KIRKENS YDRE:

Foran selve kirkefacaden står en lang og dyb portico (2), en forhal afgrænset af 2 flade hjørnestolper i teglsten og 4 slanke marmorsøjler med joniske kapitæler, mellem hvilke der er indsat et højt gitter. Portico'en er bygget i det tidlige 1200-tal, men restaureret efter et bombeattentat i 1993. Over søjlerne løber en lang frise med en indskrift, der lyder: "Stephanus ex stella cupiens captare superna - eloquio rarus virtutum lumine clarus - expendens aurum studuit renovare proaulum - sumptibus ex propriis tibi fecit Sancte Georgi - clericus hic cuius prior ecclesiae fuit huius - hic locus ad velum prae nomine dicitur auri". ("Stefano Stella, der ønskede at opnå det perfekte, var en ordets mand, berømt for sin dyd og brugte nu sin formue for at renovere dette atrium. Han bekostede dette for dig, O San Giorgio, mens han var Prior for denne Kirke. På dette sted, der kaldes Velabro". Indskriften som løber på marmorfrisen også rundt om Kirkens højre hjørne er til minde om restaureringerne i 1200-tallet. Den indeholder et ordspil med ordet "aurum", der betyder guld, men også er den møntfod, som Stefano Stella har betalt med for arbejdet. Samt ordet "auri", der sammen med ordet "velum" i Middelalderen betegnede området "Velabrum".

Over marmorfrisen er der et bredt stykke murværk, hvor man kan se rester af buer i teglsten. Øverst rager det brede tagudhæng ud, bestående af flere forskellige udskårne lister. Dateringen varierer fra det 7. til det 12.århundrede.

Selve kirkefacaden (1), der tårner sig op over og bagved portico'en, er i røde teglsten og uden særlig udsmykning bortset fra et rundt vindue under en bred, trekantet, udskåret frise, der topper facaden under et jernkors.

Til venstre - bag den såkaldte "Arco degli Argentari" (C), som oprindeligt var en port ind til kvægmarkedet Forum Boarium - står den smukke kampanile (3) fra 1100-1200-tallet. Den er tidligere end den foranstående portico og senere inkorporeret i Kirkens venstre mur. Klokketårnet er i 5 etager, der hver har et 3-dobbelt vindue over en fremspringende udskåret frise. De nederste vinduesbuer er tilmurede, mens de 2 øverste er åbne og den allerøverste har smalle, elegante marmorsøjler mellem buerne. Det er muligt, at Kampanilen er en kopi af et tidligere klokketårn, og derfor måske først opført i 1600-tallet. Dette underbygges af en tegning af G.A. Dosio, udført sidst i 1500-tallet eller før 1609 visende Kirkens facade uden klokketårn. Tårnets nederste del kan dog dateres til 900-tallet.

Til højre for Portico'en står det tilknyttede Kloster (D): Convento di San Giorgio in Velabro.

I PORTICO'EN (4):

Bag det høje gitter og lågen fra 1600-tallet er gulvet til venstre i lavere niveau end det til højre. Det er vidnesbyrd om de mange gange, man har måtte hæve gulvet for at undgå Tiberens gentagne oversvømmelser af det lavtliggende område. En sten på kirkemuren viste vandstandens højde under den store oversvømmelse i December måned 1870.

På Kirkemuren er der også opsat adskillige marmorfragmenter af indskrifter, blandt andet fra gravsten, som man har fundet i bygningens fundament. Heriblandt kan nævnes en dedikation fra 300-tallet, hvoraf andre dele findes inde i kirkerummet. De menes at stamme fra Janus-Buen og omtaler en tyran, som blev besejret af en kejser. Andre marmorfragmenter stammer fra den koropbygning kaldet Schola Cantorum, der blev bygget i 700-800-tallet, men ødelagdes i 1300-tallet.

Indgangsportalen (5) udgøres af en opskåret antik marmorbjælke (Fabricius Hansen - se litt.note), der har udskæringer af blomster- og bladranker. Herfra kommer man ind i det ret mørke kirkerum.

KIRKENS INDRE:

Kirkerummet (6) er i 3 skibe, der er adskilte af buer, båret af 8 søjler, som er genbrugte antikke søjler, hvoraf de 4 længst væk i hver side er udført i grå granit, i højre side forsynet med joniske kapitæler og glatte skafter, i venstre side med kannelerede skafter og korinthiske kapitæler. Den første til venstre er i lysegråt marmor, mens de 3 næste er i grå granit, med kannelerede skafter og korinthiske kapitæler. De 4 forreste til højre er derimod meget forskellige. Mod indgangen er der 2 søjler i Pavonazzetto-marmor med kannelerede skafter og joniske kapitæler, mens de 2 bagved er i hvidt marmor med kannelerede skafter og korinthiske kapitæler. Dateringen er for størsteparten det 1.- 3. århundrede efter Kristus.

Midterskibet (7) stammer måske fra 600-tallet, mens den halvcirkelformede apsis for enden først blev tilføjet i 800-tallet. Grundplanen er noget uharmonisk, fordi byggeriet har skullet tage hensyn til tidligere byggeri på stedet. Den snævres derfor ind jo længere frem i Kirken man kommer og mens venstre sideskib har samme bredde hele vejen, er højre sideskib bredere ud mod Pladsen og smallere frem mod Presbyteriet og Apsis. I 1920'erne blev Kirken gennemrenoveret og al dekoration, samt tilføjelse af sidealtre med videre, som ikke stammede fra Middelalderen, blev fjernet, idet ambitionen var at bringe kirkerummet tilbage til det oprindelige udseende i 900-1200-tallet.

Kirkevæggene fremstår derfor ret triste og bare, da også de fleste fresker og malerier forsvandt. Nogle er der dog tilbage, blandt andet i Apsis, hvor de tilskrives Pietro Cavallini og dateres til slutningen af 1200-tallet, men renoveret i 1500-tallet.

Gulvet i Kirken er i små stenfliser med nedlagte gravsten flere steder i midtergangen. Det blev hævet i 1601, men sænket igen i 1920'erne, da Kirken blev renoveret. Loftet har moderne beklædning med kassetter malet i blåt med guldstjerner.

Over søjler og buer sidder i hver side en række med 7 høje vinduer med alabastgitterværk, der giver kirkerummet et blødt og lidt diffust lys. Væggene omkring disse er pudset op i en grå farve, der passer til søjlerne nedenunder.

HØJRE SIDESKIB (8):

Den nøgne rumfornemmelse fortsætter i sideskibene. Gulvet er belagt med samme små gråbrune stenklinker som i hovedskibet, men her afbrydes de ud for hver søjle af en tværgående rød stribe. Væggene er bare og pudset op i samme gråbrune nuance. Forskellige steder er der opsat og indmuret indskriftsfragmenter og gravsten. Indimellem sidder et par vinduer, der giver lidt lys til det ellers mørke sideskib. Loftet består af tværlagt brune tagbjælker og skrå tagspær.

Den første del af Højre Sideskib (9) er bredere end rummet længere fremme, men derudover er gulvniveauet hævet et stykke over det i resten af sideskibet. Det skyldes, at der her engang - under Pave Clemens IX i 1669 - var indrettet et rum til Sakristi, men at disse mure senere blev fjernet under Antonio Munoz' restaurering i 1923.

Hernede er der på indgangsvæggen opsat fragmenter af de oprindelige gitre, som fandtes rundt om vinduerne, samt 2 små søjler.

Her først på den højre mur sidder et gravmæle for 2 personer (10): Angelo Mercati, der døde i 1955, og hans broder Kardinal Giovanni, som døde i 1957. Det består af en dobbeltramme i travertin med 2 indskriftssten i gråt marmor og på midterstolpen et indridset billede af Den Gode Hyrde med lammet. Rammen toppes af en smal indskriftssten i gråt marmor under et kors i hvidt marmor (se foto fra borgato.be).

Midt på væggen sidder en dør (11), som er hævet med 5 trin over gulvet. Den førte engang ud til Klosteret. Bemærk her hvor højt gulvniveauet var før restaureringen i 1923-1926.

Lidt længere fremme skal der ifølge Matilda Webb (se litt.note) sidde nogle indskriftssten (21) med jødiske tekster skrevet på græsk, som var det sprog, der taltes af den jødiske menighed i Rom i den tidlige kristne tid.

For enden af det nu meget smallere sideskib står et alter (12) bestående af en marmorgrænsesten fra Pave Gregor VII's tid (1073-1085). Alteret er anbragt på en forhøjning med 7 trin over gulvniveauet.

PRESBYTERIET (13):

Samme 7-trins forhøjede niveau gælder for Højalterets (14) position for enden af Hovedskibet, i Korrummet eller Presbyteriet, som er indrettet foran den dybe Apsisrunding (se foto fra borgato.be). Med et stort gråt marmorbord mellem 4 søjler i gråt marmor, som i 1700-tallet kom til at erstatte de oprindelige fra Cibori'ets opbygning i 1100-tallet. Et "Ciborium" er et alter med en tempelagtig overbygning, der her består af de 4 førnævnte søjler med korinthiske kapitæler, som bærer et dobbelt række søjlegange under et pyramideformet tag med en mindre lysåbning foroven.

Mellem trappetrinene - hvor der kan ses små indhugne kors, der stammer fra den "kristning" af blokkene, som inden da havde været anvendt til hedenske formål - er der under alterbordet en såkaldt "confessio" (på italiensk: "confessione"), som er en helgengrav under Højalteret (se foto fra borgato.be). Den er fra 1200-tallet og her opbevares de relikvier, som Pave Zacharias i 741-752 havde bragt til Kirken: San Giorgio's hovede, hans sværd og et stykke af hans fane. Marmorfliserne omkring er udsmykket med cosmatiske mosaikarbejder. Også i gulvebelægningen i Presbyteriet er der bevaret cosmatisk arbejde med genbrugsmarmor, hvor søjler er blevet opskåret til de runde fliser.

Foran trappen til venstre står en enkel læsepult i gråt marmor. Den består af genbrugsstykker fra tidligere bygningsdele fra 900-tallet (se foto fra borgato.be).

Bag Højalter og Ciborium findes den dybe, halvcirkelformede:

APSIS (15):

på hvis væg der er bevaret en oprindelig marmorbeklædning af grønt marmor, adskilt af gråmønstrede, kannelerede flade søjler (fra 500-tallet) med korinthiske kapitæler. Tre steder er de grønne marmorplader afbrudt af høje vinduesbuer med tynde alabastgitre. Et bånd af forskelligt farvet marmorintarsia med rosetter og geometriske mønstre løber herover. Forneden er væggen dækket af lysebrune marmorplader og i midten står - 2 trin oppe - Bispetronen (16), som er en nyere genskabelse. (Se foto fra borgato.be). Oprindeligt har der her også stået munkenes korstole, af hvilke man rundt omkring på væggene kan se fragmenter. Der var tale om marmorbænke i en Middelalderlig Schola Cantorum-opbygning fra 800-tallet.

APSISKUPLEN:

er udsmykket med en fresko visende Kristus, Jomfru Maria, San Giorgio, San Pietro og San Sebastiano (se foto fra borgato.be). Fresken, som er meget ommalet gennem tiderne (blandt andet i 1500-tallet), stammer fra de arbejder, som Kardinal Stefaneschi lod udføre i slutningen af 1200-tallet. Maleriet har måske erstattet en tidligere mosaikudsmykning. Man har foreslået, at maleren var Giotto eller Pietro Cavallini, men det er der idag ikke enighed om.

VENSTRE SIDESKIB (17):

er mere regulært end det højre, idet det bevarer samme bredde hele vejen. Også her fortsætter den nøgne rumfornemmelse. Gulvet er belagt med samme små gråbrune stenklinker som i hovedskibet, men her afbrydes de ud for hver søjle af en tværgående rød stribe. Væggene er bare og pudset op i samme gråbrune nuance. Forskellige steder er der opsat og indmuret indskriftsfragmenter og gravsten. Indimellem sidder et par vinduer, der giver idt lys til det ellers mørke sideskib. Loftet består af tværlagt brune tagbjælker og skrå tagspær.

Den øverste del (18) af det Venstre Sideskib er lukket af en væg, så der kun er adgang gennem Presbyteriets venstre bue. I rummet et der her anbragt et moderne orgel.

Længst fremme på muren ses to 400-tals gitterfragmenter (19) og et bjælkestykke med relief af Englens Bebudelse til Zacharias ("Annunciazione dell'angelo a Zaccaria"). Midt på væggen sidder en dør (20), som er hævet med 5 trin over gulvet. Den førte engang ud til Sakristiet. Bemærk her hvor højt gulvniveauet var før restaureringen i 1923-1926.

Lidt længere fremme mod indgangen skal der ifølge Matilda Webb (se litt.note) sidde nogle indskriftssten (21) med jødiske tekster skrevet på græsk, som var det sprog, der taltes af den jødiske menighed i Rom i den tidlige kristne tid.

Den første del (23) af Sideskibet er også aflukket, men har adgang gennem kirkerummets første venstre bue. Herinde er der adgang (22) til Klokketårnet, der i 1100-tallet blev indbygget i Venstre Sideskib.

På Hovedskibets INDGANGSVÆG (24) (se foto fra borgato.be) sidder forskellige mindetavler. (Se fotos af de mange tavler og fragmenter på borgato.be).