Dette Palæ, der står på hjørnet af Piazza della Quercia (hvor denne fortsætter som Via dei Balestrari) og Piazza Capodiferro, er opført i 1520-1527 og beboedes omkring 1525 af en vis Giordano Missini og dennes familie. Missini kom fra Orvieto og var handelsmand i nabokvarteret Rione Parione. Palæet kaldtes dengang - og også ofte nu - Palazzo Missini.

Gennem årene har Palæet haft en lang række ejere, der hver især har givet navn til deres ejendom. I begyndelsen af 1600-tallet ejedes det af Clementini-familien for derpå at overgå til Caffarelli-familien, som i 1674 solgte det til Giovanni Angelo Ossoli. Nu fik Palæet så navnet Palazzo Ossoli.

Efter Giovanni Angelo's død arvede hans broder Carlo Ossoli bygningen, som derefter var i Ossoli-familiens eje indtil anden halvdel af 1700-tallet.

Næste ejere var Soderini-familien, der gav Palæet navnet Palazzo Ossoli Soderini. Idag kaldes ejendommen ofte Palazzo Spada Veralli Potenziani efter de nyeste ejere, som er Spada Potenziani-familien.

Arkitekten på den store bygning menes at være Baldassarre Peruzzi, men nogle mener, at Antonio da San Gallo den Yngre også kan have været involveret.

Palæets hovedfacade ligger ud mod Piazza della Quercia - og overfor Kirken Santa Maria della Quercia. Indgangen er her midt i bygningen i en stor portal med husnummer 1. Over portalen sidder et fragment af en antik, udskåret frise.

Bygningen er i 3-4 etager og har 5 fag vinduer i kraftige travertinrammer, som i stueetagen toppes af vandrette overliggere. Facaden er hernede dækket af tilhugne stenkvadre i peperino-marmor, mens den på etagerne er pudset op i en lys farve mellem de endnu lysere, flade søjler i peperino, som sammen med vandrette baser og friser, samt gesimser adskiller vinduerne med deres travertinrammer. Tagudhænget er fremspringende og har forneden en reliefdekoration med blomstermotiv.

Øverst er der en tilbygget, tilbagetrukket overetage bag et kunstfærdigt slynget altanrækværk i jern.

Hvis man beder om tilladelse, er det muligt at gå ind gennem forhallen og bese den charmerende indre gårdsplads med 3 tilmurede buer i hver side, samt mod facaden en 2-etagers loggia med søjler i granit.

Ejendommen strækker sig på denne måde langt bagud i forhold til Piazza della Quercia's relativt smalle 5-fags facade. Til gengæld kan Palæets udstrækning tildels aflæses af den lange sidefacade mod Piazza Capodiferro, der mest af alt kan karakteriseres som lettere rodet. Den ser nærmest ud som 4 sammenbyggede huse.

Den første, 1 fag brede, sidemur er helt plan og i gråt puds med 3 enkle vinduespartier på første-, anden- og trediesalen. De 2 nederste er altandøre bag nyere altaner.

Den næste del minder mest om en tårnbygning. Bagved denne gemmer sig et trappetårn til Palæets øvre etager. Den nederste del af denne bygning har fået påklistret en del af den "pyntemur", som Kardinal Spada lod opsætte på murene til Missini-Ossoli-komplekset af småhuse. Kardinalen lod i 1600-tallet arkitekten Francesco Borromini harmonisere pladsen foran sit Palæ, der ligger på den anden side af Piazza Capodiferro, og heri indgik udsmykningen af de mure, som vendte ud mod Palazzo Spada's facade.

foto cop.: Leif Larsson

Den tredie del af ejendommen er den centrale del af "pyntemuren", som er udsmykket med malede og indridsede arkitektoniske elementer, der viser vinduer med trekantede gavlfelter i nicher, samt mønster af stenkvadre. Øverst i midten er der i en niche indsat et våbenskjold og forneden er der, mellem 2 mindre vinduer, en høj niche, hvori der står en fontæne med et løvehovede, der spyer vand ned i en antik romersk sarkofag. Over løvehovedet står en kvindestatue, der spyer tynde vandstråler fra sine bryster.

foto cop.: Leif Larsson

Bag denne mur, der skjuler en del af den førnævnte trappeopgang, gemmer sig også Palæets indre gårdsplads. Denne tredie del er lettere trukket frem for de 2 sidedele. Den til højre, som udgør den fjerde del af "pyntemuren", er som resten af denne forsynet med et indridset stenmønster og har yderst i højre side et fag vinduer i 4 etager. Bag denne mur gemmer sig Palazzo Ossoli's baghus med kompleksets sidste tilbagetrukne gemakker, inden ejendommen støder op til nabobygningerne med facade mod Vicolo delle Grotte.

I Antikken lå der under Palazzo Ossoli:
et stort kompleks af bygninger, som måske har været en række kornmagasiner eller lagerbygninger, de såkaldte horrea. Byggeriet stod på begge sider af nutidens Piazza Capodiferro og bredte sig fra dette hjørne af Piazza della Quercia ned mod sydøst helt ind til området omkring San Paolo della Regola.

I Middelalderen er mange af disse bygninger faldet i ruin eller brugt til beboelse af kvarterets befolkning.

I begyndelsen af 1500-tallet:
slog altså handelsmanden Giordano Missini fra Orvieto sig med sin familie ned i et hus i dette område og var muligvis den, der i første omgang byggede Palazzo Missini, som senere blev både forhøjet og ombygget ad flere omgange.

I slutningen af 1600-tallet beboedes Palæet af flere medlemmer af Ossoli-familien,
men i løbet af 1700-tallet blev det tilsyneladende for en stor del lejet ud.

I 1700 boede Grevinde Caterina Bossi her. Hun var enke efter Carlo Ossoli og parrets børn boede her sammen med deres moder: Abbed Francesco Ossoli, Giuseppe Ossoli og datteren Anna Ossoli, som havde være gift med Pompeo Bigoni og efter hans død boede med sine børn i sit barndomshjem.

Omkring 1750 var Palæets ejer Abbed Francesco Ossoli og han udlejede nu nogle rum i stueetagen til butikker og nogle rum på de øvre etager til lejere.

Her boede f.eks. på førstesalen nogle forskellige romerske kunstnere. Allerede fra 1725 havde maleren Gian Paolo Panini lejet sig ind her. Måske i starten med sin første hustru, der døde, hvorefter han boede her med sin anden hustru Caterina Gosset, på italiensk kaldet Cosetti. Panini's børn af første ægteskab, Giuseppe og Maria Livia, boede sammen med deres fader, ligesom deres 5 nye halvsøskende: Marianna, Rosalba og Teresa, samt Francesco og Giovanni. I Palazzo Ossoli forblev Panini med familie indtil 1736.

Omkring 1746 fik Abbed Ossoli en ny lejer, nemlig maleren Sebastiano Conca, der flyttede ind sammen med nogle familiemedlemmer, tjenestefolk og eleven Giovanni Pandozzi.

Senere flyttede Conca's nevø, præsten Giovan Battista Dinasta, ind i nogle rum på etagen ovenover i Palazzo Ossoli, som han lejede indtil 1757.

I 1762 fik lejligheden i Palæet igen ny lejer, denne gang var det endnu en maler, nemlig Conca's elev Gaetano Sortino, der var kommet til Rom fra Sicilien. Sortino befandt sig så vel i Palazzo Ossoli, at han levede der resten af sit liv og døde her i 1792.

Litteratur om Palazzo Ossoli:
Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
--- 2 : Tavole e indici. --- Kort 13 og 18.
Carpaneto, Giorgio: I palazzi di Roma. 3.edizione. Newton Compton editori, 1998.
- side 389-392.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione VII Regola, Parte II / a cura di Carlo Pietrangeli. - 3. edizione, 1984. ----- side 112, 113, 115, 117.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 20 (før de nyeste fund).
Sperindei, Simona: Palazzo Ossoli a Roma : una residenza di artisti. --- i: Lazio, ieri e oggi. Anno XLVI, n. 1 (542) - Gennaio 2010.
- side 18-23.
borgato.be: Palazzo Ossoli Soderini.
info.roma.it: Palazzo Ossoli Soderini.
RomeArtLover: Palazzo Ossoli.