hvor de nye hospitalsbygninger bag det gamle Ospedale di San Giovanni rejser sig idag, på området mellem Via di Santo Stefano Rotondo og Via dell'Amba Aradam. Man har dog ikke nogen sikkerhed for dette, men udgravningerne har underbygget teorien.

Pavia (se litt.note nedenfor) beretter om det udgravede område under Ospedale San Giovanni, som han under ét kalder "Villa di Domizia Lucilla", at der er 3 udgravede felter med rester af en gammel gade og de forretningslokaler, som lå ud til denne i den mod gaden vendende stueetage i ejendommen. I lokalerne står stadig diske til vareudstilling og hulrum til vinopbevaring. Disse lokaler, hvoriblandt der også var et garveri, kan være blevet indrettet på et senere tidspunkt.Telgstenstrapper, der førte til husets øvre etager, ses overkårne. Det er sket for at man kunne bygge nyt ovenpå. I et af rummene findes rester af en stor gulvmosaik.

Mellem de nye bygningers fundamenter kan man stadig se rester af byggeri fra perioden mellem det 1.århundrede før og det 4.århundrede efter Kristus. Man har fundet blyvandrør med indskrifter, som påviser deres tilhørsforhold til Domus Annorum, og et stort peristyl med en søjlegang. Heraf blev der fundet dele af søjler, kapitæler og overliggere i marmor. Midt i rummet var der et stort kar muret op i teglsten, hvor man et sted kunne se resterne af aftrykket af en fod iført den romerske soldats halvstøvle "caliga". I midten af karret var der rester af cement, så nogle historikere har foreslået, at det drejer sig om den oprindelige base til Marcus Aurelius-rytterstatuen, som idag står på Capitol, men i 1473 blev opstillet midt på Piazza di San Giovanni in Laterano efter i hundredevis af år at have ligget glemt på jorden i en vingård. Nogle relieffer af vestalinder og Vesta-templet har måske hørt til karret, som ifølge Staccioli (se litt.note nedenfor) oprindeligt skal have været en fontæne og først i det 2.århundrede være blevet omdannet til statuebase.

Man kan desuden se rester af fontæner og dræningsanlæg til parken omkring ejendommen, samt dele af kloaksystemet. Et stort vandreservoir med 4 kar er først kommet til senere. Det blev fundet fyldt med menneskeknogler, som muligvis stammer fra døde under den store pestepidemi i 1348, hvor det ovenforliggende Ospedale di San Michele her har fundet en mulighed for at "komme af med" de mange lig.

Det er muligt at få adgang til udgravningerne ved at henvende sig i Informationen i den afdeling af Ospedale San Giovanni, som hedder "Maternità" ("fødeafdeling") og ligger ved Via di Santo Stefano Rotondo nr.2.

 

Litteratur om Domus Vectiliana:
Lanciani, Rodolfo (Amedeo): Storia degli scavi di Roma, e notizie intorno le collezioni romane di antichità. Roma, Edizioni Quasar.
Volume Primo: 1000-1530. 1989. --- side 43.
Martini, Cinzia: Area di interesse archeologico. Complesso Ospedaliero San Giovanni-Addolorata: Storia e Arte.
Pavia, Carlo: Guida di Roma sotterranea. Gangemi Editore, 1999 (2.ed.).
- side 326.
Pavia, Carlo: Roma sotterranea e segreta. Testo di Claudio Mocchegiani Carpano. Introduzione di Sabatino Moscati. 1. edizione. Milano, Arnoldo Mondadori Editore, 1985.
- side 40, 41, 66.
Richardson, L.: A New Topographical Dictionary of Ancient Rome. Baltimore and London, The Johns Hopkins University Press, 1992.
- side 140.
Staccioli, Romolo A.: Guida di Roma Antica. Biblioteca Universale Rizzoli (BUR). 8.ed., 2000.
- side 72, 137.
Amici di Roma: I sotterranei dell'Ospedale San Giovanni - Addolorata.
Roma sotterranea: Sotterranei dell'ospedale S. Giovanni.


Fotos fra området
Kort over området
Kort over hospitalerne
Bøger/links om hospitalerne
Tilbage til byturen
Andre turforslag
Ordliste
Hovedside
cop.Anne-Birgitte Larsson - siden er oprettet d. 14.2.2012