Denne Kirke, som står ved Palatinhøjens fod, er opstået på tidligere bygninger, som på et tidspunkt før 600-tallet kom til at huse et Diakoni, en menighedsbygning, hvorfra uddeling af fødevarer og andre fornødenheder til sognets beboere foregik.

Diakonibygningen lå syd for - eller i den sydlige del af det store antikke lagerbygningskompleks kaldet Horrea Agrippiana, på østsiden af Vicus Tuscus, der idag løber samme sted under navnet Via di San Teodoro. Tidspunktet for Diakonibygningens opførelse kendes ikke præcist, da den først nævnes i de skriftlige kilder fra slutningen af 700-tallet, hvor den omtales i en biografi over Pave Leo III (795-816), der i denne periode gav flere gaver til Diakoniet.

Dog kan udgravninger på stedet og de herved fremkomne arkæologiske fund give os værdifuld information om, hvorledes Diakoniet og den senere Kirke oprindeligt har set ud og er opstået på et meget tidligere tidspunkt end det, de skriftlige kilder kan oplyse.

Under den nutidiges Kirkes runde form - som stammer fra en næsten totalombygning i 1400-tallet - ligger bevaret den oprindelige apsismur, der foroven (og oppe i nutidens kirke) er udsmykket med en mosaik, som dateres til et tidspunkt i slutningen af 500-tallet eller begyndelsen af 600-tallet. Denne mosaik er idag bevaret i den nutidige Kirkes halvcirkelformede apiskuppel:

Her ses Kristus siddende på en jordkugle mellem apostlene Peter (San Pietro) og Paulus (San Paolo), samt 2 andre helgener, hvoraf den ene identificeres som San Teodoro, mens den anden - der ser yngre ud - nogle gange antages at være San Teodoro som ung, men idag oftest menes at repræsentere en uidentificeret helgen. Mosaikken minder i stil om 2 andre gamle mosaikker i Rom, nemlig den i Kirken Santi Cosma e Damiano fra ca. 526-530 og den på triumfbuen i Kirken San Lorenzo Fuori le Mura, som dateres til år 556-561.

Der findes i Kirken dog også endnu ældre vidnesbyrd om Diakonibygningen, som man i 1960'erne har udgravet under noget dræningsarbejde i bygningens kældre.

Det drejer sig dels om forskellige rester af endnu ikke identificerede antikke bygninger og dels om nogle særligt interessante rester fra 300-tallet efter Kristus, hvoriblandt kan nævnes et mosaikgulv med geometrisk mønster i form af rhomber rundt om en slags ramme, som har indeholdt en indskrift eller et særligt billede eller lignende, der måske er blevet fjernet allerede i en tidlig periode.

I løbet af 400- og 500-tallet har denne forgænger for Kirkebygningen undergået kraftige ændringer, hvorunder der blev bygget en ny apsis, som var lidt mindre, men også noget højere, end den tidligere. Samtidig blev gulvet hævet med 2 trin og heroppe opført et slags tværskib i mursten. I apsis og i hver side af bygningen var der opbygget en række af bænke.

Foran nutidens Kirkebygning har nyere undersøgelser påvist rester af en vandinstallation med en stort bassin, beklædt med marmorfliser og forsynet med vandrør til påfyldning af bassinet. Dette arrangement dateres til et tidspunkt i 400-tallet eller 500-tallet.

Af de forskellige undersøgelser og fund fremgår det, at Diakoniet har bestået af en lille hal med en halvcirkelformet apsisafslutning, beliggende mellem andre ældre bygninger, som det var forbundet med både til hver side og fortil. Manglende fund gør det imidlertid umuligt at rekonstruere de tilstødende rum.

Da vandkanalerne og vandbassinet kan sammenlignes med lignende fund i den gamle Kirke Santa Maria in Via Lata og i Kirken San Martino ai Monti, forestiller man sig, at der også i Diaconia di San Teodoro har været en sammenhæng mellem disse installationer og Diakoniets tilbud til sognebørnene.

Efterhånden som årene gik, blev der bygget nyt ovenpå de oprindelige mure, som man kan se af den gamle apsismur med den mosaik i kuplen (ultimo 500- til primo 600-tal), som stadig kan ses i Kirken San Teodoro idag. Reddet gennem århundrederne trods stort forfald i 1400-tallet, samt en sammenstyrtning under reparationsarbejder af Pave Nikolaus V (1445-1455), hvorefter bygningen genopførtes i en lidt mindre størrelse - uden dog at ofre den gamle mosaik, således som de arkæologiske vidnesbyrd beviser.

Litteratur om San Teodoro:
Armellini, Mariano: Le Chiese di Roma dal secolo IV al XIX / di Mariano Armellini. Pubblicato dalla Tipografia Vaticana, 1891. (Internetudgave - også på engelsk!)
- side 530-532.
Carandini, Andrea: Atlante di Roma Antica : Biografia e ritratti della città / a cura di Andrea Carandini, con Paolo Carafa. - Milano, Mondadori / Electa, 2012.
- 2 : Tavole e indici. ---- Kort nr. 19.
Claridge, Amanda: Rome : An Oxford Archaeological Guide. - 2. edition, revised and expanded. - Oxford : Oxford University Press, 2010.
- side 295-296.
Guide Rionali di Roma. - Roma : Fratelli Palombi Editori.
--- Rione X Campitelli, Parte Quarta / a cura di Carlo Pietrangeli - 2. edizione. - 1979. ------- side 34-38.
Lanciani, Rodolfo: Forma Urbis Romae. 1. Ristampa. Roma, Edizioni Quasar, 1990-2007.
- kort nr. 29 - NB:før de nyeste fund !
Rendina, Claudio: Le Chiese di Roma. - Roma : Newton Compton editori, 2007.
- side 357.
RomArcheologica : Guida alle Antichità della Città Eterna. - Roma : Elio de Rosa editore, 2005.
- -- Itinerario 25-26: Monasteri e diaconie : tra l'età tardoantica e l'alto medioevo. --------- Side 69-71.
S. Teodoro al Palatino, Roma : Note, Storico - Illustrative. - Roma, s.a. (en folder).
Webb, Mathilda: The churches and catacombs of early Christian Rome. A comprehensive guide. Sussex Academic Press, 2001.
- side 185-187.
Alvaro de Alvariis fotos
borgato.be: Chiesa di S. Teodoro.
Info.roma.it: San Teodoro.
Kirkens hjemmeside
RomaSegreta.it: S. Teodoro.
Roman Churches: San Teodoro.
Wikipedia (italiensk tekst): Chiesa di San Teodoro al Palatino.