Palazzo Spada / Capodiferro - foto: cop. Leif Larsson

På sydsiden af Piazza Capodiferro (eller Piazza Capo di Ferro, som der står på skiltet på nordsiden) står det store Palazzo Spada, som også kaldes Palazzo Capodiferro-Spada, fordi det blev opført i 1548-1550 for Kardinal Girolamo Capodiferro. Det store Palæ fylder det meste af karréen mellem gaderne Vicolo del Polverone på nordvestsiden, Via Giulia mod sydvest og den amputerede Vicolo dell'Arcaccio. Vi befinder os her i det kvarter, der kaldes Rione Regola. (Se foto fra borgato.be)

Man antager, at arkitekten for byggeriet var Giulio Merisi da Caravaggio, men det der gør bygningen helt speciel, er dens meget markante facadeudsmykning, hvis mængder af gipsfigurer og ornamenter er udført af maleren, billedhuggeren og stukkatøren Giulio Mazzoni, der stammede fra Piacenza og derfor også kaldtes "Il Piacentino".

Capodiferro-familien var en af 1500-tallets betydelige familier i Rom og adskillige medlemmer bestred høje hverv i byens administration, mens andre gjorde karriere indenfor Kirken og blev som Girolamo kardinaler.

Da Girolamo Capodiferro døde, gik hans Palæ i arv til nevøen Pietro Paolo Mignanelli, hvis arvinger derpå i 1632 solgte ejendommen til Kardinal Bernardino Spada, hvorefter Palæet blev til Palazzo Spada.

Kardinal Spada lod udføre både flere restaureringer, samt yderligere udsmykning af bygningen, og her var blandt andre Francesco Borromini involveret sammen med Paolo Marucelli og Vincenzo della Greca.

Spada-familien beholdt Palæet i mange år, mens forskellige slægtsgrene afløste hverandre, som hver især lod udføre ændringer og nyudsmykninger. Til sidst solgte man dog ejendommen fra. Køber var den Italienske Stat, der lod Institutionen Consiglio di Stato få sit sæde her, som det kan ses af marmorpladen til højre for hovedindgangen i nr. 13.

PALÆETS YDRE:

Palæets sidemur mod Vicolo del Polverone er ret monoton og kedelig. Facaden på stueetagen, samt første- og andensalen, er dækket af tilhugne stenkvadre, mens lidt kraftigere sten beskytter hushjørnet. På andensalen er kvaderstenene smalle og nærmest murstensagtige. Trediesalens facade er derimod kun pudset op i en lys farve, der svarer til stenenes. De tilgitrede, høje vinduer i stueetagen toppes af smalle, vandrette overliggere ligesom førstesalens. Alle vinduer, også de lidt mindre på andensalen og de igen lidt højere på trediesalen, er indsat i profilerede rammer. Stueetagens vindueskarme bæres af små konsoller, der sidder over små, lave kældervinduer. Her er i det 7. fag indsat en smal dør i travertinramme under et lille vindue. I det 13. af de ialt 16 fag sidder endnu en dør, denne gang omgivet af en profileret stenbue. Denne dør har gadenummer 15B, mens den mindre dør ikke har fået noget nummer. Efter hushjørnet mod sydvest følger en lang havemur, som skærmer Palazzo Spada's store parklignende have fra nysgerrige blikke. På det nederste grundstykke mod Via Giulia er opført en række mindre huse, der idag ikke hører til Palæet.

Palazzo Spada's hovedfacade i 9 fag og 4 etager står ud mod den lille Piazza Capodiferro. (Se foto fra borgato.be). Næsten hver kvadratcentimeter er udnyttet til stukdekorationer i form af nicher med statuer af konger, kejsere og andre personligheder fra Antikken, af guirlander, englebørn og flag, våbenskjold og draperinger, runde rammer med relieffer og firkantede rammer flankeret af vingede figurer, nogle indrammende vinduer, andre store indskriftstavler. Øverst er der flere rækker smalle udskårne friser under et bredt tagudhæng, som ligeledes er udskåret med felter af rosetter.

Som på sidemuren er stueetagens facade dækket af tilhugne stenkvadre og hushjørnet af mere grofttilhugne sten. Under de 4 høje, tilgitrede vinduer på hver side af hovedportalen i nr. 13 sidder små tilgitrede kældervinduer. Vindueskarmen under de høje vinduer bæres af udskårne konsoller, mens de profilerede vinduesrammer toppes af vandrette fremspringende overliggere. Indgangsdøren sidder i en høj bue omgivet af kraftigere stenkvadre (se foto fra borgato.be). På nogle stenrækker over buens top sidder 2 skjolde med våbenmærkerne for kongefamilien Savoia (til venstre) og for den Fascistiske Italienske Stat (til højre), eftersom denne var kommet til magten kort før Statens overtagelse af ejendommen i 1927 (se foto fra borgato.be).

Over en smal gesims sidder førstesalens 9 høje vinduer i profilerede rammer, der toppes af vandrette, fremspringende overliggere. Mellem vinduerne er der rektangulære rammer indeholdende nichebuer med statuer og toppet af trekantede, profilerede gavlfelter, på hvilke der i relief sidder små englebørn, som rækker ud til siden og fastholder guirlander og draperinger under andensalens vinduer (se foto fra borgato.be).

Statuerne forestiller (fra venstre): Kejser Trajan (se foto fra borgato.be), Gnaeus Pompeius (se foto fra borgato.be), Quintus Fabius Maximus (se foto fra borgato.be), Romulus (se foto fra borgato.be), Kong Numa Pompilius (se foto fra borgato.be), Marcus Marcellus (se foto fra borgato.be), Caesar (se foto fra borgato.be) og Augustus (se foto fra borgato.be). Over hver niche hædres personerne med en laurbærguirlande.

Andensalens vinduer er små og kvadratiske. De er indsat i profilerede rammer, flankeret af vingede figurer, som holder guirlander og baldakiner udspændt bag runde rammer med relieffer af en med bånd omvundet brændende søjle og en siddende hund. På båndet står skrevet "Utroq(ue) tempore" ("Til begge tider". Citatet er taget fra 2. Mosebog kap.13, vers 21: "både nat og dag"). På et lille podie på toppen af rammerne står en nøgen figur, som ligeledes holder fast i draperiet og i de laurbærguirlander, som løber oppe under den smalle gesims under tredieetagen. Midt på facaden er vinduet over førstesalens vindue og indgangsportalen udeladt og i stedet er der opsat et stort våbenskjold med Spada-familiens våben, de 3 sværd, mellem 2 allegoriske kvindefigurer (se foto fra borgato.be). Til venstre drejer det sig om Tidens Forgængelighed eller i den kristne kunst: kardinaldyden Mådeholdet. Til højre er det symbolet for Frugtbarhed og Gavmildhed, måske også Barmhjertigheden, der ofte vises med et eller flere børn ved brystet.

På trediesalen er vinduerne igen lidt større, høje og rektangulære. Udsmykningen heroppe er ikke så voldsom som på de nedre etager, men mellem vinduerne er der opsat udskårne stukrammer flankeret af karyatider og toppet af et trekantet ophæng, som ender i masker og hoveder mellem flagrende bånd. I rammerne er der skrevet tekster, som passer til de statuer, der står i nicherne på førstesalen:
Over Kejser Trajan står: "Invictae Virtutis Imperator Optimi cognomen promeruit" (se foto fra borgato.be). ("En kejser af uovervindelig værd fortjente navnet "den bedste"("Optimus")).
Over Gnaeus Pompeius står: "Magno fortunae ludibrio ubique victor indigno vitae exitu sepultura carvit" (se foto fra borgato.be). ("Skønt sejrherre overalt, (blev) hans endeligt ved skæbnens store spøg uværdigt for hans liv og ønske om begravelse").
Over Quintus Fabius Maximus står: "Inveteratae prudentiae dux cunctando restituit (r)em" (se foto fra borgato.be). ("En leder af grundfæstet klogskab, (der) ved at vente reddede Staten").
Over Romulus står: "Aeternae Urbis fundamenta iecit, militarem disciplinam domi inistituit, qua Imperium feliciter cresceret" (Se foto fra borgato.be). ("(Han) grundlagde Den Evige Stad og startede den hjemlige militære træning, hvorved dette Imperium må lykkeligt vokse").
Over Kong Numa Pompilius står: "Martium populum religioni addixit ut pace et bello invictu(s) (r)e(m)a(ne)ret" (se foto fra borgato.be). ("(Han) vandt en krigerisk race for religionen, så den både i fred og krig kan forblive uovervindelig").
Over Marcus Marcellus står: "Bellator acerrimus opima spolia Iovi Feretrio posuit" (se foto fra borgato.be). ("Den ivrigste kriger dedikerede det rige krigsbytte til Jupiter Feretrius").
Over Caesar står: "Universum terrarum orbem Hostili cruore replevit suo demum sanguine curiam inundavit" (se foto fra borgato.be). ("(Han) fyldte hele verden med fjendernes blod og endte med at udgyde sit eget blod i Curia (Pompei)").
Over Kejser Augustus står: "Iano clauso finem civilibus et externis bellis imposuit" (se foto fra borgato.be). ("(Han) lukkede Janus-Templet og sluttede krigene både hjemme og udenlands").

Til venstre for Palazzo Spada står med indgang i nr. 12 et smalt hus, som stammer fra slutningen af 1400-tallet og som engang havde en smuk facadebemaling. Huset blev senere - sammen med de næste bygninger - inkorporeret i det store Palazzo Spada-kompleks. Ejendommen i nr. 7, som er opført i 1500-tallet, kaldes netop Palazzetto Spada og tilhørte antagelig oprindeligt Capodiferro-familien.

INDENFOR I PALÆET:

Fra indgangsportalen kommer man ind i en lille forhal, der fører ind til en smuk søjleomkranset gårdsplads, hvor dog flere af buerne i den ene side er tilmurede. (Se foto fra borgato.be). Murene herinde er også alle meget udsmykkede i stil med hovedfacaden. Her ses blandt andet Capodiferro-familiens våbensmærke og en bred frise med et relief af det såkaldte "centauromachia", en kamp mellem Theseus og Lapiterne mod drukne kentaurer, som ville bortføre bruden og de andre kvinder ved Pirithous og Hippodamia's bryllup (se foto af Alvaro de Alvariis).

Over frisen er der mellem førstesalens høje vinduer i profilerede karme under vandrette overliggere nicher med statuer af græske og romerske guder og gudinder. Heriblandt: Herkules og Lydiens dronning Omphale, Venus og Mars, Jupiter og Juno, Pluto og Proserpina, Amphitrite og Neptun, samt Minerva og Merkur. På muren overfor indgangen er 2 af nicherne erstattet af allegoriske figurer med store våbenskjolde tilhørende Pave Julis III (til venstre) og den franske Kong Henri II (til højre) (se foto fra borgato.be).

Over andensalens små, aflange vinduer i brede rammer løber endnu en frise med relieffer af havguddomme.

Fra gårdspladsen er der adgang til museet Galleria Spada via en vindeltrappe i hjørnet, samt til at betragte det såkaldte "Galleria Prospettica", som illuderer en lang søjlegang med en statue af Mars for enden. I virkeligheden er statuen ganske lille (ca. 80 cm.) og gangen kun 8 meter lang, men ved optisk bedrag, hvor søjlerne er gjort stadig kortere og smallere, samtidig med at gulvet bliver højere og gangen smallere, giver den indtryk af at være 37 meter lang. Ideen hertil tilskrives Francesco Borromini, men skulle i virkeligheden være undfanget af Augustinerpræsten Giovanni Maria di Bitonto. (Se foto fra borgato.be).

Gennem en port i havehuset for enden af gårdspladsen kan man komme ned i den lange have, som er indrettet med firkantede bede og lange stier og fyldt med planter i små og store potter, træer og palmer. (se foto al Alvaro de Alvariis).

Det sted, hvor Palazzo Spada står idag, var i Antikken kraftigt bebygget og man har her fundet rester af mange gamle bygninger, hvoraf de fleste lader til at have være magasin- og lagerbygninger, de såkaldte Horrea.

Senere opstod der en bebyggelse af mindre huse og nogle af disse ejedes af Capodiferro-familien, som var kendt i Rom fra 1200-tallet. Nogle af disse huse blev ombygget til Palazzo Spada og et fra 1400-tallet, samt et fra 1500-tallet står stadig til venstre for hovedpalæet i Via Capodiferro nr. 12 og nr. 7. Det sidste kaldes idag stadig Palazzetto Spada.

Litteratur om Palazzo Spada:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13 og 18.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 495-500.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Rom a, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 21 (før de nyeste fund).
Lansford, Tyler: The Latin Inscriptions of Rome : a Walking Guide. Baltimore, Johns Hopkins University Press, 2009.
- side 442-451.
Rendina, Claudio: I Palazzi storici di Roma. (Quest'Italia, collana di storia, arte e folclore, n.317). Newton & Compton Editori, 2005.
- side 297-300.
I Rioni di Roma : storia, segreti, monumenti, tradizioni, leggende, curiosità / Alberto Manodori, Ludovico Pratesi, Claudia Cerchiai, Mauro Quercioli. Roma : Newton & Compton editori, 2005. Volume 2: Parione, Regola, Sant'Eustachio, Pigna, Campitelli, Sant'Angelo, Ripa.
--- side 485-486.
Galleria Spada.
info.roma.it.: Palazzo Spada Capodiferro.
romeartlover.it: Palazzo Spada.