Diakonerne var i Oldkirken biskoppens medhjælpere og almisseuddelere. I den Romersk-Katolske Kirke er diakon forstadiet til præstevielsen og kan hjælpe, prædike og døbe.

I 200-tallet steg antallet af kristne så meget, at det var nødvendigt at opdele tilhængerne og samles flere forskellige steder i byen i hjemmekirkerne (Domus Ecclesiae) med deraf følgende flere kirkelige "embedsmænd". Ved Biskop Cornelius' død i 253 var oldkirken indrettet med Roms biskop som øverste leder (det embede, der senere blev til Pavestolen) og derunder 46 presbytere (præster), 7 diakoner, 7 subdiakoner, 42 akolutter (højere kirketjenere), 52 exorcister (dæmonuddrivere), lektorer (bibeloplæsere) og ostiarer (dørvogtere). På dette tidspunkt fik 1500 enker og nødlidende hjælp fra kirken.

Diakonisserne var i Oldkirken fromme kvinder, som plejede de syge og hjalp de fattige.

Diakonierne var centre for lagring af fødevarer tidligst til brug ved den fælles taksigelsesmiddag i Oldkirken, men efterhånden som Det Vestlige Romerriges infrastrukturer forfaldt efter at magtens centrum var flyttet mod øst og barbarinvasionerne forstærkedes, overgik diakonierne til at være forrådsmagasiner, hvorfra kirkens mænd uddelte fødevarer til de trængende.

Dette sidste skete i årene 5-800, hvor de kristne myndigheder overtog de gamle forladte templer og offentlige bygninger og indrettede dem til formålet, mens selve taksigelsesmiddagen i sognekirkerne overgik til kun at bestå af brød og vin.

Diakonierne er således en efterfølger til den romerske stats "Annona", som sørgede for korn- og forrådsforsyningen til byen ledet af Praefectus Annonae, der havde hovedkvarter i Statio Annonae nede ved Piazza della Bocca della Verità. Varerne opbevaredes dengang i store magasiner "Horrea", som lå mange steder i byen og flere af disse fungerede stadig i tidlig kristen tid, indtil den kejserlige administration i Byzans ophørte med at fungere i Italien og Roms biskop måtte gribe ind for at forhindre byen i at gå til grunde.

I det 7. og 8.århundrede udvikledes diakonierne, under Pave Leo III (795-816) nævnes der 24 diakonier, men mange var lukket inden år 1000, hvor der nævnes et mindre antal.

Diakonierne lå tit ved hovedgaderne for at lette forsyningstjenesten og mange af dem er idag kirker, som kan beses, for eksempel kirken Santa Maria in Domnica ved Piazza della Navicella på Monte Celio, San Giorgio in Velabro, rundkirken San Teodoro, kirken Santi Cosma e Damiano ved Foro Romano.